Alternativ pex-rørs rute

Hej

Jeg står og skal til at renovere et hus fra 1971. I den forbindelse vil jeg gerne have installeret gulvvarme, da der alligevel skal nye gulve på. Jeg vil gerne have gulvvarme i stuen, køkkenet, bryggers og 3 stk værelser. I gangen er der beton gulv og da jeg ikke vil brække hele huset op ville jeg nøjes med radiator i der. Der opstår spørgsmålet så.

1. Hvordan fører man bedst pexrør fra omkring liggende rum til varmekedlen, som står i bryggerset, når gangen skal krydses? (se vedhæftning)
Hvis man fræser dem ned i gulvet i gangen afsætter man jo en masse varme til et betongulv, som jeg ikke kender isoleringsgraden under. Kan man føre rørene op over via loftet eller?

2. Jeg har læst meget om forskellige gulvvarme typer herinde og er lidt i syv sind. Gulvene er pt. parketgulv på strøer og hælder lidt til at rive det gamle af og isolere mellem strøerne med styrolit, hvorefter der skulle lægges varmefordelingsplader ovenpå med efterfølgende nyt parket. Mit spørgsmål til denne løsning er om man lægger varmefordelingspladerne oven på strøerne eller kun imellem disse? Hvis montereret ovenpå bliver gulvet jo en anelse højere??

3. I en tråd læste jeg at hvis man har naturgas så skal man kun have en fordelingsgren til gulvvarme. Er dette forstået rigtigt?

På forhånd tak! (super forum forresten)

Mvh.

Martin
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
[Indlæg slettet]

Mvh Jax
Hej MSH og velkommen til smile

Vi tager det sidste først:

Hvis du har et kondenserende gasfyr, så behøver du ikke en shunt, dvs. du kan køre fra fyret og direkte over i en gulvvarmefordeler.

Hvis du lægger dine varmefordelingsplader på tværs af dine strører, så er du nødt til at have 20mm forskalning under, og så hæver du dine gulve med 20,6 m.

Du kan også lægge dine varmefordelingsplader langs med dine strøer, enten ved at lave en forskalning der er plan med dine strøer, eller ved at isolere helt op til kanten, således at isoleringen og strøerne holder varmefordelingspladerne helt oppe til dit parketgulv, og så hæver du kun dit gulv med 0,6 mm

Mht. rørføringen forbi gangen, så kan du jo bare fræse rillerne tilpas store, så du kan give gulvvarmeslangerne en rørskål, ellers er der ikke noget i vejen for at føre slangerne over loftet. husk at isolere dem godt, så der ikke bliver gulvvarme til fuglene smile

Nu er det svært at vurdere størelsen på dit hus, alle værelser, samt bad kan du nå uden at gå igennem gangen, dette kan du jo også i princippet med stue og køkken, husk bare at dine strænge ikke bør blive over 120 meter (36 m2 rum minus frem og retur), dvs. stue og køkken bør have 2 strænge. Disse 2 strænge bør kun styres af 1 termostat

Venlig hilsen

Klaus
hej

jeg vil vælge at banke en rende gennem gangen til føringsvej så det bliver muligt at isolere under røren det vil desuden spare en del rør fremfor hvis du trækker dem over loftede det bliver jo hurtigt til 6-8 meter extra på frem og retur det vil så sige at du ska trække 16 meter fra den max længe på 120 mete pr kreds..

mvh steffens
Hej Klaus og steffens

Tak for de gode input. Igennem gangen med isolering omkring må være løsningen. Så skal der heller ikke fræses rør ind i væggene osv.

Varmeplader langs med strøerne var min første indskydelse, hvilket mht. gulvhøjde også lyder bedst.

Takker for de hurtige og uddybende inputs.

Mvh

Martin
Selvom jeg har højt til loftet ville jeg nok også vælge løsningen der tager 0,6 millimeter fremfor den der tager 20,6 meter - så skulle man til at ha' elevator smile
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis