Sokkel, hvad er dette for en speciel sokkeltype?

Hvad er det for en speciel type sokkel denne selvbygger er det han har brugt?
ca 5cm inde i udsendelsen kan man se ham vise og fortælle lidt lidt om soklen. Men hvad er det for en type?
Det ser ud som om soklen nærmest ligger ovenpå jorden..... Altså ikke de kendte 90cm til frostfri dybde.
Og hvor meget adskillelse er der mellem selve soklen og det støbte gulv?

http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=407939&r=6

Iøvrigt et meget spændende selvbygger projekt...

Sidst i udsendelsen er der et meget specielt hus der ligger lige ned til Dråby vig....

MVH Njord
Hvad er det for en speciel type sokkel denne... Vis hele indlægget
22 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Så er der lagt et par nye billeder ind fra den sidste uge.

Huset er nu næsten færdig udvendig og nogen af de indvendige vægge er sat op. Regnvandskloakken er også blevet tilsluttet til nedløbsrørerne så alt i alt går det meget godt.

Vi fik dog ikke løst vores inddækningsproblem i sidste uge. Vi fik først den korrekte inddækning i går (mandag), og det var først da det var lykkedes os at komme forbi forhandleren og direkte til Velux at det lykkedes os. Derfor skal vi nu selv lægge og skære resten af tagstenene selv. Jeg må erkende at det ikke bliver hos lavprisvvs.dk at vi lægger resten af vores vvs-indkøb. Den service vi har fået derfra er ganske enkelt for inkompetent og langsom. Min holdning er at det er ok at lave fejl, hvis man kan erkende det og prøve at løse det så hurtigt som muligt. Hvis ikke så...

Nå, men det er så nu vi selv skal til at overtage det hele, så nu går tempoet lidt ned. Arbejdet skal jo også passes. I denne uge er der kommet isolering, så nu skal vi bare igang med det og resten af de indvendige vægge. Torsdag holder vi møde med vores elektriker for at lave el-tegninger. Fredag kommer Claus fra Byggetilsynet.dk, så skal vi gennemgå Sitka's aflevering. Vi har valgt at sætte en professionel på da vi jo ikke selv har bygget så mange huse fra bunden endnu (ingen :-)). Og så går vi og venter på ventilationstegningerne (Nilan Comfort 300EC).
Nå nu er der jo gået en del tid så måske er det på tide lige at fortælle hvad der er sket i projektet.

Vi fik lavet en gennemgang af Byggetilsynet.dk, og det var rigtig godt. Claus fandt ca. 19 punkter som skulle laves om/repareres. Havde vi gjort det selv havde vi nok kun fundet halvdelen. De mest kritiske var tagdækkerne havde leveret et godt gement sjuskearbejde, så de fik en dags OM'er. Derudover fik vi vand ind når det regnede kraftigt. Det er jo ikke så godt. Det problem har vi faktisk først fået løst i dag, idet vi ikke har kunnet finde ud af hvor vandet kom ind henne. Vi har (med vilje) ikke lagt de sidste tagsten omkring solcellerne, så der kunne løbe vand ned af undertaget. Det viste sig at en af fjedrene der skal holde undertaget spændt ud var placeret så uheldigt at den pressede den nederste bane så langt ned at vandet kunne løbe baglæns ind på vindpladerne og derfra ned på bjælkerne. Det er selvfølgelig sjusk fra Sitka's side, men de har lovet at det fluks bliver rettet (de har også fået grå hår af at finde ud af hvor vandet kom fra). Ellers er alle fejlene udbedret nu.

Jeg har lagt et par nye billeder op. Vi har fået sat en del af de indvendige skillevægge op, og mangler nu kun de sidste par stykker, som vi har gemt for at kunne komme omkring. Ventilationsanlægget er også kommet på plads.

Ydervæggene er blevet isoleret med 195 mm ISOVER, derefter er der lagt dampspærre, og indenfor den har vi så sat 45x45 lægter op, hvor der skal laves installationer (og selvfølgelig lægges yderligere 45 mm isolering).

Loftet er vi så igang med. Der er lagt dampspærre direkte under spærrene. Oven på den ligger der så 2x195 mm isolering lagt i krydsforband. Under dampspærren sidder der igen 45x45 lægter hvor der lægges isolering i. Det er der vi er kommet til.

Når så vi er færdige med den del af loftet, bliver huset trykprøvet så vi kan finde ud af om vores arbejde er gjort ordentligt. Derefter lægger vi installationer i vægge og sætter 22 mm forskalling i loftet så der er plads til el der også.

Det går ikke så hurtigt længere, men vi håber da på at blive færdige i løbet af et par måneder, så vi må jo se og igang.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Det ser godt ud.
Jeg har selv for nogle år siden kigget på og overvejet den sokkel som du har brugt.
Ved div. forespørgsler rundt omkring, var der ingen, der anede noget om systemet, og kommunen var meget negative over for tanken. Selv fattede jeg heller ikke rigtigt systemet.
Jeg synes det må være optimalt, hvis man ellers er sikker på at materialet også kan holde om 100 år! :-)
For hvad skal man egentlig ned i jorden efter med en sokkel? For at hente jordfugtigheden op?

Med venlig hilsen
ktm

 

Så er der gået endnu en måned - det er utroligt som tiden flyver når man har travlt. Vi er da kommet noget videre - specielt de sidste par uger.

Vi fik omsider dampspærren helt færdig ved vinduerne og lavet lyskasser til vores ovenlysvinduer. Isoleringen over dampspærren blev også lavet færdig sammen med ventilationsanlægget.

Så var det tid til en trykprøvning. Kommunen kræver ikke en trykprøvning, men alt andet lige ville vi godt have chekket kvaliteten af vores arbejde. Vi har trods alt ikke prøvet at lave en komplet dampspærre før. Desuden er trykprøven jo heller ikke officiel så længe vægge, installationer osv. ikke er færdige. Problemet er så bare at når de er færdige er det også svært/dyrt at gøre noget ved hullerne man finder.

Vi fik Claus fra byggetilsynet.dk til at komme forbi og lave den. Ventilation og kloakker blev stoppet til og vi gik i gang. Testen viste at den lå lige nøjagtig på grænsen til at blive godkendt. Vi synes selv det var ganske godt gået i første forsøg. Vi gik så huset efter med termokamera og andet teknisk udstyr, og vi fandt nogle småhuller. Der var ikke lagt en fuge ved gulvet under de store vinduer og døre - det gav pænt meget. Derudover var tapen gået helt fra i begge sider af et af vores vinduer. I sig selv er disse ting nok til at fejle testen. Da vi så var ved at pakke sammen fandt vi ud af at vi faktisk havde glemt at stoppe et af kloakhullerne. Det var gemt bag en stak isolering. Sådan et Ø110 kloakrørshul er jo noget af et hul i en tæt dampspærre. Havde vi husket den var testen ikke kommet i nærheden af grænsen - så der kan man bare se. Det var jo dejligt så var det bare om at komme videre.

Vi har så fået lagt de sidste 45 mm i lægterne i loftet under dampspærren og herunder er der sat brandtråd. Til slut er der så kommet forskalling på til at sætte loftet på.

Elarbejdet kunne så gå igang - kors der er mange ledninger. Vi havde egentlig planlagt en almindeligt el-system, men konen og elektrikeren blev enige om at der skulle IHC op, så det kommer der jo så. Vi er pt. ikke helt færdige med at trække el. Elektrikeren havde nemlig ikke helt vurderet mængden af kabel og rør rigtigt så vi skulle lige have mere hjem til denne uge. (Han havde advaret os om at han ikke havde lavet en formel beregning med bare et skud). Til dem der er nysgerrige, så har vi selv stået for indkøb af alt el - elektrikeren skal bare montere det og vi hjælper ham. Vi fik 3 tilbud hjem og valgte det billigste som var fra aev.dk. Hvis du selv skal få et tilbud hjem så pas på tavle delen. Prisen på tavlen varierede fra 21.000 og op til 29.000 - aev.dk var iøvrigt dyrest, men da de fik det at vide fandt de en anden underleverandør der kunne levere til de 21000. Tavlen var nøjagtig den samme i begge tilfælde.

I weekenden har vi så fået lagt i isolering mellem lægterne i vægge hvor ellet var færdig. Derudover har vi så monteret en hel del gipsplader - både på yder og indervægge og boret huller til kontakter osv. Nu begynder det jo faktisk at ligne et brugbart hus - he he.

Jeg har endnu engang lagt et par billeder op. I får lige linket igen.

http://foto.tdconline.dk/invitations/show-invitation?invitation%5fid=63290&album%5fid=108551 80&verification%5fcode=YVGWCRRUVZCVNFLRFHORTFQAMIN YFBLU

Næste weekend skulle vi så gerne være klar til at lave resten af væggene - så må vi jo se hvor langt vi når. Derefter kan vi gå igang med malerarbejdet og vvs'eren kan snart komme på besøg og montere vand og varme.
Så prøver vi lige endnu engang med lidt nyt. Der er også lagt et par nye billeder op i mellemtiden.

Vi blev færdig med elarbejdet (kabel delen), men der ligger nu så mange kabelrør i loftet over bryggerset hvor det hele samles at vi har sænket loftet med et ekstra forskallingsbrædt - det var ganske enkelt nødvendigt fordi der samles så mange rør at de ikke kan være i 1 lag og de skal jo holdes indenfor dampspærren. Siden har elektrikeren også været og sætte tavlen på plads, så nu er der klar til at vi kan montere stikkontakter og tavlen kan forbindes.

VVS'eren har været på 1. besøg og sat pex-dåser samt afløb i væggene rundt omkring. Det var nemt og lige til at gå til. Han kommer så forbi igen i næste uge og gør teknikskabet færdig.

På den mere udbredte LDS del har vi nu stort set (- mangler lige lysningerne til ovenlysviduerne) fået monteret alle gipspladerne på væggene. Vi har haft travlt for de er nemlig også blevet spartlede og færdigslebet. Vi har kun skulle spartle 1 gang med nogle ganske få undtagelser. En af de vindafstivende vægge havde tømreren brugt et par MEGET drejede lægter til. Det betød at gipspladerne blev skæve i forhold til hinanden. Det kom vi til at se for sent for ellers skulle lægterne have været høvlet plane inden der kom plader på. For ikke at skulle tage pladerne ned igen (kan kun gøres ved at smadre dem da de er sat op med klammer) beslutte vi at spartle os ud af problemet. Arbejdsgangen har været sådan at en dag sættes pladerne op. Næste dag slås overskydende lim af i samlingerne, og samlingerne slibes for med en båndpudser. Derefter spartles klammer, samlinger og hjørner. Tredie dag slibes det hele med en girafsliber (shit hvor det støver :-)). Iløbet af processen monteres også alle forfra dåserne til kontakter, lampeudtag osv.

Malerarbejdet er så også i fuld gang. Alle hjørner er fuget med acrylfuge, og vægge har fået microdisperser. Der er så sat glasfilt op overalt (undtagen badeværelserne hvor der lige skal laves vådrumssikring mm). Det hele har så fået vævgrunder og vi er nu klar til at male.

Vi er netop gået igang med at sætte lofter op, og det er så det der vi er lige nu. Alle lofterne skal gøres færdige og væggene skal males. Derudover skal vi have færdigstøbt brusergulv med fald og lave vådrumssikring, så vi også kan få de vægge færdige.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Ikke for at blande mig helt vildt men siden hvornår skal en gipsplade limes???? Og en båndpudser lyder ret vildt på en gipsplade i mine øjne men det er nok bare mig der har den tanke.

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

Det er fibergips plader de limes sammen med en speciallim til formålet. Båndpudseren var den hurtigste metode til at slibe limrester af kanterne - det var altså ikke til pladerne men til limen. Vi forsøgte forskellige muligheder, men denne var den hurtigste og letteste. Fiberpladerne er iøvrigt så hårdføre at de ikke lader sig mærke ret meget af en smule båndpudser :-).
Okay så er jeg med igen kunne heller ikke lige forstå hvad det gik ud på men nu er jeg med igen.

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

Så er der jo fløjet en måned tid forbi igen. Denne gang er der sket rigtig meget. Der er lagt nye billeder op på samme link som før. Vi har fået færdiggjort lofterne. Malerarbejdet er slut - både med at lægge filt, grunding og 2xmaling - bortset fra fodlister og dørkarme. De fleste gulve er lagt - dog mangler vi lige klinker i entre og bryggers. Vi har fået monteret badeværelsesmøblerne og det meste af køkkenet. Dermed mangler der så kun bryggers at blive monteret - der kan vi dog ikke blive færdige før VVS og elektriker kommer tilbage fra ferie - surt, men sådan er det jo når man bliver forsinket og render ind i ferietiden. Vi har f.eks. lige nu ingen varm vand i hanerne - kun koldt :-). Den sidste ting vi skulle have monteret var bundstykkerne i vinduerne - dem fik vi leveret lige før ferien, men desværre var de forkerte. Istedet for ludlak havde de kun fået en tynd gang lud. Det betyder de var bare lige blegede en anelse. Meningen var at de skulle matche lofterne, så det blev en OM'er - desværre først i næste uge når ferien er slut.

Vi er så småt begyndt at flytte vores ting ind og gøre rent. Vi regner med at flytte ind i løbet af den næste uges tid om alt går vel i weekenden. Så må vi lave de sidste par småting mens vi bor i huset, men det går jo nok også.
Jeg har søgt nettet igennem, men kan ikke finde nogle priser på dette F-sokkel system. Er der nogle der kender til priser på det ?
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også