Vil lige starte med at sige, at jeg/vi absolut intet har at gøre med firmaet, og ikke får en røvfuld blækpatroner for indlægget her.
Men fredag eftermiddag (ordrebekræftelsen siger 15:11) bestilte jeg en ordentlig bunke blæk - 3 sort og 3 farve til vores Canon IP 1500, det samme til vores 'nødprinter', en Canon 4000 samt en farve og sort til datterens Lexmark X1110.
Ved 17 tiden fik vi en mail om at ordren var ekspederet, og lørdag formiddag afleverede Posten 1 stk smukt emballeret papæske med nøjagtigt det, vi havde bestilt. Det er under et døgn fra bestilling til levering.
Det er spilme god service, og vi vil aldrig tøve med at anbefale at handle hos dem. Hjemmesiden ligner noget, der er blevet trukket baglæns gennem en mejetærsker, søgefunktionen er ad pommern til, men ved man, hvad man skal have, er de dæleme effektive. Så stor ros til dem
Glemte lige at sige, at de også er billige med blæk - 3 sæt sort + farve til vores IP1500 for en 50'er - så kan det vist ikke gøres billigere.