Genoprettelse af terrassekant

Hej allesammen.

Jeg er ny på forumet, og jeg håber, at der er en venlig sjæl, der vil hjælpe mig med nedenstående problem.

Vi har en flise-terrasse, hvor forkanten er hævet ca. 50 over et bed, der igen er et højbed med en stensætning som forkant.
Problemet er, at de forreste fliserækker synker, formentlig som følge af erosion, og jeg ville nu sætte pris på et par forslag til, hvordan jeg kan genoprette flisekanten og forhindre, at den kommer til at synke i fremtiden.

mvh. BO
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg kan ikke give nogen garanti for at det ikke synker igen (i hvertfald ikke uden at du skal lave et fundament til beddet).... Men jeg kan da fortælle dig hvordan du får det plant og lige igen.

Start med at pille fliserne op på og omkring det berørte område. Fjern evt. grus under fliserne (du skal helst 5-6 cm ned for at lave et pænt lag, gerne det dobbelte ved højbedets "mur"). EVt. sten og jord i højbeddet skal naturligvis lige transporters hen i den anden ende af beddet, eller lægges på en fiberdug indtil du er færdig.
Gå nu ud til den nærmeste grusgrav og køb ½ kubikmeter stabilgrus (eller hvor meget du skal bruge), og læg det i "hullet". MEN, læg kun 6-8 cm ad gangen. Efter hver 6-8 cm skal du så køre over et par gange med en pladevibrator. Sidste lag skal naturligvis være plant med underkanten af de øvrige fliser.
Så lægger du dine sten på plads igen, og fylder ud med lidt fugesand. Husk at feje sandet grundigt ned i revnerne. Efter næste gang det har regnet, fylder du efter med lidt fugesand igen, og det skal du så også gøre efter hver gang du har kradset ukrudt op mellem fliserne, og min. en gang om året.
Hej Twist.

Tak for det gode råd. Det vil jeg lege med i sommerferien.

Tror du, at man kan dræne ell. lign. for at forhindre kanten i at synke igen?? Jeg kan jo ligeså godt forebygge... Når du siger "fundament" til højbedet, hvad mener du så?

mvh. WB
Grunden til at sådan noget synker er normalt at jorden sætter sig når der kommer vand. Men normalt sætter det sig kun af en eller to omgange, og normalt fordi jord/grus ikke har været stampet ordentligt.
Jeg tror ikke at det vil være praktisk at dræne rundt om et højbed.
Men hvis du lægger tilstrækkeligt stabilgrus, og vibrerer det ordentligt, så burde det ikke sætte sig uden enorme mængder hjælp (bil der kører over stenene, eller en decideret oversvømmelse).
Du kan du vælge at støbe et fundament til dit højbed. Det kommer du dog til at fortryde hvis du nogensinde skal fjerne det igen.
Måden du gør det på er ved at fjerne hele bedet, og lægge al jord/sten på noget fiberdug, og stille stenene til side. Så graver du ca. 30 cm ned under terræn (normalt skal du omkring 1 meter ned, men da du kun funderer til et højbed gør det ikke så meget hvis der komemr revner i fundamentet). Her lægger du så omkring 10cm stabilgrus igen. Så hopper du ned i trælasten og køber x meter af de billigste ru brædder de har (nok til at lave et 16-20 cm højt træskelet i kanten af dit bed). Du laver så en ramme i kanten af beddet der skal være er mellem 2 cm højere og 2 cm lavere end terrænhøjde målt fra bunden af dit vibrerede grus. Det er ikke en svimmingpool du bygger, så rammen skal ikke nødvendigvis slutte helt tæt, bare nogenlunde.
Så lejer du en betonblander, køber lidt cement og 3-4 murerspande (12 liter er en håndterlig størrelse), nogle ærtesten og lidt grus (Alternativt køber du cement og støbemix), og blander så den mængde du skal bruge til beton og hælder i formen. Støbemix består af ca. 40% ærtesten og 60% grus. Og du skal bruge 0,2 kubikmeter mix for hver kvadratmeter stort dit bed er (hvis vi antager at du laver et fundament på 20 cm). Du blander så ved at tilføje ca 10 liter vand til blanderen, herefter 8-10 kg cement (omkring 9-10 liter eller 1/3 af en 25KG pose), og så tager du i portioner af omkring 10 liter ad gangen ca. 6-8 portioner støbemix (eller ca. 3½ spandfuld sten til 4-5 spandfuld grus hvis du har købt sten og grus seperat). Lad det blande et par minutter, eller indtil al grus og sten er godt blandet med cement og vand, og så hælder du det ud i formen. Det trick gentager du indtil formen er fyldt derop til den skal være. Så tager du et par gummistøvler på (husk endelig ikke at røre for meget ved den våde beton da den er basisk, dvs. ætsende og dermed farlig for din hud og dit tøj), og så hopper du op i beddet og trækker et loddebrædt eller i mangel af bedre et normalt og ganske lige brædt af træ henover overfladen så den bliver nogenlunde glat og lige. Evt. har du sat mærker i trærammen for hvor kanten skal være som du så kan følge.
Skulle du have en smule færdigblandet beton til overs når du er færdig, så lægger du det i plastikposer, men ikke mere end at du kan løfte posen igen, og lægger poserne til side i et par dage, hvorefter du kan aflevere dem på den lokale genbrugsstation.
Når du er færdig med at hælde op, så tager du en stor hammer og banker lidt på ydersiden af formen for at "vibrere" betonen så der ikke er luftlommer osv. i. Så lægger du et stort stykke plastik over så vandet ikke fordamper for hurtigt, og så der ikke kommer regn til. Og så lader du det hele stå i ca. 1-2 uger, og herefter fjerner du så brædderne til rammen, og begynder så at bygge dit højbed ovenpå betonfundamentet. Evt. overskydende grus kan lægges i bunden af beddet, og evt. ærtesten i toppen for at det pynter lidt.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis