Vandbåren varme, 1cm ekstra isolering

Jeg skal til at lave gulvvarme med lav-temp vand i en støbt stueetage over kælder. Jeg har valgt at bruge de her flamingoplader kombineret med varmefordelignsplader i alu og så slutte af med et flydende 14mm trægulv.

Jeg ønsker at så lille en del af varmen til gulvet som muligt havner i den støbte etageadskiller. Primært for at kunne regulere gulvvarmen hurtigt uden at skulle ændre temp i hele etageadskilleren. Men også for minimere varmetabet ud i ydervægge og ned i en uopvarmet kælder, hvor jeg pga. højden ikke ønsker at isolere loftet.

Nu er mit spørgsmål:
Hvor meget vil det betyde, hvis jeg lægger fx. bare 1cm styrolit plade under flamingopladen med spor til gulvvarme? Her tænkes primært på mulighed for hurtigt at regulere gulvets temperatur?

Altså:

alm. løsning uden ekstra isolering - set oppefra:
1) Gulv
2) varmefordelingsplader
3) flamingoplade med spor til gulvvarmeslanger
4) etageadskiller, betondæk

løsning med ekstra isolering:
1) Gulv
2) varmefordelingsplader
3) flamingoplade med spor til gulvvarmeslanger
4) 1cm styrolitplade
5) etageadskiller, betondæk

Håber det giver mening ;-)
Hilsen Anders
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Normalt siger man der skal være 50mm styrolit mellem etagedæk og gulvvarmeslange..

Men kan da fortælle at jeg bare har udlagt roth styrolit+varmefordelingsplader, og det virker fremragende...Der er næppe blevet mere varmt i kælderen af den grund.. Gulvet reagerer særdeles hurtigt.. Der er 22mm gulvspånplade og 8mm plastik gulv..
Super! Godt at høre. Så jeg behøver måske ikke bekymre mig så meget om en cm fra eller til.

Jeg skal så småt til at igang med mit projekt. Det bliver 14mm parket ovenpå isoleringsplader af en aller anden art. Har en VVS'er til at komme med et forslag.
Hej

Alt hvad du har plads til af isolering kan betale sig, og husk at flamingoen skal være af den rigtige trykstyrke (så den ikke deformerer med tiden), ligesom at det er underlaget for flamingoen der bestemmer hvor jævnt dit færdige gulv skal være (+/- 2 mm på en 2 m retholt).

Man kan selvfølgelig bruge det argument, at spildvarmen hjælper med at holde kælderen varm.

Ligeledes skal din vvs'er sørge for at din blandesløjfe er afspærret så den maksimale temperatur på gulvet ikke overstiger det af leverandøren foreskrevne.

Det ses jævnligt, at en eller anden (fruen ) skruer op for gulvvarmen, når det det bliver lidt koldt, og så ligner det nye parketgulv pludseligt et vaskebræt, og kan ikke reddes.
God advarsel. ønser ikke et ødelagt gulv.

Jeg har fundet Thermotech.se (via hjælp i et svensk forum):
http://thermotech.se/privat/produkter/forlaggningsprinciper/flytandegolv305070.4.759eaca711a771457fd80003378.html

Link er til isolerplader med 17mm slange i. Thermotech har en tynd plade på 18mm men og de her tre plader med tykkelserne 30, 50 og 70mm dvs. en del indbygget isolering.

Jeg regner med at kunne bruge 30mm plader med 17mm slanger i, dvs. 13mm fra bund af slanger til etageadskiller. Det er da bedre end slanger direkte på gulv.

Er S125 nok? Det bruger de fleste (danske) leverandører vist. Har kigget lidt på det, da jeg overvejede at købe hele plader og selv fræse sporene til vandslangerne. Netop for at få lidt mere tykkelse. Men det er jo sådan set det, som Thermotech tilbyder.

Har ikke fået en pris endnu. Den vil afgøre om fræseren skal i sving (kan man overhovedet fræse i flamingo?) eller om det bliver færdige plader.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis