Citat fra splitbus
På min husbåd (Ombygget kutter) er der selvfølgelig monteret zinkanoder.
Hvor stor betydning har disse zinkanoder når båden bare ligger til kaj ?
Bliver de brugt i samme takt, som når man sejler ?
Kunne man evt. hænge nogle zinkanoder ned langs båden, som måske kunne gøre slidet på de fast monteret mindre ?
Svaret på dit spørgsmål er mere komplekst end de fleste forestiller sig. Der er mange faktorer involveret mht. Galvanisk Tæring (GT) og i særdeleshed når båden er i havn.
Som Njord helt rigtigt anfører, er der langt større risiko for GT i havn end på havet. Jeg vil kort nævne de mest fremtrædende (og for nogen ukendte) årsager til dette.
Hvis jordforbindelsen på landstrømmen er dårlig (det er den for det meste), vil der være en spændingsforskel mellem metaldelene under båden (som er forbundet til jordforbindelsen fra land) og bunden af havnebassinet som er en god jordforbindelse. Dette forøger tæringen betragteligt på alle bådens metaldele.
Herudover vil afledningsfejl og deraf følgende krybestrømme på ens egen båd og nabobåde også kunne give spændingsforskelle mellem bådene med forøget tæring til følge. Dette er faktisk ikke naturlig GT, men elektrolyse som kan medføre langt større (og hurtigere) skader.
Der er flere ting man kan gøre eller prøve at sikre sig for at undgå dette:
[LIST=1]
[*]Check om havnen har en god jordforbindelse (forbundet til bolværk af jern eller jernplade på bunden af bassinet)
[*]Få din egen båd målt igennem for afledningsfejl.
[*]Brug en skille-trafo.
[*]Undgå at bruge landstrøm (alu-både bør faktisk aldrig bruge landstrøm)[/LIST]Ovenstående er langt fra dækkende - der kan siges meget mere om emnet - og for de specielt interesserede har jeg uploadet en artikel fra Bådmagasinet - du finder
den her.
~ Buch