Hejsa.
Har købt en lille digitalmodtager i Harald Nyborg, en GreenTek DTVR-1 som vist på vedhæftede billede. Men synes ikke rigtig, den vil modtage noget.
De danske landsdækkende kanaler burde ligge på 714 MHz her i Københavnsområdet. Men et scan i det frekvensområde giver intet, heller ikke når man forbinder den løst til fællesantennen (hvor de ligger på samme frekvens ifølge antenneforeningen).
Jeg har ikke kunnet sætte den direkte til fællesantennen med stik, da det ikke er et normalt antennestik, der sidder på modtageren, og jeg ikke lige har en adapter ved hånden. Men en kort ledning mellem antenneledningen og foden på den medleverede antenne (selve 'pinden' kan skrues af) burde da give signal nok til at få et billede på.
Nu står regnen ned i stænger, så jeg smutter ikke lige udenfor med den bærbare for at tjekke om der er signal i det fri.
Er der nogen herinde, der har erfaring med sådan en dims og eventuelt kan komme med et godt råd? Den er indkøbt for at kunne se TV i båden her til sommer, så den medleverede antenne skulle gerne kunne trække i hvert fald DR1/DR2/TV2, så vi lige kan få vejret.
Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911
Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...