Spørgsmål angående indvendig isolering i hus fra 1964

Hej
Vi har netop overtaget en dejlig villa fra 1964 i Lyngby og i den forbindelse har jeg et par spørgsmål, som jeg håber I kan hjælpe mig med.

Jeg er gået i gang med at pille tapet ned i et af værelserne og det viser sig at der under tapetet findes hvide "flamingoplader". Pladerne findes kun på ydervægge. Mit bud er at der er tale om en form for indvendig isolering.

Dog har jeg i netop dette værelse fjernet en kunstig trævæg i den ene ende og det viste sig at der ikke var opsat "flamingo" på denne væg. Mit spørgsmål er så:

Kan det betale sig at beholde flamingoen på de andre vægge eller er det ok hvis jeg piller det hele ned?

Jeg læste et sted at det kunne give fugt problemer i rummet hvis man fjernede isoleringen fordi det så blev meget koldt. Er det i det hele taget muligt at fjerne tapetet fra væggene med flamingo, eller kommer jeg til at rive det med af?

Alternativt skal jeg vel isolere den væg som mangler indvendig isolering?

Hvad skal jeg stille op :=)

Med venlig hilsen
Andreas Povlsen
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Tja. Flamingo er ret klamt når det brænder. Jeg mener, men er ikke sikker på at der skal brandisoleres. Selv hvis det ikke SKAL, så ville jeg nu nok vælge at gøre det alligevel af hensyn til familiens ve og vel.

Så jeg ville nok vælge at monetere en varmvæg (gips med isolering) der hvor du ikke har isolering, og så lægge gips og evt. ny tapet på de øvrige vægge og beholde flamingoen.

Du kan nok godt fjerne tapeten med en afdamper, eller hvis der er tale om savsmuldstapet eller heschen, en tapetskaber. Det er ikke så svært hvis man lige har fået taget på det. Men det tager så også lige et par timer at lære teknikken først.

Jeg ville under ingen omstændigheder vælge at fjerne isolering uden at erstatte den med noget andet isolerende. Normalt isolerer man jo fordi det er for dyrt eller for koldt til at lade være. Du KAN jo dog godt vælge eks. at isolere udvendigt istedet. Men jo, afhængig af typen af hus, materialevalg osv, så kan det måske give nogle problemer at flytte isoleringen fra en side til den anden, da der nok vil være en smule fugt i dine vægge hvis du ikke har hulmursisolering. Men du kan jo vente til det bliver sommer hvis det er et problem.
Hvis du ikke har nogen hulmursisolering, jo.. så kan du helt klart drage fordel af at få hulmursisoleret.
Ellers kan du hvis du ikke vil have gipsvægge, vælge at lægge facadebatts og pudse på dem (som man også gør udvendigt), men det kræver, så vidt jeg har forstået det, at man laver en dampspærre, hvis man vil lave en sådan konstruktion indendøre, da isoleringen ellers kan trække lidt fugt til sig, og det kan give problemer i længden.
Der er dog intet i vejen med gipsvægge, så det skal du ikke være bekymret for at lave hvis det er årsagen til at du hellere vil finde på et andet alternativ. Du får også en fordel af at kunne få flyttet rundt på elinstallationerne, og/eller skjult disse hvis de ikke allerede er det. Hvis du køber et par profiler og sætter dem fast i væggen, så tager det jo max et par timer pr. værelse at lave, plus lidt spartling af samlinger, og så evt. ny tapet eller væv. Danogips' hjemmeside har en ganske udførlig beskrivelse af hvordan man skal gøre. Det vil tage 2 weekender max for et halvt hundrede kvadratmeter, også for en begynder, hvis det er her skoen trykker.
Jeg er altså rigtig glad for at jeg brugte "varmvæg" En gipsplade med flamingo bagpå.
De steder jeg har gjort det er væggen ikke længere kold, og så var det bare skide nemt!!

De koster ikke ret mange basseører og arbejdet kunne laves af en nystartet frisørlærling ;-)
Der skal sættes nogle skinner op på den eksisterende væg, og derpå skrues gipspladerne fast. Pease of Cake...

Næstformanden

Er ikke så aktiv i forummet for tiden...
Min sparsomme fritid går med ungerne, hunden og konen. I nævnte rækkefølge....
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis