Slibning og behandling af teakdæk og tag på ruf.

Dækket og ruftagene på min båd er lavet af massiv teaktræ, med sorte gummifuger. Dækket er medtaget af mange års manglende ved- og misligholdelse. Det har resulteret i, at træværket er skjoldet, gråt og kun pletvis dækket af noget, der ligner hegnsbrun dækkende træbeskyttelse.

Se billeder af dækket her: http://picasaweb.google.dk/jonkjensen/CimbaFraVragTilLystbD/photo#5181197235483303362
Nu skal dækket, som resten af skibet, have en omgang. Jeg regner med at gøre følgende:

1: Slibe dækket med grov og mellemfint sandpapir for at fjerne gammel lak (træbeskyttelse?).

2: Anvende et 2-trins sytem fra Boatpaint, til rensning af træværket. Trin 1 opløser gamle olier og lakker, salt og snavs, samt forsurer og træværket med let blegning til følge. Trin 2 neutraliserer og renser i dybden.

3: 3-4 strygninger med Gjöco1 der er en speciel imprægneringsolie til træskibe i ædeltræ.

4: Let slibning med fint sandpapir.

5: Slutstrygning med 4-5 lag Gjöco2 der er en topcoatolie.

Jeg ønsker at høre om andres erfaringer med lignende, anbefalinger, advarsler og gode råd. Samtidig vil jeg høre om nogen har erfaring med gummifugerne. De er medtaget af sol og varme, og står op som en "krap sø", altså siderne af fugerne har rejst sig over træet. Skal dette "overskud" skæres væk med en barberbladsskraber, eller kan det slibes væk?

Vil bruge en båndpudser til det grove og en excentersliber til afslutningen. Vil båndpudseren få problemer med gummiet? Evt varme det op og fedte det ud på træværket?

Alle tanker og råd modtages med tak.
16 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Glemte at nævne, at Gjöco-olierne ikke efterlader en blank "lakagtig" overflade, men trænger ned i træet og lukker for fugtindtrængning.
normalt er det ikke noget problem at slibe overskudsgummi af men du skal være sikker på at gummiet stadig har bid i træet det kan være svært at se når træet er fugtigt .det kan være lidt af en kunst at fåramt på alle utætheder held og lykke med det
mvh kim:p

der er altid solskin bag skyerne

Med utætheder - tænker du da på dem, man får lavet når man sliber?
Afslebet træ kommer aldrig tilbage, så slib absolut minimalt. Teaktræ er i sig selv olieholdigt, smør ALDRIG noget på, som forringer skridsikkerheden. Slib evt. maling forsigtigt væk eller skrab det væk. Brug et teakrensemiddel og se så resultatet. Er det uacceptabelt ujævnt, så slib forsigtigtog husk at der nok er propper over skruer og disse kan let slibes bort. Når du nu er tilfreds, så vander du dækket, bliver der, mens det tørrer, og er der steder langs nåderne, som forbliver våde i længere tid end resten, er nåderne slået fra og skal fuges om. Afsluttende: vask dækket i en fed brun sæbe blanding, så holder det til næste forår. Glem alt om olier m.m.
Båndpudser på en træbåd er absolut bandlyst.
Excentersliber kan bruges med forsigtighed. Vælg en med hård bagskive og hold hele fladen på når du sliber, tipper du den lidt er du igang med at slibe et dal med en diam. på ca. 125 mm.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Tak skal du have!

Du virker til at have erfaring med den slags. Hvorfor ikke båndpudseren? Regnede med, at lade den klare det grove med gummifugekanterne der rager op.
Annonce
Den er svær at styre, lidt uopmærksomhed og du har et utilsigtet hak, du kan hurtigt få slebet et dal. Men det er ikke umuligt, med det rette håndelag. Måske kunne du skære det væk med et stemmejern. En excentersliber får hurtigt has på det. Jeg har altid leveret en plejeanvisning på de både jeg har solgt, og med et dødningehoved over båndpudseren. Husk når du er færdig, at folk kan se resultatet, men ikke hvor længe det tog. Men indrømmet, det har også at gøre med dit ambitionsniveau.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Jeg gik til den lokale tømrer- og byggemarked og købte en ecentersliber fra skill til 599 kr. den har hård sål og med lidt tålmodighed er det en lille mirakelmaskine.

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Betyder det, at den er med hård sål, at den ikke er af plast med velcro? Hvorfor er det vigt med hård sål? Jeg har ikke den store forstand på den slags værktøj.
det jeg tænker på med utætheder har ikke noget med slibning at gøre men når solen bager på dækket trækker plankerne sig sammen skal fugen udvie sig og har den ikke fat over det hele finder du ud af det næste gang det regner en exentersliber er det bedste værktøj til dækket den kan du styre med bare lidt forsigtighed mvh kim

der er altid solskin bag skyerne

Du skal bare trykke på sålen, den skal virke hård og ikke svamet.. De er alle med velcro.

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også