Afrensning af murværk til rå "New Yorker" look

Hej Folkens!

I mit 1936 hus, hvor jeg er ved at renovere 1. sal, har jeg fået den idé, at hamre den gamle puds af på nogle af gavl-væggene, med henblik på at opnå et rå look alá det her:

http://www.e-pages.dk/magasinetnyehuse/6/8

Har fjernet pudsen i et mindre område, og der er en sjov blanding af røde og gule sten, der vil stå i flot kontrast til de kommende stilrene pudsede vægge, gips-lofter osv. Mine ydermure er røde, men det vidst meget normalt at indvendige mure er lavet af lidt blandende sten.

Så er spørgsmålet:

1) Hvad renser jeg bedst overfladen ned med efter pudsen er hakket ned - en stålbørste f.eks?

2) skal fugerne fræses ud, og friskes op eller kan jeg være heldig at der ikke bliver for meget fugeudfald. Stedvise fugereperationer vil måske se dumt ud?

3) Hvad behandler/imprægnerer jeg væggene med - Vanddex? -microdisperser? (væggen skal jo kunne ånde, men samtidig ikke suge for meget skidt og støv til sig)

Håber på lidt gode råd cool

/Jax

Mvh Jax
12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Godmorgen

1) har aldrig prøvet med en stålbørste - men umiddelbart lyder det lidt voldsomt. Jeg brugte en ½ mursten til at gnide væggene med og resultatet er fantastisk - på den måde undgik jeg også

2) for meget fugeudfald - mine fuger skulle ikke stå råt - så der er lidt reparationer på dem, men det ville have været mere, hvis jeg havde brugt stålbørste.

/lassemor

......Giraffer er smukke.......
jeg havde et tynd hårdt pudslag på den væg jeg rensede af, så jeg måtte i gang med en stålbørste på en vinkelsliber. Støvede som en i hxxxxxx!!!!!!!!! Kan ikke med ord beskrive det!! Med af kom pudset. Husk maske,- og ikke en af de billige hvide, du kan lige så godt bruge nogle hundrede kroner på en ordentlig en. Det er dine lunger det går ud over.
Der vil være noget du ikke kan rense af. Det skal du syre af. Du må ikke bruge saltsyre indendørs, men du kan bruge en opløsning af eddikesyre. Jeg ved ikke helt hvor stærk den skal være, men mon ikke 10-12% er passende. ANdre kan jo byde ind her.
Jeg "forseglede" min væg med forankringsgrunder tror jeg det hedder. Det er det man behandler en væg med inden an feks skal give den Cempexo. Det er gennemsigtigt, holder på fugerne, gør at stenene ikke tager så godt imod snavs m.m. og de kan tørres af.

Jeg tror også at emnet har været oppe i dette forum tidligere, så prøv at søge på det.
Held og lykke med det og sæt da gerne et billede ind når du en gang er færdig

mvh jan
Angående afsyring.....

Alfix har et produkt som hedder, syr'a. Det brugte vi på Egå Gymnasium ved Århus som den eneste afsyringsmetode, da alt indvendigt murværk er blank mur. Det virker udemærket.....

Anders
Jeg vil gerne lige følge med i den her tråd da jeg står over for samme udfordring, så jeg lurer lidt på sidelinien smile

Så vil jeg godt lige skyde en bemærkning ind om den side du linker til.

Husprojektet på forsiden og fra side 10, har jeg tegnet smile dvs de 3D illustrationer der er på projektet. Ret morsomt helt tilfældigt at finde det der smile

nå, men venter på gode forslag ang. NY murværk smile

Sand

Kun døde fisk flyder med strømmen wink
Har søgt lidt på "rå murværk" herinde uden at finde præcis hvad jeg søgte...

Min største bekymring er nok vedr. fugerne; om reparartionerne evt. bliver for tydelige, så jeg bliver nødt til at lave dem alle om. Måske det faktisk ikke gør noget at fugerne er lidt uensartede, da det jo er et råt patina look der er målet - måske det er ok at enkelte fuger stedvis er delvis faldet ud

I det prøvefelt jeg har hakket ned kommer jeg let ind til muren, så håber jeg kan undgå det helt store støvhelvede med stålbørster. Det lyder smart med skuring af væggen med en ½ mursten - en slags "tør vandskuring". Evt. rester vil jeg afsyre som i beskriver.

Mht. til forankrinsgrunder, som også var min egen intuitive løsning til behandling af de rå vægge, så kender jeg kun til den blå udgave. Men det findes vel også i gennemsigtig....

Mvh Jax
Annonce
rens og støvsug vægge godt inden du behandler med med en silicone ( mener at det er et Ceracit produkt ), det er et produkt der er beregnet til at gøre ydervægge vandtætte men difusion åbne, du køber det ved Stark/prof. butik, det er "rimeligt" dyrt men det virker, det kan males med pensel eller sprøjtes på med "luftløs" sprøjte, giv det efter anvisningen, det holder flere år udvendigt, med denne bahandling kan du holde væggen ren og støvfri med klud og søvsuger, MEN husk, lige gyldigt hvad du behandler med, så er det slut med videre behandling, d.v.s. der kan ikke pudses igen uden at der renses ned til "rå" mursten
og ja jeg fik mit "svendebrev" som murer i 1974 - så det er ikke tom snak

Kun en tåbe frygter ikke haven  
Kalde nr. XPB5991 

Jeg har kastet mig ud i samme projekt, og er færdig med svineriet :-)
Nu mangler jeg bare at færdig behandle væggen.
Jeg har fundet "Ceretec CT 13 Murimprægnering". Er det det produkt du tænker på? Der står i databladet at det er mælkehvidt? Men det tørrer måske klart op?
Jeg spurgte en murer hvad jeg skulle gøre, og han foreslog bare at jeg lavede en vandglas blanding og smurte på.

Vil jo helst gøre det ordentligt, så et par input ville være kærkomment :-)

På forhånd tak
..Thomas
Er der andre, der har været igang med lignende projekt og kunne uploade nogle billeder? Linket i starten virker ikke længere...
Er der nogen der ved hvor lang tid det vil tage - taler vi en weekend med fuld gas, eller er det ikke realistisk?
hvor meget væg har du JKR og hvor meget puds er der på?
Hvor godt sidder det fast? Kan det evt bankes af?

Nu er det nogle år siden jeg lavede mit projekt. Kan ikke helt huske tidsrammen, men prøv at skriv lidt om dit projekt, så er det nemmere at give feedback

mvh jan
Jep, det er det rigtige - det tørrer op og bliver klar, ved at bruge "vandglas" lukker du for
overfladen men ved at bruge ceretec bliver overfladen åben så den stadig kan "ånde"

Vandglas bruges også til at gøre støbt vandkar vandtæt, så hvis murværk skal kunne "ånde" så duer vandglas ikke.

Kun en tåbe frygter ikke haven  
Kalde nr. XPB5991 

Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også