Storke vinduer ???

Er der nogen af jer der kender til Storke vinduer.
Jeg skal have sat nye træ/alu vinduer i mit hus og har fået tilbud derfra,men ville gerne høre jeres meninger om dem.wink
Er der nogen af jer der kender til Storke vinduer.... Vis hele indlægget
19 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Mine storke er 3 fags vinduer, de miderste var valgt til ikke at kunne åbnes som std. De var piv utætte første vinter. Det blev rettet af et firma der kører for storke uden bøvl.

De er nu lidt utætte igen. Skulle aldrig have valgt med hængsler.

Vi ville have frederiksberg vinduer den gang så derfor storke, dyre som bare fanden.

De eneste der lavede dem med smalle sprosser var storke og rationel (var hvad jeg kunne finde den gang). Andre leverede dem med 4,4 cm. sprosser, grimt.

MVH

Sendt fra min Commodore64
Hvorfor ikke købe en rigtig fed gammel motorcykel.
Se Min XSer her
Kik forbi www.yamahaxs650.dk
 
Felfac skal du passe på med - de laver iflg. pressen nogle lorte vinder, der laver kondens på indersiden... Især felfac 200

http://ing.dk/artikel/84873?highlight=vinduer
http://ing.dk/artikel/84448?highlight=velfac
http://ing.dk/artikel/84375?highlight=vinduer

Det er ikke selve glasset der skal fokuseres så meget på, da de alle typisk er i orden, Nej det er rammen, specielt aluminium leder varmen godt (LÆS: laver en god kuldebro), men da auli også er vejrbestandigt (Hvis dette udtryk kan benyttes...) så skal folk ikke male og diverse som med trævinder.

Så jeg ville kigge på konstruktionen af vinduerne inden jeg skulle købe nye (Men jeg vil da helst renovere mine trævinduer hvis jeg selv skulle gøre noget)
For så kna du danne dig en ide om der er en alu-kuldebro ind til indersiden eller ej
Citat fra lars68

Hér følger et lille indlæg om Storke. Bare for at fortælle at man aldrig kan vide sig sikker uanset producent. Og så fordi jeg trænger til at få afløb for mine frustrationer ...

Vi overtog for et halvt år siden en gammel gård og besluttede os for som noget af det første at få udskiftet vinduer og døre da de var stærkt tiltrængt.

Det blev - på anbefalinger - Storke der fik fornøjelsen af at levere de 22 nye vinduer, 2 dobbelte hoveddøre og 2 terrassedøre. Malet hvide indvendigt og svenskrøde udvendigt. Vi valgte samtidig at benytte os af Storkes lokale autoriserede håndværker til at stå for arbejdet med montagen. Med i tilbuddet var også udskiftning af 4 brugte gavlvinduer på 1. sal samt reparation af nogle sætningsskader i murværket. Pris: på den dyre side af 200.000.

Elementerne blev leveret i uge 47 2007 (midten af november) og vi var blevet lovet at arbejdet ville tage ca. 1½-2 uger. Til at bistå sig havde Storkes autoriseret mand entreret med 4 polske murere (?) så de virkelig kunne få rykket.

Nu hér ved udgangen af uge 4 2008 er arbejdet endnu ikke afsluttet og vi har adskillige klager over fejl og mangler på såvel alementer som på kvaliteten af det udførte arbejde.

Det hele startede såmen godt nok og arbejdet skred planmæssigt frem - selvom vi havde det indtryk at opgaven hos os vist ikke havde 1. prioritet. Således var der mange dage hvor vi ikke så en håndværker hos os. Når de var her, har vi behandlet dem pænt - lavet kaffe og bagt eftermiddagsboller - til gengæld har de åbenbart følt sig så meget hjemme at de (uden forudgående aftale) har benyttet sig af mit værktøj til at udføre arbejdet med (og endda kommet til at tage det med sig ...).

Vi opdager på dette tidspunkt en række fejl på 3 af de 4 døre vedr. både den røde og den hvide maling. Flere steder er malingen ligesom "kogt op", der er steder med små bobler og den ene dør har store nuanceforskelle i den røde maling. Lidt senere trækker håndværkerne også et stykke rød maling af et vindue da de fjerne et stykke afdækningstape.

Ydermere binder 2 døre meget og den ene hoveddør er så skæv (skævt monteret) at den ikke kan låses.

Alle disse ting finder vi sammen med Storkes autoriserede mand og han lover os besøg af en synsmand inden jul.

Nå, men tiden går og hele tiden med besked om at "nu manglede der bare lige et par dage mere" så ville de blive færdige. Imidlertid blev det så den 17. december, vi har ikke hørt noget fra synsmanden og om aftenen modtager vi en mail med besked om at nu er polakkerne taget hjem på juleferie og kommer først tilbage den 20. januar ....

Juleferien bruger vi på at konstatere at 3 vinduer er monteret 2-3 cm for langt ude i forhold til de øvrige (og de oprindelige). Det ses indefra ved at vinduet ikke flugter med det murede buede stykke i vindueshullet. Sjusk.

Vi benytter ligeledes dagene hvor vi er hjemme i dagslys til at konstatere at murearbejdet - både fugning omkring de nye vinduer/døre, omkring de nye skiffersålbænke og ikke mindst de steder hvor der er blevet udbedret/repareret gamle revner i muren - er udført grimmere end jeg nogen sinde selv kunne ha gjort det - og jeg er ret dårlig til at lave murearbejde ...

Endlig får vi en julehilsen med posten i form af en faktura (fra den lokale tømmerhandel som storke sælger deres vare igennem) på restbeløbet (den sidste halvdel af beløbet) til øjeblikkelig betaling. Den nægter vi at betale under henvisning til at montagen ikke er afsluttet og at vi har konstateret fejl og mangler.

I uge 3 får vi endlig besøg af Storkes synsmand. Han noterer de nævnte fejl og mangler - men vil ikke give os ret i, at den røde maling på den ene dør har større nuanceforskelle end "hvad man kan forvente" ...
Vi bliver lovet en skriftlig garanti og en tidsplan for udbedring af tingene.

Så blev det endelig uge 4 og dermed den 21. hvor polakkernes ferie skulle være forbi (man skulle bo i Polen ...).

Og hvordan er ugen så gået?

I mandags hører vi ikke noget fra nogen.

Tirsdag aften modtager vi mail fra Storkes autoriserede mand hvori han melder sin og polakkernes ankomst onsdag formiddag ... :-)

Onsdag modtager vi mail fra ham ved middagstid med besked om at polakkerne har brændt ham af .... :-(

Torsdag har vi besøg af et ukendt antal personer. De er her i cirka 5 timer (oplysninger fra vores datter). Vi går om eftermiddagen (i skumringen) rundt og kigger på huset såvel ude som inde (og oppe) men kan simpelthen ikke få øje på hvad der er udført noget arbejde eller fjernet noget affald. Mystisk ...

Fredag hverken ser eller hører noget vi noget fra nogen ...
Fredag aften sender vi mail til Sorke, håndværkern og tømmerhandelen hvor vi giver udtryk for vores utilfredshed og gør opmærksom på at vi heller ikke har modtaget noget skriftlig garanti og tidsplan for udbedring af fejl og mangler.

Vi er ret frustreret og i hvert fald ikke særligt imponeret af Storke og de mennesker de omgiver sig med.

Det kan godt være (det håber jeg da) at denne historie er helt enestående.

Hvis I er interesseret skal jeg nok følge op den i dette forum efterhånden som den udvikler sig ...

Lars


Hej Lars..........

Din meget ubehagelige historie kan jo kun bekræfte os i at man skal holde fingrene LANGT væk fra bygmestre som bruger polakkere.

Det er nu en gang ikke Polen de går og arbejder i. Vi har jo nogle helt andre normer og krav her i DK, som de ikke kan leve op til.

Det er jo ærgeligt for sådan et firma som Storke skal ligge navn til sådan en gang klamp du skriver om her.

Syntes da du skal oplyse hvad firmaet hedder, så der ikke er andre som kommer ud for samme ubehagelighedder som dig/jer.

Er spændt på at høre hvad afslutningen bliver på det her.

/Claus

-------------------------------------------------------------------------

Jysk Tømrer & Tagentreprise
7100 Vejle

Sydjysk Tagentreprise

7100 Vejle

60767424

Alt i tagpap arbejde

se mere på www.sj-tagentreprise.dk

Det er blevet tirsdag den 29. og vi har ikke haft håndværkere på vores adresse siden mit første indlæg. Til gengæld er der gået mail-krig i den:

"Hej ...,

lige en kommentar til jeres mail fra mig og det ukendte antal polakker.
Det er jo ærgreligt det åbenbart var forkert allokerede kalorier, men det der foregik var en grundafrensning af jeres døre og vinduer, hvilket var målet for dagen. Derudover tror jeg vi fik styr på de sidste sætningsskader i nåhøjde. Til den videre proces, ankommer vi med stillads til formålet i denne uge. Det vil handle om sætningsskaderne højere oppe på gavlene, mest over vinduerne. Sidste led i opfyldelsen af aftalen er så en korrekt udbedring af lukkemekanismen på dørene samt lakskade.
Omkring de 4 gamle vinduer, vil du se i aftalen at den inkl. flytning af disse, hverken fugning, pudsning eller sålbænke. Egentlig inkl. den heller ikke udhugning af huller til dem og rep. fugning af løst murværk konstateret i forbindelse med udskiftningen af hverken dem eller de nye vinduer. Den inkl. heller ikke skæring af tilsætningslister. Den forudsatte at du leverede 4 vinduer der passede. Forskellen er fra 4 timer til 14 timer, men jeg hører ingen sarkasme her om hverken manglende ekstrafakturering, længden af arbejdsdagen eller antal/nationalitet på dem der udførte det gratis arbejde for dig. Alt i alt er tidsplanen skredet da der hele tiden er dukket forhold op som vi i langt de fleste tilfælde har tilbudt at inkl. gratis i tilbuddet. Men det må være klart at ekstraarbejder uden beregning (se forbehold i montageteksten) bliver udført hurtigst muligt ved at lægge dem ind i huller i arbejdsplanen.
De 3 vinduer Holger har omtalt, burde have talt en del flere. De pågældende vinduer sidder i huller hvor opmuringen i buen over dem var intakt. De overskydende millimeter indenfor er så forskellen på bredden på de nye kontra de gamle elementer. Hellere have dem indenfor end udenfor. Elementerne er søgt sat så de kan fuges korrekt samt ramme helst tæt på samme placering som de gamle i murfalsen. Det tror jeg heller ikke Holger, Jesper, Erik, etc, etc, etc er uenige i..
Når det er sagt kan jeg i flæng nævne bl.a udtagning af vinduer, gl. sålbænke, mursten o.l. er foregået så førstnævnte kunne gensælges og sidstnævnte kunne genbruges, er nogle af de faktorer der iøvrigt har været tidskrævende, men gratis udviste hensyn, der vist lykkedes tæt på 100%. Du havde iøvrigt nævnt at du selv ville sortere muraffaldet netop af denne grund. Jeg har rykket dig for det så vi kunne rydde af, men har ikke fået tilbagemelding på det endnu.
Derudover Lars, er jeg helt enig med dig i at der ikke kun er fugtskader på dørene, men at mindst 2 af dem ikke er tofarvede som bestilt, men 3 og 4-farvede da den svenskrøde ral svinger fra gennemsigtig over lyserød til normal. Det er klart ikke Storke standard."


"Kære ....

Tak for din mail X som jeg læste med lidt blandede følelser her
til formiddag på mit arbejde.

Allerførst vil vi sige at vi bliver vrede når du skriver at I har
udført gratis arbejde for os. Os bekendt har det "gratis" arbejde
kostet et godt stykke over 200.000 kroner. Vi har ikke skjult nogen
ting for dig - du har været med helt fra starten, du har haft alle
muligheder for at tjekke og dobbelttjekke opgavernes omfang inden du
udarbejdede det endelige tilbud til os. Så hvis din tidsplan (hvad med
vores tidsplan?) og eventuelle fortjeneste skrider så har du da kun
dig selv at takke for det.

Det eneste "gratis" arbejde I har lavet for os er at I tilbød at pudse
omkring vinduerne indvendigt. Det sagde vi pænt tak for. Siden hen fik
I så kolde fødder og har (heller) ikke gjort det arbejde færdigt.

Vi tager lige tingene i vilkårlig rækkefølge:

Du skriver at udtagning af vinduer og stensålbænke til genbrug tog
tid. Surprise! Vi havde jo aftalt at det skulle gøres sådan.

Du skriver at du har "rykket os" (!!!???) for hvornår I må fjerne
affald. Vi brugte juleferien på at fjerne omkring 200 af de pæneste
sten fra affaldsbunkerne. Er det tilbagemelding nok?

Ang. de fire vinduer på loft. I tilbuddet står sådan "prisen inkl.
flytning af 'gamle vinduer', storke maling, skifersålbænke,
murfugerep., genetablering af murhuller/lysninger udv. til vinduer".
Og håndskrevet " opsætning af sålbænke ved samtlige nye vinduer -
udskiftning/ombytning af vinduer 1. sal i gavle". Det kan sikkert
tolkes på flere måder men fortæl os: hvilken interesse ville vi ha i
at få sat fire nye brugte vinduer i 1.salen uden at få dem fuget og
isat sålbænke? Det gir jo slet ingen mening. Og vi er overrasket over
din udmelding nu, idet vi husker at du tilbage før jul talte om, at du
skulle hente de sidste 4 sålbænke til 1. sals vinduerne.

Og ja, de fire genbrugsvinduer viste sig så at være lidt for store i
forhold til murhullerne. Vi har fra starten fortalt dig at vi kun
havde sjusset os frem til at de kunne være der. Det mente du så
åbenbart også siden du ikke skønnede at det var nødvendigt med en
nærmere opmåling inden tilbudsgivning.

Det løse murværk du omtaler kan vel heller ikke komme som en voldsom
overraskelse når man gir tilbud på arbejde i et mere end 100 år
gammelt hus. Måske I skulle ha repareret revnerne i gavlen inden i
skiftede vinduerne?

Så er der de tre omtalte stuevinduer: I har pudset buen i 19 ud af 22
vinduer. I de sidste tre har I istedet tænkt: "hvor skal det være
grimt? indenfor? eller udenfor?". Det er flot! Man kunne også
forestille sig at I havde sagt: "Hej Lars og Jette - hvis de tre
vinduer skal være pæne bliver vi nødt til at yde en lille ekstra
indsats som kommer til at koste jer et par basøre mere. Er det okay?"
...

Endelig glæder det os selvfølgelig at du "holder med os" i sagen om
den mangefarvede røde dør (se vedhæftede billeder). Nej, det er
forhåbentlig ikke Storke standard.

Og nu vi er ved Storke standard, så bliver vi nødt til at udbede os
kommentarer på det murearbejde som er udført hos os. Er det Storke
standard? (beklager den dårlige billedkvalitet - vi tror godt at I kan
fange budskabet alligevel). Vi mener: hele idéen med at bruge en
faglært murer, tømrer ect (uanset nationalitet!). er vel at man så får
et resultat der er bedre og pænere end hvis man selv havde gjort det.
Hvem tør skrive under på, at det er tilfældet her?

Med venlige omend frustrerede hilsener"


"jeg synes efterhånden tingene i vores dialog går lidt skævt. Det er rigtigt ærgreligt at vi åbenbart begge får udtrykt os så modparten føler sig vred eller uretfærdigt behandlet. Jeg har en lille kommentar til din mail og et forslag:

Kommentar:

En hel del af de billeder du medsendte illustrerer 'overpudsning' af sten og false som absolut ikke er vores gøren, men fra den forrige ejer af dit hus. En del giver mig dog også det indtryk at der stadig er ting der mangler færdiggørelse fra vores side. Med hensyn til de arbejder på de 4 vinduer ovenpå og andre ting der er nævnt som arbejde uden for tilbuddet udført uden beregning, står jeg fast på ordlyden af den håndskrevne uddybning af tilbuddet du udbad dig. Når jeg skriver sålbænke ved alle nye vinduer er der ikke noget at fortolke. Når ting tilbydes uden beregning forventer jeg ingen tak men heller ikke at du bliver vred over det. Jeg tilbød de kunne lave de ekstra ting der var tid til. Slutteligt vil jeg nævne at jeg ikke har vidst om i var færdige med at fjerne sten og vidste ikke i havde gjort det i juleferien. Vi fjerner naturligvis resten.

Forslag:

Arbejdet er ikke færdigt og ingen har påstået andet, ellers havde jeg jo sendt regningen. Jeg foreslår vi gør det færdigt hurtigst muligt. Jeg holder snor i at det bliver gjort færdigt. Så kigger vi på tingene når vi mener vi er færdige og tager den derfra. Der er mange 'småting' som støder hinandens øje i de ting der bliver skrevet men lad os ikke at bruge tiden på at skrive frem og tilbage, men vil hellere forsøge at løse de sidste ting der mangler."

Fortsættelse følger ...
Det er da noget værre møj de har lavet,men hold på pengene til alt er i orden.mad
Her kommer de med vinduerne i morgen og de 2 montører her fra fyn ville starte torsdag såfremt vejret var til det.
Nu ved jeg hvilket firma de driver ved siden af selv,så det bliver ikke sjovt for dem hvis det er samme arbejde som dit de udfører her.men tak fordi du skrev. icon6.gif
Annonce
Ved godt at jeg er lidt sent ude, men...
Jeg fik Storke vinduer i huset, for ca 8. år siden. Det er både dyrt og noget skrammel.
Gå i en stor bue uden om dem.
Prøv at ringe til KFS Boligbyg ved Støvring (Aalborg) og hør, hvilken leverandør, de anbefaler. KFS bruger kun kvalitetsleverandører til deres huse.

Vi har et KFS hus fra 1984. Der er ikke skiftet et eneste vindue - alle er fine og sunde i træet. Mange af vore naboer mv. i kvarteret med huse fra samme tid, har for flere år siden skiftet alle eller flere af deres vinduer.

PS vi har dog i år, måtte skifte 4 punkterede ruder, men det er jo ikke træets skyld. Men der fik vi så endnu en lejlighed til at checke træet. Tømmeren, der skiftede sagde, træet var i ualmindelig fin stand.
Storke er HØJ kvalitet, og det betaler man selvfølgelig også mere for.
Jeg fik isat Storke Vinduer i 2006. De er stadig fine. I samme år fik jeg også sat vinduer og døre i fra PC Vinduer og Døre ( nu hedder de Horn Vinduer og Døre ) også ejet af Poul Christensen Horn og Irene Horn. Elendigt håndværk af materialer som ikke svarer til egne lovprisninger af produkterne. Tætningslister er ikke skåret i smig. Træet er ikke knastfri kernetræ. Træet er ikke spejlskåret. Kørte en retssag mod firmaet. Under retssagen blev aktiverne flyttet over til Horn Vinduer og Døre. Da dommen faldt med tilkendelse af over 300.000kr i erstatning var firmaet lukket. Utroligt at Bygningskultur Danmark og Raadvad Centeret kan anbefale sådan noget bras.
Bundstykker er begyndt at rådne i den ydre ramme på de koblede vinduer.
Havde indbrud i 2009 og fik bryggersdøren med sideparti repareret af forsikringen. Holdte ikke og i 2011 blev hele dørpartiet udskiftet med produkt fra Linole Vinduer og Døre, som også anbefales af Raadvad Centeret. Det blev skiftet på garantien i 2015. Nu er der råd i det tværgående bundstykke i sidepartiet og bunden af fyldningerne viser tegn på fugtopsamling. Det er åbenbart noget MDF plade e.lign. og ikke træ fyldningen er lavet af.

Nej, end ikke de højest profilerede producenter, anbefalet af Bygningskultur Danmark og Raadvad Centeret.

Bonderøven udmeldte også Poul Christensen Horn, som den ypperste ekspertise indenfor produktion af vinduer og døre, da Kastanjegården fik nye vinduer og døre produceret af Poul Christensen Horn.

I 2002 fik jeg i en anden ejendom sat nye vinduer i fra KPK. Selv fabriksmalingen er stadig intakt. Om kvaliteten holder i dag, ved jeg så ikke.

Når end ikke anbefalinger fra de ypperste eksperter inden for bygningsbevaring holder vand, så er der ingen man kan stole på i den branche.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også