Fritlæggende bjælker, muligheder?

Lillemor og Hr.Nielsen er blevet husejere, med et charmerende 230 år gammel kampestenshus .

Underetagen er sat flot i stand med de originale fritliggende 250x250mm hånd-tilhuggede loftsbjælker, med 1600mm mellem dem. Derpå håndhøvlede 25mm brædder. (Det er sgu godt gammeldavs håndværk!)
Overetagen er ikke udnyttet, dvs. etageadskillelsens konstruktionen er, nede fra op: loftbjælker, brædder, plastik-dampspærrer og isolering.

Vi går i tanker om at lave overetage, og vil i denne forbindelse vide om I alvidende godtfolk her på forumet, har gode forslag til en kompakt(mest mulig ståhøjde), sikker(brand), ”godkendt” (er jo GDS!) og nogenlunde lyddæmpende konstruktion, hvor vi ikke behøver at lukke vores flotte bjælker inde?

Det vi har kunne finde af litteratur om konstruktioner af etageadskillelse, har alle sammen bjælkerne skjult...

Det vi selv har tænkt på er:
Ny dampspærre oven på brædderne, musene har sikkert hullet den gamle.
22mm gulvspånplader oven på dampspærren, skruet i brædderne.(styrke og planhed)
Gipsplade på spånpladerne, skruet i spånplade/brædder. (brandsikkerhed, og lyd??)
Filtdug og flydende trægulv øverst.

Dvs. ingen pladskrævende isolering. Er det helt hen i vejret? Er der noget vi har overset? Andre muligheder?

På denne måde bevarer vi vores fine gamle loft i underetagen, og huset er stadig beboelig under arbejdet. Det er jo GDS, og sådan projekter kan jo godt trække lidt ud, kan jeg forstå her rundt på forumet!!!

Så kan vi tage snakken om loft-væggene senere, det er samme problematik – ingen gode konstruktioner at finde for fritliggende spær.
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Halløj Hr. Nielsen

Pas på med den dampspærer i etageadskillelsen, mener kun der må forefindes en altså den der kommer til at sidde under din uld i din tagkonstruktion.
med mindre det er vådrum.

Gips på gulvet har jeg ikke hørt om før men tror ikke at den gir det store isolering mod brand og lyd da en alm. brand væg ca. består af 4 lag gips og 70 mm. uld men lidt gir den da. men gulvspånplader er også brand isolerende, så du kan evt undlade den.
filtdug og flydende trægulv holder 100%

Hilsen Madsen
Med 1600 mm eller ca. et favn mellem bjælkerne, skal du have et nyt bjælkelag ind på langs - eller flere på tværs - ellers komme du fuldstændig på gyngende grund. Samtidig kan du evt. også få loftet loftet op.
25 mm brædder? - mon de ikke snarere er 30mm? - alligevel vil det med det spænd ikke holde en pind - ellers kunne du blot have lagt trykstabil isolering og spånplader lige ovenpå.

Hvor bredt er huset? - hvis det kun er 6,60 m udvendigt vil der efter 30 cm isolering ud mod taget i begge sider mm. sikkert kun blive et minimalt aflangt loftrum - dvs. nogle dyre m2 med skunkvægge - selvfølgelig kan du sætte nogle kviste på, men det giver alligevel ikke rigtig noget - overvej hellere en tilbygning.

Mvh
Tak for indsparkene Ole Ben og Madsen.

Ja, dampspærren er jo hurtigt pillet ud, hvis det er et problem. Jeg ville bare tro at der kan komme til lugte af frikadeller i hele overetagen, når lillemor er i sving, for luften vil vel langsomt sive op fra underetagen pga. varmen?

Den med gips (tror jeg nok det var, kunne kun se det på afstand) i etageadskillelsen har jeg set brugt i renovation af etagebyggeri. Her var de så godt nok også lagt oven på ca. 120mm høje trapez-profilerede stålplader, der bar det hele, de 8-10 meter mellem bærervæggene.

Hvis flere bjælker på tværs af huset skal ind, så er vi tilbage i en mere traditionen konstruktion, og jeg tvivler på at nye bjælker på tværs af huset (også frilagte) vil komme til at se godt ud sammen med de gamle ”antikke”..

Jeg var godt klar over at 1600mm mellem bjælker er ganske stort, men de nuværende bjælker er jo temmelig stærke (svare jo til 120x250mm (BxH) bjælker med 800mm afstand), så eventuelle langsgående ”bjælker” skal vel kun bærer et spænd på 1600mm, og kan vel derfor holdes nede på en fornuftig høje, fx 40-50mm høje og skal vi sige 400-500mm imellem? Og så bliver der jo også plads til 40-50mm stenuld…

Huset er 8 meter bredt, så der bliver ok plads, men jeg er godt klar over at man får lov til at betale for de m2. Vi regner med at sælge om 7-8 år igen, og en overetage vil give en flot og ugenert hav- og landskabsudsigt til vest og nord, og det er jo der pengene ligger, har jeg ladet mig fortælle, så mon ikke de kommer tilbage på et tidspunkt igen …

Pt. er der et tæt, men kedelig eternit-tag, og det klæder ikke dette her gamle hus, så det vil ikke genere os at skifte det også. Ønsketænkningen siger også frilagte spær, og så skal isoleringen og dermed også taget jo ”vokse” udad samtidig. Så det rum vi kan se nu, er derfor næsten også den størrelse (minus det gulvforhøjelsen tager) som det vi får.
50 mm gulvstøer med 50 cm afstand og et spænd på 1600 mm og jeg bliver søsyg - tag lige og kig fx. her: http://www.palsgaardtrae.dk/pdf/hql_gulv.pdf

Med en husbredde på 8 m, er der også i højden plads til at du kan lave en stabil gulvkonstruktion på dit loft med plads til både ordentlig isolering og trinlydsdæmpning. Hanebåndspærene må evt. flyttes op, samtidig med at der laves skunkstolper i sidderne. se fx. http://www.ringstedspaer.dk/hanebaandsspaer.htm

Evt. skulle du undersøge hvormeget en komplet ny trækonstruktion til overetagen vil koste - så kan du undgå direkte forbindelse mellem dine kraftige synlige bjælker, bræddeloftet og den nye overetage. Et hus (ganske vist lille - ca. 80m2) her i nærheden fik muret et par skifter lecablokke ovenpå, hvorpå der blev sat komplet ny overetage med min. 220 eller 245 tværgående blælker, spær og eternittag for ca. 50.000,- + det løse (isolering, gulv- og vægbeklædning, el, arbejdsløn, øl, varme mv. Først da overetagen var beboelig fjernede de det gamle loft.

Mvh
Det lyder meget fornuftigt, pånær din dampspærre, der MÅ IKKE komme dampspærre i. Dampspærre bruges kun i konstruktioner, hvor den ene side er udaf.

Ang gips på gulvet er det en fin ide, da det er lyddæmpende
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis