Sejlbåd til langtur

Hej alle i bådkyndige,

Jeg overvejer at anskaffe mig en sejlbåd til at sejle ret langt rundt omkring. Jeg har en del erfaring med motorbåde, også længere ture. Men motorbåde har jo sine begrænsninger mht rækkevidde.
Jeg kunne godt tænke mig at prøve fx. en tur til de kanariske øer. Jeg vil selvfølgelig sejle i danske farvande for at lære båden at kende det første år.....
Er der nogen der har erfaringer på det område. Jeg tænker størrelse på båden og sejl mv.
Jeg har taget speedbådskort for nogle år siden og tager duelighedsbevis her senere på året, så man får nødvendig viden på området.
Kunne en båd på 30-35 fod kunne klare sådan en tur? Eller skal man kigge efter større både med mere stabilitet. Jeg ville helst ikke handle båd flere gange fordi man ikke har valgt den rigtigt størrelse.
Hvis det bliver virkelighed bliver vi 4-5 personer på turen....

Anders
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det kunne den da godt, hvis den ellers er egnet og stærkt bygget, der har været sejlet jorden rundt i en 18 fods Lynæs. Der er en side der hedder noget med langturssejler, der må være noget at finde. Det kræver nok en forstærkning af rig ( dobbeltstag m.m, ) og skodder til vinduer i tilfælde af storm. Derudover er nervefasthed et must, da der kan opstå vanskelige/farlige situationer.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Et besøg hos www.ftlf.dk eller www.oocd.dk vil være et ganske naturligt sted at starte.

Der er sejlet meget langt i små og store fartøjer. men der er også strandede projekter i såvel store som små fartøjer!!

Så graden af succes afhænger ikke af skiwets størrelse, men meget mere af folkene... Men gå hellere efter de 35 fod end 30 fod.
Det giver plads til noget mere komfort.....

Nogen sværger til tunge langkølede både, mens andre sejler langt i rene racere.. det afhænger meget af skibets besætning, men også af de krav der stilles til dens kunnen.

Snup du gerne en Yachtskipper af 1. eller evt 3. grad. Så er navigationen på plads.... Og husk på at forberedelse er (næsten) alt....

Lad os høre mere om dine overvejelser.

MVH Njord
Hej andersj
Det lyder spændende. (Jeg drømmer også om længre ture). Jeg tror du gør klogt i at melde dig ind i f.eks ftlf. De har en del gode kurser og et godt blad. Her kan du også få en fornemmelse om hvilken båd/udstyr/mv der vil være egnet. Personligt ville jeg vælge en "gammel" solid langkølet kvalitetsbåd, med en stor motor, f.eks Hallberg Rassy Rasmus 35. De kan findes til en rimelig pris og kan være godt udstyrret med f.eks ankerspil osv. som koster en lille bondegård, hvis det skal eftermonteres.
Duelighedsbeviset skal (efter min opfattlese)som minimum supleres med et tidevands kursus.
Sidst men ikke mindst: erfarring - erfarring- erfarring og Kendskab - kendskab -med den pågældene båd, motor og udstyr. -( Der er altid noget der går i stykker) men det har du sikkert erfarret fra din motorbåd.
vh. leif-s

leif-s
Hej En båd på 35 fod er stor nok, men min egen efaring med denne bådstørrelse er at den er nem at håndtere for 1 person, jo større båd dets tungere blive grejet at håntere. Derfor vælg båd med omtanke, en båd på 40 fod ville være et godt sted at begynde, om den skal være langkølet eller finkølet er et valg man må tage, men jo tunger en båd er dets langsommere er den og du kan være sikke på at over en given distance ville du fortryde hvis du brugte flere dage mere end andre der sejler i hurtigere både, men men. Min egen båd er en Kaskelot, den er hurtig og solid. En god ide at starte er på FTLF.dk, her kan du læse om andre og hvis du er til det meld dig ind, også OCCD.dk kan være en mulighed. Du skal ydeliger sikre dig at båden er en klasse A godkendt båd af hensyn til forsikringen. Mange lande kræver simpelthen at båden er godkendt til ocean sejlads og at sikkehedsudstyret er iorden. Ellers kan du blive tilbageholdt af myndighederne. men tal med en fra FTLF, her kan du hente mange gode råd.

god vind
Gert
Hej Andersj.
Skipper og jeg planlægger selv en længere tur, og har derfor selv gjort os mange tanker, det første var båden, og her faldt valget på en ELAN 31/33, denne størelse kan vi saktens sejle selv om vi er lidt oppe i årene. Det er en stærk bygget båd med Loyds certifikat. Riggen er nærmest underdimentioneret, men med dobbel undervant mellemvant og topvant. Båden er toprigget, hvilket gør trim m.m. mere enkelt, vi valgte den også fordi den har finnekøl, hvilket giver væsentlig bedre X egenskaber, da der sikkert som amen i kirken bliver en del modvind. Men gør op med dig selv og evt. mandskab hvad det er i vil med skibet, da, som andre har nævnt, er både på størrelse som en valnøddeskal og op til en supertanker, der har gået jorden rundt.
Har du forøvrigt læst STORMY, eller Erik Vedersø's Gitte Gry. ??? bare for at nævne et par enkelte
Dernæst tog jeg en "jagtskippereksamen", da der jo er en del man skal kunne og ikke mindst vide.
Medlemskab af FTLF, er også næsten et must, og er du ikke medlem, kan jeg varmt anbefale det, da du derigennem finder ud af alle de underlige ting man kommer ud for når man kommer til et andet land i egen båd. Du modtager samtidig et dejligt blad.
Dermed ment at du kan køre fra Nordkap til det sydligste Italien i bil, uden at der er en der så meget som gø'r ad dig, men prøv at sejle bare syd for grænsen, så skal du bare se et "burukrati" af inklarering og udklarering, toldpapirer, mandskabspapirer osv. osv.
Du skal også gøre op med dig selv, hvor mange der skal med, her tænker jeg på pladsen, samt plads til proviant, samt hvem der skal med. Mange sejladser er strandet på mandskabet har forladt skuden på grund af indbyrdes problemer, mandskabet imellem.
Der er mange aspekter der skal tænkes igennem før en tur kan realiseres,
MEN, når det hele så er klappet og klart,og man stævner ud, ja så er det lige før man er lykkelig.
Mvh autoole
Annonce
Hej igen, jeg har ikke været hjemme de sidste par uger, derfor den langsomme respons...
Jeg kan da helt klart se at der er visse ting jeg skal have med i mine overvejelser, mht. flere teoretiske og praktiske ting.
Jeg vil bruge de kommende uger til at sondere markedet for egnede både, og blive indmeldt i ftlf.
Skal selvfølgelig også have besætningen tilpasset så der ikke kommer problemer som autoole var inde på.... Vender hurtigt tilbage.

Tak for de mange svar...

Anders
Autoole er inde på noget meget vigtigt, og det er besætningen. Da det var mest på mode at realisere sig selv på denne måde, lå der mange skibe til salg , efterladt i fjerne havne, fordi besætningen havde forladt skipper. Så find gerne nogle reserver, som kan træde til, såfremt nogen forlader skuden.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis