Maling på puds i kælder

Hej alle.

Vi søger lidt information til maling af kælderen i vores nye hus. Da vi flyttede ind var kælderen fugtig og var malet med plastikmaling. Plastikmalingen var flere steder skallet af pga. fugt og der var kommet salt ud gennem væggen. Vi fik derfor lagt omfangsdræn og har banket alt pudset ned i kælderen og nu pudset væggene op igen. Vi skal nu til at male og tænkte vi kunne bruge påsken på dette, vi mangler derfor lidt vejledning i valg af maling.

Da der før var malet med plastikmaling og det ikke fungerede, er vi blevet lidt afskrækket med dette, da vi har brugt en del penge på at få lavet kælderen i stand. Vi har kigget lidt på silikat, kalk og limmaling. Hvad er jeres erfaringer og anbefalinger? Det skal selvfølgelig være en diffusionsåben maling, men det skal også gerne være en maling som vi selv kan påføre smertefrit uden professionel hjælp.

På forhånd tusinde tak, håber på nogle gode svar,
Esben Juul
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Esben

Det lyder som om i har gjort det helt rigtige ved jeres kælder indtil videre. Og du er efter min mening på sporet af en god løsning. Og med nye pudsede vægge har i alletiders mulighed for at vælge den løsning der passer bedst til jer - bedre start fåes bare ikke.

Limfarve vil jeg ikke anbefale, det kan give problemer med gennemslag ved senere behandlinger. Kalk er noget af det mest diffusionsåbne (åndbare) du kan finde - men har jo ikke en synderlig robust overflade. Og kan også give potentielle problemer med viderebehandling om nogle år - afhængigt af hvilken behandling du ønsker senere.

Cempexo og andre relaterede cementpulver produkter er også meget diffusionsåbne, selvom jeg tvivler stærkt på, at Maxit (som laver cempexo) vil anbefale forankringsgrunder som bund. Cement pulver produkter skal typisk genbehandles forholdvist hurtigt igen. (4-6 år mener jeg)

Løsningen med silikat malingen er rigtig god - den er også klart den dyreste skal det siges, men en indendørs silikat er et supergodt produkt. HVIS man kan lide den finish en silikat giver. Der er mere "spil" i en silikatmaling - ikke den traditionelle ensartede overflade man kender fra plastik malinger f.eks. Og husk at dække vinduer m.m. af for øvrigt. Herbol og Keim laver f.eks nogle fremragende indedørs silikater.

Endeligt kan man også få plastik malinger der er rimeligt diffusionsåbne. (Check endeligt det tekniske datablad).
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også