At sejle efter Det Levende Søkort...

 Følg tråden
albino
albino
Indlæg: 1771
Postnr: 2635
albino albino
Hej alle.

Vi er jo ikke blandt de alleryngste - men stadig lidt grønne udi det maritime.

Vi sætter en ære i at pleje de gamle dyder med godt sømandsskab, er de første, der springer til med en hjælpende hånd, når der kommer en båd ind, lægger vores landstrøm, så folk ikke skvatter i den osv.

Men vi griner lidt ad os selv, når vi i vores gamle Albin pakker en mindre IT-afdeling ud, inden vi kaster fortøjningerne. Kortbordet ved siden af styrepulten indtages af en bærbar PC, strømforsyning og GPS-mus. Og vi lægger sjældent fra, før vi har fanget GPS-satellitterne på DLS.

Vores GPS er gudskelov præcis indenfor +/- 10 meter, så vi har absolut ingen problemer med at navigere ud fra den. Og hvis elektronikken svigter, har vi naturligvis papir-søkort med også, og kan sagtens tage en pejling. Men normalt ligger kortene trygt og godt i kahytten, vi har endnu ikke oplevet nævneværdige problemer med DLS.

Så for os er det en stor behagelighed, som tilmed giver os bedre tid og overskud til udkig og det at sejle båden og vise behørigt hensyn til alle de andre på vandet.

Men vi er lidt nysgerrige - hvordan bruger I andre DLS?

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

Gertsen
Gertsen
Indlæg: 132
Postnr: 5270
Gertsen Gertsen
Vi bruger DLS til ruteplanlægning, når vi sejler er det med "papir"kortet liggende, vi har en sejlbåd, "bærbar" og vand duer ikke, så vi har en gammel Garmin GPS 12 liggende tændt, så er vi aldrig i tvivl hvis der MOB, ellers er det ud over bølgen blå og så følg med på kortet.

Kun en tåbe frygter ikke haven  
Kalde nr. XPB5991 

hhmcsv
hhmcsv
Indlæg: 99
Postnr: 3400
hhmcsv hhmcsv
Hej Albino og alle andre!
Jeg bruger DLS sådan her:
Til planlægning, og den/de færdige ruter overføres til den fastmonterede Garmin 128, som der sejles efter.
Til sejlads: Når nødvendigt eller hensigtsmæssigt, så er PC'en tændt ved kortbordet, og her kan sejladsen så følges i kortet ved at kigge lidt skævt ned i kahytten fra cockpit'et.
Og ja, løsningen har gennem flere år vist sig helt pålidelig. Papirkort har jeg med, men de ligger ofte under en køje i deres etui.

Problemet med at bruge DLS (og kortplottere) er jo desværre, at kortene ikke er så nøjagtige at man ukritisk kan sejle efter dem. Hvad sagen om "Moars Ark" nord for Læsø jo også har vist. Vi kan ikke regne med, at dybdekurver og hindringer er pålideligt optegnet, og vi må derfor nøjes med at sejle som i gamle dage, altså lidt på fornemmeren og på steder hvor man ved at man kan sejle.
Hovedproblemet med en PC i en sejlbåd er desværre at den bruger temmelig megen strøm sammenlignet med andre navigationsapparater. Det udelukker i hvert fald hos mig, at man kan regne med at kunne sejle en Sjælland Rundt med det kørende hele tiden. Så der må man enten købe en dedikeret kortplotter (som ikke bruger så meget) eller nøjes med de andre hjælpemidler.
Hans-Henrik

Hans-Henrik - Beason31 D404 "Dancing Wave" Lynæs

"Hav part i gode skibe eller slet ingen. Hold altid dit skib i god stand, og du vil få gode mænd med dig. Hav skibet klar tidligt på sommeren og rejs kun i den bedste sommertid. Hav altid solide grejer på dit skib og bliv aldrig for længe på havet om høsten, hvis du kan undgå det. Agt vel på alle disse ting, så skal det nok gå dig vel med Guds hjælp"

(Citat fra Konungs Skuggsjá, Kongespejlet, norsk bog om leveregler formet som samtale mellem far og søn. Ca. 1260)

albino
albino
Indlæg: 1771
Postnr: 2635
albino albino Trådstarter
Problemet med at bruge DLS (og kortplottere) er jo desværre, at kortene ikke er så nøjagtige at man ukritisk kan sejle efter dem.


Det problem findes jo ved alle søkort, papir eller elektroniske. Og ingen hjælpemidler erstatter sund fornuft, et kig ud over rælingen og lokalkendskab.

På steder som anløbet til Saltholm, Kalvebodløbet op mod slusen i Kbh's Sydhavn eller f.eks. Albuen på Lolland ville vi aldrig forlade os på GPS'en, dér kan selv 5 meters fejlvisning betyde en grundstødning.

Men ved ren badeferie-sejlads i Køge Bugt og Sundet er det altså genialt at man kan koncentrere sig om andet end bestik. Og at man ved, at kortmaterialet er noget af det nyeste, man kan få. Ikke at vores papir-søkort er lige så gamle som skiwet, men de er nok heller ikke heeeelt up-to-date allesammen rolleyes

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

Metalsnedker
Metalsnedker
Indlæg: 443
Postnr: 6400
Metalsnedker Metalsnedker
Jeg vil mene at et søkort er mere præcist end en GPS, hvis man f.eks. har mulighed for at bruge et dobbeltmærke, båker og lignende i kombination med hinanden i en ukendt sejlrende, så er det til hver en tid at foretrække.

Folk bliver nogle gange forvirrede over at bøjer og lignende ikke står hvor de skal, men det kan undgås, hvis man behørrigt søger for at lave rettelser i søkortet de steder hvor har tænkt sig at sejle. Jeg tror at 95% af alle lystsejlere ikke laver rettelser i deres kort.

Hilsen Metalsnedker
grandoldman
grandoldman
Indlæg: 5229
Postnr: 5700
grandoldman grandoldman
Jeg smider en ledning fra min GPS og ind i den bærbar (gammel thinkpad) så kan jeg på kortet se hvor jeg er... Mellem et 12 volt batteri og den bærbar har jeg en omformer der laver 12 volt om til 16 volt som den bærbar kræver. Det giver under det halve strømforbrug på batterierne frem for at først lave 220 volt i en konverter og så sætte den bærbars strømforsyning til 220 volt.
Med opsætningen:
12 MC batteri (ca. 100 kr) på 7,4 amp som lavet til 220 volt som igen laves til 16volt holder det ca 5 kvarter.
samme batteri som sidder til en 12 til 16 volt omformer kører den bærbar mellem 3 og 4 timer.

Ruterne kan man så lave i det levende søkort.. og den gamle version jeg har kan ikke sige om jeg sejler uden for den rute jeg har lavet.. Men det er heller ikke nødvendigt, fordi jeg mener at man er da godt nok ilde stedt hvis man skal se på en pc for at finde ud af hvor man er...
Med det fede er jo at man kan se den planlagte sejlængde uden at skulle sidde med passer og måle sig frem og så regne sin aktionsradius ud.
Endelig er der jo fortrinlige billeder over havne og broer så man ved (både fra tegning og luftfoto) hvordan en ukendt havn eller bro ser ud.

DLS er genialt til at planlægge sine sejlture og så er det da lidt gejl at man kan sidde at se en lille rød trekant på et søkort på hvor man er..

Men jeg ville nok betakke mig for at sejle efter det i tæt tåge, man kan jo ikke se de andre både... Men det kommer nok en dag, også i de små både.

**//**//**//**//**

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af  "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
Vindeby havn - Svendborg

Gerhard
Gerhard
Indlæg: 736
Postnr: 4000
Gerhard Gerhard
Havnefogeden i Veddelev kiggede underligt på mig, da jeg i den gamle 21 f. træbåd fremdrog et tastetur og mus, og begyndte "arbejdet" med DLS - ja han udbrød noget i retning af, at EDB og træskibe ikke "rigtigt" hørte sammen.
Jeg startede egentlig begynderkarrieren for 5 år siden med en udfordring, som hed: Den båd vi har købt i Stubbekøbning sejler vi da "bare" til Holbæk i sommerferien - min viden var på det tidspunkt hvad jeg svagt kunne huske fra spejdertiden. Men hvad f.. - jeg kendte Storebælt fra færgeoverfarterne, og Sjælland var jo ikke større end 1½ time på tværs i bil. Da jeg havde anskaffet søkortene blev jeg klogere - der var meget blåt - derfor blev anskaffet en Garmin 12 - og turen blev gennemført ved at tage waypoint ud af søkortene, ruten lagt ind i GPS'en, og stoltheden kendte ingen grænser, hvergang vi var ved at sejle en bøje ned, styret efter GPS'en.
Jeg så så DLS - lånte det på biblioteket - prøvede det af - fik lavet link med kabel til GPS - og næste ferie gik det med det nye udstyr - indtil vi første aften lagde waypoints fra Rørvig, og "skidtet" viste en kurs ud over lavt vand --- det viste sig bagefter, at driveren var forkert - men ferien blev gennemført med waypoints ud af kortet til GPS, og vi slap helskindet gennem Roskilde fjord.
Året efter fandt jeg ud af nord for Frederikssund, hvor der virkelig var lagt rute ind- at der lige var det, at DLS kunne lave rute med mere end 30 waypoints - det kunne Garminen ikke - og ud for Ølsted hage måtte søkortet frem i en fart da GPS pludselig ikke angav næste kurs (vi skulle egentlig ændre kurs 90 grader for at komme uden om en stenmole - men vidste ikke lige hvor langt vi skulle gå før hagen ikke var dyb nok til os) - pc-en blev tændt og vi kom "naturligvis" igennem ved at styre efter den "lille røde" på skærmen.
Sammenfattende kan siges - at det kræver mange fejl at blive Cand. "styre en båd".
Nu ved jeg, at driveren er rigtig - jeg ved at vi har de rigtige positioner på DLS - vi ved at vi altid skal have et papirkort over området i nærheden - men jeg nyder at planlægge via systemet, og jeg tar det som en sikkerhed, at vi altid har en aktuel rute liggende i GPS som kan vise os til den næste havn - jeg ved, at vi har reservebaterier - og at den kan sluttes til 12V.
Min PC er fra området "car-pc" - dvs. den er koblet direkte op på 12V - forbrugsbatterierne kan holde systemet kørene i mindst 24 timer - en rute kan "prikkes" direkte ind på touch-skærmen - eller der kan bruges det i mellemtiden anskaffet tastetur i lomme-størrelse med indbygges key-pad.
Samtidig har vi begge taget teorien til duelighedsbeviset, og jeg regner med at tage den praktiske prøve nu i foråret.
Så jeg tror, at vores fremtidige brug bliver en kombination af søkort - GPS og DLS (min klippefaste tro på teknik - og hendes "skepsis" - og en fælles opfattelse af, at et stykke papir også virker, når det er gennemblødt).

Gerhard

There are 10 types of people.

Those that understand binary, and those who don't

albino
albino
Indlæg: 1771
Postnr: 2635
albino albino Trådstarter
Kan måske godt følge havnefogeden... en Ford A31 med en 'sugekop' i forruden virker også lidt spøjst. Og vi har det lidt på samme måde, som vi også skriver i starten af tråden, når vi fremdrager én bærbar til DLS, én til surf, chat og billeder fra digitalkameraet (som i parantes bemærket forøger skudens værdi med 6%) og som snart også skal bruges som digital TV-modtager, smider 3 mobiltelefoner på styrepulten... og så prøver at få den gamle AD21 dielsel til at springe i gang med mange kælne ord, uden forhåbentlig at indhylde hele Ishøj Havn i røgslør.

På en måde tager det lidt af charmen, når man næsten kan se hvad de skal have at spise på nabobåden med et enkelt klik. Men på den anden side må alt, hvad der kan højne søsikkerheden, siges at være et plus. En krydspejling kan sagtens vise 100 m forkert, hvis man vælger uheldige pejlepunkter eller lige har glemt at man holder pejlekompasset henover ankerkæden, og skal strøm/afdrift/deviation/misvisning nu lægges til eller trækkes fra, når man går fra styrehuset og til søkortet (og ikke mindst tilbage igen)?

Vi har ikke brugt waypoints endnu - vi sejler normalt hvor der er fin landkending, og bruger mere DLS til at se, hvilken kurs, vi skal styre for f.eks at ramme Hven eller Bøgestrømmen nogenlunde præcist, og for at undgå at komme for tæt på grunde. Og ikke mindst som sikkerhed for at kunne finde hjem eller i det mindste i havn i tilfælde af tåge.

Endelig bruger vi den som log (glæder os til den nye version DLS som har decimaler på loggen) og kortplotter og tager os nogle gange til hovedet, når vi i vanskelig sø slår autopiloten fra og ser den ellers linealrette streg blive til kruseduller - vores båd er håbløs i bølger agten for tværs.

Så alt i alt har vi på en normal tur 1 øje på DLS og 3 øjne på vores omgivelser.

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

grandoldman
grandoldman
Indlæg: 5229
Postnr: 5700
grandoldman grandoldman
I år springer jeg fra den første udgave af DLS til enten 2007 eller 2008 kommer an på hvad de har på bådmessen i Bella.
Nogen der har 2007 udgaven og ved om den kan køre på en gammel maskine med win98 på.. eller skal jeg have det ind på den nye laptop med XP??
og nogen der ved hvad de store forskelle er på første udgave og 2007??

**//**//**//**//**

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af  "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
Vindeby havn - Svendborg

hhmcsv
hhmcsv
Indlæg: 99
Postnr: 3400
hhmcsv hhmcsv
Længere oppe var der sat tvivl om nøjagtigheden af GPS og søkort. Det jeg mente var, at dengang søkortene blev opmålt (for nogle områder for 100 år siden) da var nøjagtigheden af opmålingen altså ikke særligt stor. Det betyder, at hvis GPS's med 5 meters nøjagtighed ved præcis hvor vi er, så nytter det ikke meget at kortet siger at der er 2 meter vand hvis det kun er 1 - og det kan der sagtens være. Kortene er jo ikke blevet mere nøjagtige, men nu ved vi præcis hvor vi er, bare ikke i kortet!

En klog mand har engang sagt:

"Det er bedre ikke at have nogensomhelst ide om hvor man er, og vide det, end at være helt sikker på at man er et sted man ikke er"

Hans-Henrik

Hans-Henrik - Beason31 D404 "Dancing Wave" Lynæs

"Hav part i gode skibe eller slet ingen. Hold altid dit skib i god stand, og du vil få gode mænd med dig. Hav skibet klar tidligt på sommeren og rejs kun i den bedste sommertid. Hav altid solide grejer på dit skib og bliv aldrig for længe på havet om høsten, hvis du kan undgå det. Agt vel på alle disse ting, så skal det nok gå dig vel med Guds hjælp"

(Citat fra Konungs Skuggsjá, Kongespejlet, norsk bog om leveregler formet som samtale mellem far og søn. Ca. 1260)

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.