Lillemor og Hr.Nielsen er blevet husejere, med et charmerende 230 år gammel kampestenshus .
Underetagen er sat flot i stand med de originale fritliggende 250x250mm hånd-tilhuggede loftsbjælker, med 1600mm mellem dem. Derpå håndhøvlede 25mm brædder. (Det er sgu godt gammeldavs håndværk!)
Overetagen er ikke udnyttet, dvs. etageadskillelsens konstruktionen er, nede fra op: loftbjælker, brædder, plastik-dampspærrer og isolering.
Vi går i tanker om at lave overetage, og vil i denne forbindelse vide om I alvidende godtfolk her på forumet, har gode forslag til en kompakt(mest mulig ståhøjde), sikker(brand), godkendt (er jo GDS!) og nogenlunde lyddæmpende konstruktion, hvor vi ikke behøver at lukke vores flotte bjælker inde?
Det vi har kunne finde af litteratur om konstruktioner af etageadskillelse, har alle sammen bjælkerne skjult...
Det vi selv har tænkt på er:
Ny dampspærre oven på brædderne, musene har sikkert hullet den gamle.
22mm gulvspånplader oven på dampspærren, skruet i brædderne.(styrke og planhed)
Gipsplade på spånpladerne, skruet i spånplade/brædder. (brandsikkerhed, og lyd??)
Filtdug og flydende trægulv øverst.
Dvs. ingen pladskrævende isolering. Er det helt hen i vejret? Er der noget vi har overset? Andre muligheder?
På denne måde bevarer vi vores fine gamle loft i underetagen, og huset er stadig beboelig under arbejdet. Det er jo GDS, og sådan projekter kan jo godt trække lidt ud, kan jeg forstå her rundt på forumet!!!
Så kan vi tage snakken om loft-væggene senere, det er samme problematik ingen gode konstruktioner at finde for fritliggende spær.