Ny fritstående garage. Træ eller mures?

Hej Forum

Vi har planer om, indenfor det nærmeste års tid at påbegynde opførelse af en ny garage. Den kommer til at stå for sig selv, omkring 30 meter fra vores hus. Vi kan ikke blive enige om, om det er bedst at opføre den i træ, eller om vi skal mure den op?
Planen er at den skal være omkring 9 x 12 meter. Der skal i den ene ende være to rulle-porte ved siden af hinanden. I den anden ende et værksteds-rum.
Det hele skal være isoleret og opvarmet.
Da jeg ikke er murer, men derimod har gode kontakter til tømrer, hælder jeg mest til opførsel i træ. Her vil jeg også kunne lave mere selv.
Jeg ville være meget taknemmelig for input og gode råd om hvordan vi skal lave fundament og valg af vægkonstruktion.
Taget har vi besluttet skal være på traditionelle spær, undertag og IBF beton tagsten

/Julle
18 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Med traditionelle spær, er det vanskeligt at opnår tilstrækkelig loftshøjde til lift på værkstedet.
Lifte er et must!! :-)

Med venlig hilsen
ktm

 

Hej Julle
Vær opmærksom på, at der er kommet nyt bygningsreglement (BR08), se byggestyrelsens hjemmeside. Der er fastsat en Bygge% på 30, men ændret i reglerne for hvad der regnes med til garager/carporte, se i bilag 1. Fidusen kunne være, at indtil 1. august i år, kan du forlange sagen behandlet efter det gamle reglement, der har en B% på 25, men hvor skure og udhuse ikke regnes med udover en vis grænse.
Pas også på afstanden til skel, når huset skal have rejsning.

Hej
Frank

Citat fra ktm

Med traditionelle spær, er det vanskeligt at opnår tilstrækkelig loftshøjde til lift på værkstedet.
Lifte er et must!! :-)



Hej

Hvilke type spær bruger man så, og hvilke type lift.
Mvh.

Søren

Med venlig hilsen

Søren
Vi byggede for et par år en dobbelt garage med eternitbeklædning på klink, og siden har jeg dagligt fået "verbale tæsk" af konen pga. min sparsommelighed.

Byg i mursten! wink

Mvh.
bodker

jeg har bygget i leca og pudset op.
indv er der god lofthøjde med saxspær..
søg på nogle tidligere indlæg, vis mig din garage, der er billeder af min, og et par andre.,
Annonce
Overvej om du ikke skulle sætte garagen som en stålhal....

Altså stål spær du så siden beklæder udvendigt med træ, eller skalmurer, eller hvad hjertet nu finder smukkest... Eller passer bedst til tegnebogen!

Så får du den loftshøjde du ænsker og kan isolere det du har lyst til.
En bredde på 9 meter er ikke nemt at klare uden der skal sættes stolper i en almindelig træspærkonstruktion... Ellers får du en træspærs konstruktion med en markan lavere loftshøjde.

MVH Njord
Jeg kan stærkt tilslutte mig ideen med stålspær. Mit værksted er på 7 x 16 meter. Det havde været rart med en meter mere i bredden. Grundlaget er en gammel, fritbærende lade, med nogle skrå støtter ind mod midten. Jeg ved ikke lige hvad man kalder denne kostruktion, som er blevet brugt meget, netop til lader. Den minder meget om stålkonstruktionen.
Jeg har knapt 3,5 m til kip, hvilket gør at jeg kan få stort set alle alm. biler inkl. 4x4, helt op på lift, så jeg kan arbejde under. Jeg er 187 cm.

Lift kan være 4-søjlet, 2-søjlet, sidehængt 1-søjlet og så nogle specialindretninger.
Hvilken der egner sig bedst til dit formål, er lidt af en smagssag og hvad du skal lave.
Jeg var ubeslutsom og og har derfor en 4-søjlet og en 2-søjlet! De har hver deres fordele og ulemper.

For øjeblikket roder jeg meget med min Land Rover 109" bus, med døre, rust og interiør. Det ville have været helt umuligt på den 2-søjlede, idet
man ikke kan komme ordentligt til dørene på en 2-søjlet. Stiller jeg denne ret høje vogn præcist på liften, kan den komme så højt op, at jeg ikke kan nå op i bunden af den!

Da jeg så lige blev kostet til at kigge på bremser på konens Mondeo, var det meget hurtigere at tage den op på den 2-søjlede, da det var en "undergrundsopgave", hvor det er rart at have alle hjul fri med det samme.

En 4-søjlet med gravlift er nok den mest all-round velegnede, men fylder ad H... til.

Den 2-søjlede er i mange tilfælde bedre at arbejde i undervognen ved, da man ikke karambolerer med køreramperne m.m., og fylder ikke så vildt meget.

Når man ikke bruger liftene, kan man parkere en bil oppe i luften og så have plads til en under. Det er så ikke sagen at stille en cabriolet under en gammel, oliedryppende englænder.

Overvej at sætte portene i siden, så du ikke skal flytte biler i det uendelige.

Husk at lægge 3-faset strøm ind.

God arbejdslyst

Med venlig hilsen
ktm

 

Hej Ktm

Har du nogle billeder af dit fine projekt.
mvh

Søren

Med venlig hilsen

Søren
Citat fra Anjins-Honey

Hej Ktm

Har du nogle billeder af dit fine projekt.
mvh

Søren


Ja men så gør jeg det!
Jeg har nogle højere vægge i siderne, end man i almindelighed ville vælge at bygge, men til gengæld en bygningen så kun 7 meter.
Billedet, hvor Land Roveren er hævet, viser ideen med at køre en anden bil ind under, hvis man løfter begge opkørsler. Her står den for langt tilbage, og derfor mangler der næsten en halv meter i at liften er helt oppe.
Ligeledes illustrerer billederne også det bekvemmelige i at have porte i siden, således bilerne ikke står i forlængelse af hinanden med idelige flytninger til følge.
Ligeledes ses det, hvorledes ukrudtet allerede er i god gænge!sad

Med venlig hilsen
ktm

 

Mange tak for de flotte billeder. I det hele taget har de mange svar givet mig noget at tænke over. I hvert fald gen-overvejer jeg selve konstruktionen igen. Jeg havde til at starte med ikke overvejet mulighederne med stål.

Mvh. Julle
Der er yderligere 8 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis