Regler for trapper

Er der regler for hvor stejl en indvendig trappe må være?

Kan man selv lave en trappe? - og hvis man kan, er der nogen vejledniger man skal følge?

På forhånd tak

Michael
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Trapper bør (ikke skal) have et vist forhold mellem stigning (lodret afstand fra trin t. trin) og grund (trinnets dybde).

1 grund + 2 stigninger = 1 alen (=62 cm)
Se f.x. de blade, der normalt er hos teknisk forvaltning på kommunen fra Miljøministeriet/Planstyrelsen med numrene 211191-12 og 0500690-12. Lån lærebog for tømrerfaget (om trapper).

Grunden (det man træder på = trinet) bør gerne være 25 cm. Stigningen (lodret op trinoverflade til næste trins overflade) ikke mere end 18 cm. Rækværk 90 cm over trinforkant. Afstand mellem balustre (de lodrette, normalt rundstokke)op til håndlisten max. 12 cm (så et barnehoved ikke kommer i klemme). Fri højde over trinforkant 2 m.

Lav et forslag, spørg teknisk forvaltning om de har indvendinger, og gå i gang, hvis det er en ligeløbstrappe (altså uden sving). Er det en kvartsvingstrappe (90 grader sving på trappeløbet), skal den "snøres op" for at være god at gå på, og det er noget besværligt. Vangerne (dér hvor trinene er indstemt ca 1,5 cm i) skal være 35 mm, hvis vangen er op mod væg (=bagvangen) og 45 mm for forvangen.

Er det besværligt? Ja, indtil man forstår terminologien. Men så vidt jeg husker, har TOP (=Træbranchens Oplysningsråd) også et lille hæfte, hvori trætrapper er omtalt.

Man skal have håndværksmæssig snilde tillige. Trin limes sammen af TØRT træ, f.x. fyr. Ikke brede planker, de kan revne, men gerne 45 mm tykke skarpskårne med en bredde på ca. 45-90 mm. Og så er en overfræser god til at stemme trinene ind med.

Det kan lade sig gøre, men det tager tid. Jeg har gjort det, med limtræ som mæglere og til vanger. Husk det skal være solidt! Du bærer selv ansvaret for stabilitet.

Venlig hilsen
Frej
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis