Større renovering af hus

Kære Lav-det-selv´ere

Så påtænkes en større renovering af huset og i den forbindelse kunne det være rart med et par gode råd.

Situationen i dag: 169 m2 1½-plans villa fra 1979 med el-varme i hele huset.

I første omgang vil jeg gerne indlægge naturgas til afløsning af el-varmen. Da der også skal laves en lille karnap i stue og udskiftning af eksisterende knirkende gulv overvejer jeg at flå det meste af stueetagen op og støbe nyt gulv med vandbåren gulvvarme. Dette giver omkring 100 m2 støbning i første omgang. (Det bliver så lidt mere med 40-50 m2 muret garage).

Jeg vil selvfølgelig gerne lave mest muligt selv, men er der nogen der har et bud på hvad jeg kan forvente at finde under det nuværende parketgulv

Da gulvet knirker nogle steder har jeg en (naiv?) forventning om, at der måske er tale om gulv på strøer - det vil vel lette selve udgravningen en del? Dog er jeg ikke meget bekymret for denne del - worst case er det jo at leje en minigraver og en motor-trillebør.

Er støbning af 100 m2 gulv lav-det-selv arbejde (selvfølgelig med leveret beton helt ind i huset)? Jeg forestillede mig at lave selve grundstøbningen (evt. et rum af gangen) og så efterfølgende få en prof. til at lave selve slidlaget, der jo skal være rimelig lige (der skal trægulv/klinker ovenpå).

Selve gulvvarmen monteres i samarbejde med en VVS´er. Hele naturgas-delen laves selvfølgelig af autoriseret personel.

I karnappen (2 meter dyb og 5 meter bred) bliver der vinduer til gulv - jeg har læst mig til, at dette tidligere kunne give problemer med kuldenedfald - er dette ikke en SAGA-blot med nye energiruder?

Lyder dette som en ok løsning?, og er det evt. nogle der tør komme med et forsigtigt bud på en lav-det-selv-pris. Det skal siges, at vi har en brændeovn i stuen, som vi bruger flittigt. Økonomisk set er det ikke en rigtig god løsning, men jeg tillægger også komforten ved gulvvarme ctr. el-varme evt. suppleret med en varmepumpe en stor "værdi".

På 1. salen havde jeg egentlig forestillet mig radiatorer, men den eneste måde at føre disse frem til alle rum, er umiddelbart i gulvet (hvis det skal være skjulte rør). Det er for nuværende gulvspånplader med laminat-klik-gulv oven på. Hvis jeg alligevel skal hive laminatgulvet op kunne jeg jo lige så godt lægge gulvvarme her også (med varmefordelingsplader). Som jeg kan forstå det kan dette lægges med 20-30 mm´s højde, og dermed kunne det lægges oven på gulvspåndpladerne uden problemer. Lyder det som en god løsning på knap 70 m2 ? Jeg er ikke sikker på, hvor meget isolering der er i etageadskillelsen og denne løsning fordrer muligvis en yderligere isolering af denne? Det skal siges, at der på 1. sal er et badeværelse med gulvvarme (el) - kan man montere gulvvarme med varmefordelingsplader nedefra ? Jeg er jo ikke så meget for at skulle brække gulvet i badeværelset op (badeværelset er 5-6 år gammelt).

Endelig kommer vi til garagen. Jeg vil gerne holde denne frostfri om vinteren og vil derfor sætte en radiator op - giver dette anledning til problemer i forhold til kommune eller andre? Jeg vil selvfølgelig isolere garagen, men hvad med selve porten - er det over-kill med en isoleret port? Varmen er alene for at holde det frostfrit om vinteren af hensyn til maling, værktøj m.v., og så selvfølgelig lidt komfortvarme én gang imellem når der skal rodes med diverse projekter om vinteren.

Det var en lang smøre - håber, at der er nogle der vil bidrage med erfaringer, kommentarer og bemærkninger.
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Lopus
Lopus
915 7000
Hvis dine gulve ligger på strør, har du så tænkt over, at du måske skal til at banke alle gulve op for at få plads til 250 mm isolering og nyt 10 cm beton. og hva med de vægge der står på beton dækket.. kan de blive stående imens.

Mine sider: Tømrer Fredericia & Festsange
ktm
ktm
8782 4540
Jeg kommenterer i din tekst!

Citat fra Hans Hansen

Kære Lav-det-selv´ere


I første omgang vil jeg gerne indlægge naturgas til afløsning af el-varmen. Da der også skal laves en lille karnap i stue og udskiftning af eksisterende knirkende gulv overvejer jeg at flå det meste af stueetagen op og støbe nyt gulv med vandbåren gulvvarme. Dette giver omkring 100 m2 støbning i første omgang. (Det bliver så lidt mere med 40-50 m2 muret garage).

KTM: Hvad med et træpillefyr?

Jeg vil selvfølgelig gerne lave mest muligt selv, men er der nogen der har et bud på hvad jeg kan forvente at finde under det nuværende parketgulv

KTM: Et klaplag på 10-12 cm tykkelse oven på et lag sten.

Da gulvet knirker nogle steder har jeg en (naiv?) forventning om, at der måske er tale om gulv på strøer - det vil vel lette selve udgravningen en del? Dog er jeg ikke meget bekymret for denne del - worst case er det jo at leje en minigraver og en motor-trillebør.

KTM: En elektrohammer og nogle flittige folk vil gøre underværker.

Er støbning af 100 m2 gulv lav-det-selv arbejde (selvfølgelig med leveret beton helt ind i huset)? Jeg forestillede mig at lave selve grundstøbningen (evt. et rum af gangen) og så efterfølgende få en prof. til at lave selve slidlaget, der jo skal være rimelig lige (der skal trægulv/klinker ovenpåwink.

KTM: Ikke som enkeltmand, men med hjælpere efter forudgående gode forberedelser


I karnappen (2 meter dyb og 5 meter bred) bliver der vinduer til gulv - jeg har læst mig til, at dette tidligere kunne give problemer med kuldenedfald - er dette ikke en SAGA-blot med nye energiruder?

KTM: Det har jeg, men med alm termovinduer, uden nogen problemer, hvis ens hus ellers er tørt og vel ventileret.

Det skal siges, at vi har en brændeovn i stuen, som vi bruger flittigt. Økonomisk set er det ikke en rigtig god løsning,

KTM: Hvorfor dog ikke?


På 1. salen havde jeg egentlig forestillet mig radiatorer, men den eneste måde at føre disse frem til alle rum, er umiddelbart i gulvet (hvis det skal være skjulte rør).

KTM: Har du ikke en skunk?


Det er for nuværende gulvspånplader med laminat-klik-gulv oven på. Hvis jeg alligevel skal hive laminatgulvet op kunne jeg jo lige så godt lægge gulvvarme her også (med varmefordelingsplader). Som jeg kan forstå det kan dette lægges med 20-30 mm´s højde, og dermed kunne det lægges oven på gulvspåndpladerne uden problemer. Lyder det som en god løsning på knap 70 m2 ?

KTM: Gulvet på 1.sal vil i sagens natur ikke være så koldt som i stueetagen, hvorfor gulvvarme er lidt overflødig. Jeg har det på et af vore badeværelser på 1.sal, men bruger det aldrig.

Jeg er ikke sikker på, hvor meget isolering der er i etageadskillelsen og denne løsning fordrer muligvis en yderligere isolering af denne?

KTM: Er du bange for at varmen fra stueetagen skal stige op igennem etageadskillelsen?

Det skal siges, at der på 1. sal er et badeværelse med gulvvarme (el) - kan man montere gulvvarme med varmefordelingsplader nedefra ? Jeg er jo ikke så meget for at skulle brække gulvet i badeværelset op (badeværelset er 5-6 år gammelt).

KTM: Glem, jvf. det jeg skrev oven over, dette.

Endelig kommer vi til garagen. Jeg vil gerne holde denne frostfri om vinteren og vil derfor sætte en radiator op - giver dette anledning til problemer i forhold til kommune eller andre?

KTM: Du kunne jo holde din muind med dette

Jeg vil selvfølgelig isolere garagen, men hvad med selve porten - er det over-kill med en isoleret port?

KTM: Jeg har blot 50 mm isolering i mine træporte, hvilket sørger for et rimeligt fornuftigt indeklima. Det er i hvert fald ikke over-kill, men meget fornuftigt og klogt.

Varmen er alene for at holde det frostfrit om vinteren af hensyn til maling, værktøj m.v., og så selvfølgelig lidt komfortvarme én gang imellem når der skal rodes med diverse projekter om vinteren.

KTM: Helt klart.

.

Med venlig hilsen
ktm

 

Hans Hansen
Hans Hansen Trådstarter
288 2640
Tak for jeres svar.

Lopus: Jeg er helt med på, at der skal bankes noget beton op !

Med hensyn til indvendige vægge. Der går en bærende mustensmur ned midt gennem huset på langs - tror du ikke, at den har selvstændigt fundament? Det er egentlig den jeg har koncentreret mig mest om. Det er klart, at alle de øvrige vægge (letbeton) formentlig står på klaplaget (?). Vil det gøre en forskel hvis jeg sørger for kun at tage den ene side af disse vægge af gangen (dvs et rum af gangen) og så skære en den store vinkelsliber langs med de indvendige vægge ???

KTM: Træpillefyr har jeg overvejet, men har ikke rigtig plads til fyr og piller - jeg ved heller ikke, om der er nogle kommunale forhold der kan gøre sig gældende i den forbindelse. Det er klart, at fyret (muligvis?) kunne placeres i den kommende garage, men der skal jo fortsat også kunne opbevares et par tons piller eller mere.

Det lyder som om, at det skulle være til at gå til med lidt hjælp og det rigtige værktøj.

Med hensyn til økonomien er det det samlede projekt der ikke er økonomisk rentabelt hvis man se isoleret på varmeudgiften. Vi har udsigt til en potentiel besparelse på omkring 5.000 kr. pr. år, så det tager en del år før investeringen er tjent hjem - men igen må komforten også tillægges værdi.

Med hensyn til fremførelse af varme på 1. sal - jo vi har en skunk og den er også isoleret, men den er bidende kold om vinteren - vores vand til badeværelset på 1. sal ligger for en dels vedkommende i skunken, og når det fryser mere end et par grader fryser vandrørene til også sad . Jeg har lavet mange tiltag for at forbedre dette og gør snart et nyt forsøg igen. Gulvet i badeværelset er også rigtig koldt om vinteren hvis vi ikke har gulvvarmen tændt - det er derfor jeg overvejer at isolerer etageadskillelsen. Jeg er selvfølgelig ikke bange for, at varmen fra stueetagen stiger op, men at alt varmen fra en evt. gulvvarme på 1. sal og fra loftet i stuen "fiser" i imellem. Og selvom jeg fremfører varmen i skunken får jeg stadig problemer ved gavlene hvor det ikke er muligt at fører rørene det sidste stykke.

Nogen der ellers har erfaringer med indbygningshøjde m.v. på galvvarme med varmefordelingsplader?

Igen tak for Jeres indlæg - yderligere kommentarer og bemærkninger modtages fortsat meget gerne !
Annonce
ktm
ktm
8782 4540
Når der er så koldt i dine skunke og på badeværelsesgulvet, kunne jeg få den mistanke, at vinden kan komme ind i etageadskillelsen,
Det døjer jeg også en del med, men efterhånden som jeg får fuget og tætnet hist og her, hjælper det en hel del, men jeg har dog ikke oplevet så svære kvaler, som du beskriver.

Du kan føre varmerørene fra side til side i etageadskillelsen.

Med venlig hilsen
ktm

 

Hans Hansen
Hans Hansen Trådstarter
288 2640
Jeg er også bange for, at der kommer vind m.v. ind et eller flere steder - det er derfor jeg overvejer om hele hulrummet evt. kan fyldes op ved indblæsning. Til dagligt er det ikke det store problem, men jeg er selvfølgelig lidt bekymret for hvor meget varme der forsvinder på den konto.

Jeg tror, at der ligger 50 mm. rockwool eller lignende direkte oven på loftet - hvis man laver denne øvelse vil hele etageadskillelsen vel blive fyldt med granulat eller hvad det nu hedder - det kan vel give en del problemer ved evt. efterfølgede renoveringer af loftet og lignende.....

Er det i øvrigt et problem at fylde etageadskillelsen - her tænkter jeg på at der evt. lukkes for noget ventilation eller lignende.
Lopus
Lopus
915 7000
Jeg har gulvvame på strør, da jeg ikke gad banke beton op og mine vægge også står på betondækket...!

Jeg var så heldig at der lige var plads til 220 mm isolering, som man jo skal have under sit gulvvarme. så indbygnings højden er afhængig af isolering.

Men nøj de der varmefordelings plader er dyre.. de koster ca 25 kr stk. og så kan det være lidt bøvlede at ligge, hvis man ikke har prøvet det før.

men når først det ligger virker det fint..! eneste forskelv i forhold til beton, er tiden det tager om at blive varmt.. det tager 4-5 timer.. hvor jeg mener beton siger man 24 timer men desværre gælder det også den anden vej, når det køler ned.

Mine sider: Tømrer Fredericia & Festsange
Annonce
Hvorfor 2 arbejdsgange til at støbe gulv i????

Du kan da bare få det lavet i en arbejdsgang med næsten vandtyndt beton -selvnivelerende forstås.

Det gjorde jeg da jeg fik støbt 80 m2 gulv - det virker fint.

Man har lidt (for ikke at sige temmelig) småtravlt og man skal være nogen stykker.... Men så er du også færdig i en arbejdsgang

......Giraffer er smukke.......
Hans Hansen
Hans Hansen Trådstarter
288 2640
Tak igen for Jeres kommentarer.

Jeg er heller ikke sikker på, at der skal støbes af to omgange.

Jeg tænkte blot på, at det var lettere at styre på denne måde.

Det må jeg lige overveje nærmere.

Er der ikke nogen der har et bud på problemstillingen omkring de indvendige vægge hvoraf (en del?) formentlig står direkte på klaplaget???
Hans Hansen
Hans Hansen Trådstarter
288 2640
Vil det være lovligt hvis jeg isolerer oven på det eksisterende klaplag og så støber 50-70 mm betonlag med gulvvarmeslager - der er som sagt tale om gulv på strøer (opklodset på filser). Jeg kan nok hæve hele gulvet nogle cm., men kan nok ikke komme op på 300 mm. styrolit (for der findes vel ikke andre og bedre isolerende materialer til sådan en opgave).

Hvis ikke det er lovligt er der så andre metoder end gulvvarme på strøer (med varmefordelingsplader) - her vinder jeg lidt mere højde ved at spare betonlaget (og kan så måske komme op i rette tykkelse isolering).

Min oprindelige plan med at grave det hele ud er endnu ikke forladt, men jeg er noget bange for alle de indervægge der formentlig står direkte på klaplaget. Nogle der har et bud på om det vil være muligt, hvis man kun tager den ene side af væggen (og evt. skærer betonlaget igennem fx 10 cm fra væggen)???
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x

Lignende indlæg

  1. Nyt badeværelse - badekar, vaskemaskine og afløb
    Lav-Hus (23 svar)
  2. mursten i stråvæg ?
    Lav-Hus (13 svar)
  3. Compactflash Card
    Lav-Computer (2 svar)
  4. hjææælp jeg skal lave en bryllupskage til min svigerinde
    Lav-Mad/drikke (17 svar)
  5. Vandskade på Parketgulv.
    Lav-Hus (5 svar)
  6. Gulvvarme og problem med skillevægge
    Lav-Hus (1 svar)
  7. Fugt i garage.
    Lav-Hus (9 svar)
  8. Kvalitet af granitfliser
    Lav-Hus (10 svar)
  9. Fritlæggende bjælker, muligheder?
    Lav-Hus (5 svar)
  10. Ventilationsspjæld.
    Lav-Hus (2 svar)

Sponsor på LDS

Malgodt

Malgodt er en af de mest populære maling-butikker på nettet med fysiske butikker i Aarhus og Rødovre/Glostrup. Har været sponsor på Lav-det-selv.dk igennem flere år og bidrager med artikler og ekspertviden.

Se mere

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her

Se også