Lav det selv sneglefælde til Ferramol

Jeg har ledt efter en lav det selv sneglefælde til Ferramol, det vil nemlig være noget af en udskrivning hvis de skal købes.
Jeg har fundet utallige hj.lavet ølfælder på nettet, men ingen til Ferramol.
Den jeg gerne vil lave skal være:
1 Billig.
2 Konstrueret så kæledyr ikke kommer til giften.
3 Have en åbning på max15mm så sneglehus snegle ikke kan komme ind.
4 Et tag så giften ikke udvandes for hurtigt.

Håber der er en der har en god ide cool

Klaus

En venlig hilsen Klaus

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Øhm.... Hvad med et fuglehus med "forskudt" bund ?
Altså i princippet en kasse hvor bunden lige er blevet forlænget de 15mm du ønsker, med et par små 21x21mm træstykker, evt. et i hvert hjørne. Kæledyr kommer ikke ind, fuglehuset har tag mod regn, og du kan så bruge fuglehullet til at fylde ekstra "gift" på, eller evt. fylde det op og istedet lave taget muligt at åbne, og så sætte en lille lås på så kæledyr ikke kan åbne.

Jeg kan ikke forestille mig at det skulle koste mere end:
1 kvm krydsfiner, i 6-7 stykker (afhængig af ønsket størrelse på "fælden")
4-6 små vinkelbeslag
½ meter 21x21mm træ
evt, en stalddørsslå og et hængsel.
18-25 små skruer
Lidt ferramol
omkring 2 timers arbejde

Skal du have mange, så lav en, skil den ad, brug den som skabelon, og gå så igang med at masseproducere.
Hvad med bare at skære bunden af en gammel plasticdunk. Derefter skære nogle huller i en rundkreds om dunken en ca. 10 cm oppe fra bunden med den størrelse du mener netop tillader snegle uden hus at komme igennem. Du strør gift på jorden eller i en lille skål og stikker den overskårne dunk i jorden herover giften til hullerne i dunken er ved jordoverfladen.

Giften står i tørvejr og kun sneglene kan komme til den (hvis dunken er trykket tilstrækkelig langt ned til at stå fast)

Pris, materialer, værktøj og tid er vist alt sammen meget minimalt og overkommeligt.
Jeg sidder og undre mig over dette projekt....
Ferramol er ikke giftigt for pattedyr - det er faktisk det samme indhold som i jerntabletter til gravide kvinder.
Jeg tror heller ikke det er muligt at lave en effektivt sneglebekæmpelse ved punktbekæmpelse - det skal spredes alle steder og især hele vejen rundt om haven. Vi har forsøgt med fælder, men de fleste kravler bare forbi - så derfor har vi opgivet fælder og spreder det med rund hånd i hele haven.
Eneste ulempe er at fuglene er vilde med det - så vi prøver at undgå at sprede det på bar jord.

En 3. ting, er at Ferramol er "formfast", så det regner ikke væk.

Med venlig hilsen

Lars
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis