Gulvvarme - shunt eller returtermostat?

Jeg skal have lavet gulvet vores "karnap/udestue" om fra strøgulv med planker over en krybekælder til betongulv med gulvvarme. Opfyldningen af krybekælderen, isolering, støbning, lægning af fliser osv. har jeg styr på, men jeg er meget i tvivl om, hvordan jeg skal tilslutte gulvvarmen.

Der er som jeg kan se det 3 alternativer:
1. Returtermostat og tilslutning til eksisterende centralvarmerør, der forsyner eksisterende radiator i karnappen
2. Minishunt i kælderrum umiddelbart ved siden af karnap, forsynet af eksisterende centralvarmerør ført under kælderloftet
3. Central shunt i andet kælderrum, der forsyner karnappen via nye rør ført under kælderloft. Shunten kunne i givet fald også erstatte den nuværende løsning til gulvvarmen i badeværelse i stueplan (forsynes nu med direkte tilslutning til centralvarme og styring via returtermostat) og forsyne gulvvarmen i et af kælderrummene, hvor der en gang i fremtiden skal graves ud, understøbes fundament, isoleres og støbes nyt gulv..).

Jeg har vedhæftet en primitiv skitse af stueplan, hvor karnappen og badeværelse fremgår, og to skitser af kælderen - den nuværende indretning og de muligheder, jeg kan se.

Lidt om fordele og ulemper ved de tre modeller, som jeg opfatter dem:

Ad 1. Returtermostatløsningen er billig og kræver ingen ny rørføring. Ulemperne er til gengæld, at fremløbstemperaturen er uafhængig af rummets temperatur og gulvets temperatur vil variere. Måske en reel mulighed, hvis der fortsat skal være en radiator i rummet, jf. nedenfor.

Ad 2. Minishunten er relativ billig, nem at installere, giver mulighed for styring ift. rumtemperaturen, og de eksisterende varmerør i kælderen kan bruges, dvs. der er ikke er behov for ny rørføring i kælderen. Ulempen er først og fremmest , at shunten kun forsyner karnappen og dermed ikke kan overtage forsyningen af badeværelset i stueplan og gulvet i det kældergulv, som jeg engang skal have lavet om.

Ad 3. En central shunt vil give mulighed for at forsyne alle tre gulvvarmekredse, men er relativ dyr og vil kræve en del ny rørføring, herunder nye rør gennem kælderen til at forsyne karnappen. Derudover er jeg i tvivl om det er en god idé at udskifte den nuværende returtermostatregulering af badeværelset i stueplan med en rumtermostat.

Udover selve forsyningen af gulvvarmekredsen, er jeg i tvivl om der bør være en radiator som supplement til gulvvarmen for at kunne reagere hurtigt på temperaturfald/stigninger. Jeg vil helst undgå den, men det vil være ærgeligt at mangle den, hvis gulvvarmen ikke er nok.

Lidt om de eksisterende forhold. "Karnappen" er reelt er en slags udestue. Den er ca. 10 m2, der et meget stort vinduesareal (ca. 9 m2). Isoleringen er nogenlunde, men ikke efter nutidig standard (Huset er fra 1928 ). Væggene er enkeltstensmur, indvendigt efterisoleret med 75 mm.+ gips. Vinduerne er de oprindelige + forsatsvinduer. Loftet er isoleret med 200 mm. Gulvet laves med 300 mm. flamingo under betonen.

Der er med andre ord et ret stort varmebehov, når det er koldt og mørkt - omvendt kan der pga. det store vinduesareal blive ret lunt, når solen står på.

Badeværelset i den modsatte ende af karnappen er en ny tilbygning, isoleret efter nutidige standarder. Der er gulvvarme, der reguleres af en returtermostat placeret i kælderen, dvs. gulvvarmen er uafhængig af rumtemperaturen. Gulvet er derfor altid lunt, men der kan blive ret varmt i badeværelset, når udetemperaturen stiger.

Kældergulvet, som jeg engang skal have lavet om (måske om 1 år, hvis jeg kan tage mig sammen) er ca. 10 m2, skal laves efter nutidige isoleringsnormer. Kælderrummet skal bruges til ekstrabadeværelse.

Centralvarmen er fjernvarmeforsynet - inddirekte. Normal fremløbstemperatur er omkring 55-50 grader. Stueplan er udover badeværelset opvarmet af radiatorer. 1. sal er opvarmet af gulvvarme, shunten hertil er placeret i skunken.

Hvis nogen er kommet hele vejen gennem den lange smøre, vil jeg meget gerne have gode råd om hvilken løsning jeg bør vælge 1), 2) eller 3) og bør jeg beholde en radiator som supplement til gulvvarmen.
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du kunne jo starte med en midlertidig løsning med retur-termostat. Så efterhånden som projekterne skrider frem, kan du lave en central blandesløjfe. Ideen med en decentral blandesløjfe tæt ved brugsstedet vil medføre flere pumper, og dermed større strømforbrug, og så går noget af ideen jo af det. Den teknisk set mest elegante og økonomiske løsning er klart den centrale blandesløjfe. Men den midlertidige løsning med retur-termostat er heller ikke at foragte, så længe man ikke kommer over 10-12 m2.
Men hvis du ved du skal lave det du skriver om ville jeg vælge løsning 3 , så har du komforten med det samme , (god varmefordeling i gulvet) og du spare den "midlertidige" returventil til udestuen. Desuden har byggematerialer det jo med at stige, så hvem ved hvad en shunt koster om måske 2-3 år ??
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis