Oliefyr eller elvarme?Hjælp!

Vi står foran en større til- og ombygning af et kolonihavehus som vi bebor hele året! Huset opvarmes p.t. med oliefyldte elpaneler og vi får det varme brugvand fra en elvandvarmer. Vi ønsker at installere gulvvarme i hele huset.
Jeg er ved at blive tosset af at spekulere på om vi skal vælge at installere oliefyr med gulvvarme eller vælge el-gulvvarme!
Vi skal som det første have bygget en fritliggende værkstedsbygning. Vores håndværkere argumenterer stærkt for at vi skal vælge at installere et oliefyr. I givet fald skal det stå i denne værkstedsbygning og det varme brugsvand og gulvvarmevandet skal så føres over til beboelseshuset i en nedgravning. Det lyder dødbesværligt og rasende dyrt. Der skal investeres i oliefyr, olietank og skorsten. Vi skal under alle omstændigheder have varme i betongulve, så det er vel hip som hap om vi vælger at lægge vandslanger eller elvarmemåtter. Anlægsudgifterne til et el-varmegulv bliver meget mindre så vidt jeg kan vurdere, og det virker jo pærenemt bare at slutte det til elnettet.
Det der gør mig lidt nervøs er når nogle siger at hver gang vi bruger 1 kr. på olieopvarmning, skal vi bruge ca. 2,40 kr. på at få den samme varme ud af elnettet. Holder det stik?
Igår var jeg for oliefyr. Idag er jeg for elvarme.
Kan nogen her hjælpe os til at træffe den rigtige beslutning? F.eks. ved at skitsere fordele og ulemper, samt evt. suppleringsvarme i form af brændeovn, solvarme ell. luft til vand. Vi er virkelig på herrens mark og vil blive meget glade for jeres ekspertviden og evt anbefaling.

------------------
måvenz

måvenz
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej.

Det er slet ikke noget dilemma i står overfor - invester i et oliefyr!

I nybygning må man slet ikke bruge el-varme, så hvis jeres hus en dag skal helårsgodkendes, så bliver det ikke godkendt med el-varme.

De el-måtter der skal ligge under gulvet er rasende dyre.

Hvis der en dag kommer gas i jeres område, er fyret lige til at omstille for 2000,- kr.

Hvis der kommer fjernvarme, så er alle rør lavet i huset.

El-varme er ikke godt for miljøet (jo, hvis det er produceret af atomkraft)

1 til 2,40 du skriver passer faktisk meget godt.

Man siger at hvis man bruger el-vandvarmer, så kan det betale sig at få installeret et oliefyr, så i jeres tilfælde kan det sagtens betale sig.

Desuden kan man tilslutte noget solvarme på et anlæg, og man kan også forbinde anlæget til en brændeovn.

Og så kommer lige en sidste ting: I må selv installere et oliefyr! Det eneste i ikke må er at tilslutte fyret til 220 volt stikket.

Alt i alt, vil en typisk installation ca. koste 25-30.000,-.

Se på http://www.vvs-grossisten.dk/ , de har nogle gode billige produkter. (se under olie/kedler)

Med venlig hilsen
ThomasB
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis