Slibning og behandling af teakdæk og tag på ruf.

Dækket og ruftagene på min båd er lavet af massiv teaktræ, med sorte gummifuger. Dækket er medtaget af mange års manglende ved- og misligholdelse. Det har resulteret i, at træværket er skjoldet, gråt og kun pletvis dækket af noget, der ligner hegnsbrun dækkende træbeskyttelse.

Se billeder af dækket her: http://picasaweb.google.dk/jonkjensen/CimbaFraVragTilLystbD/photo#5181197235483303362
Nu skal dækket, som resten af skibet, have en omgang. Jeg regner med at gøre følgende:

1: Slibe dækket med grov og mellemfint sandpapir for at fjerne gammel lak (træbeskyttelse?).

2: Anvende et 2-trins sytem fra Boatpaint, til rensning af træværket. Trin 1 opløser gamle olier og lakker, salt og snavs, samt forsurer og træværket med let blegning til følge. Trin 2 neutraliserer og renser i dybden.

3: 3-4 strygninger med Gjöco1 der er en speciel imprægneringsolie til træskibe i ædeltræ.

4: Let slibning med fint sandpapir.

5: Slutstrygning med 4-5 lag Gjöco2 der er en topcoatolie.

Jeg ønsker at høre om andres erfaringer med lignende, anbefalinger, advarsler og gode råd. Samtidig vil jeg høre om nogen har erfaring med gummifugerne. De er medtaget af sol og varme, og står op som en "krap sø", altså siderne af fugerne har rejst sig over træet. Skal dette "overskud" skæres væk med en barberbladsskraber, eller kan det slibes væk?

Vil bruge en båndpudser til det grove og en excentersliber til afslutningen. Vil båndpudseren få problemer med gummiet? Evt varme det op og fedte det ud på træværket?

Alle tanker og råd modtages med tak.
Dækket og ruftagene på min båd er lavet af massiv... Vis hele indlægget
16 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
hvis du holder hele sålen på og der er et sted hvor træet er blødere, vil en blød sål slibe et dal. That's why. Det svarer i og for sig til at slibe uden slibeklods ved håndslibning.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Jeg synes slibemaskiner et langt stykke hen ad vejen, er et spørgsmål og temperament og erfaring med den konkrete maskine. Nogle sværger til deres gode gamle rystepudser og kan bruge den til stort set alt, mens andre har vænnet sig til en anden type. Personligt har jeg det klart bedre med excentersliberen ift. rystepudseren. Fordi:

Ved grovslibning er den langt hurtigere end rystepudseren. Og da du skal lave en del grovslibning er excentersliberen oplagt. Hvis der er lak og maling kan du f.eks. bruge bosch' hvide slibepapir korn 40.
Ved finslibning er der mindre risiko for slibespor (små virvler). Hvis du får slibespor med excentersliberen er sandpapiret for groft, og du skal sætte noget finere på. Endvidere er det hyper vigtigt hvordan du holder maskinen. Som Lynæs skriver skal den holdes plan hele tiden. Og her bliver det svært, for du vil have en tendens til at trykke for hårdt med den ned mod træet. Hvis du gør det, vil lak og maling sætte sig fast i sandpapiret og du får intet ud af det. Den skal føres med så let hånd, at du stadig har styr på at holde den i ro og ikke mindst plan.

Båndpudseren har jeg aldrig rørt ved og kan ikke udtale mig om.

Og så vil jeg i øvrigt give Lynæs ret i, at hvis du kan undgå overfladebehandling, så gør det. Og det kan du med teak. Olie vil kun være med til at tiltrække smuds. Dit træ vil blive gråt igen, hvilket er helt naturligt. Genopfriskningen skal ske så mildt og skånsomt som muligt.

Held og lykke !
Mange tak for alle de gode råd.

Jeg er bare i tvivl om oliebehandlingen. Jeg købte båden af en bådebygger, der anbefalede mig en oliemætning af dækket, for at undgå vandindtrængning i, det i forvejen, utætte dæk. Han mener at det vil blive tæt med en mættende oliebehandling. Jeg har registreret enkelte steder, hvor det drypper ind under regnvejr.
Det er sandsynligvis nåderne, som er utætte, jeg har aldrig hørt om et teakdæk hvor det regnende gennem teak'en. Du har fået forskellige bud på en evt. oliering af teak'en, og så må du jo vælge, jeg vil dog anføre at når du en dag ligger ude i hård kuling og skal på dækket, vil du sætte pris på et skridsikkert dæk.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Ja - jeg tror jeg vælger, at gå efter det sikre. Jeg har jo også 3 børn ombord. Vil bruge tricket med vanding for at finde de steder, hvor utæthederne er, reparere her om muligt, og ellers behandle dækket med sæbe. Mange tak for hjælpen.
jeg er sikker på at klopf mener det venligt, men korn 40 laver ret dybe mærker, som så skal slibes væk, jeg ville ikke bruge grovere end 80 på teaktræet og ikke grovere end 100 på det lakerede og her bedst med en effektiv rystepudser, som desværre er rimelig kostbar.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også