Dampspærre - over eller under forskaldningsbrædder ?

Hej Alle

Jeg er igang med at få bygget hus af et byggefirma ... i denne forbindelse er jeg kommet i tvivl om den korrekte placering af dampspærren i loftet ?

Pt. er der monteret spær, som der er monteret forskaldningsbrædder under. Jeg kan derfor regne ud at dampspærren vil blive placeret på disse forskaldningsbrædder, hvorefter der kommer 2 lag gipspladder. Bag forskaldningsbrædderne bliver der selvfølgelig lagt isolering.

Alt el arbejde er også udført og placeret over forskaldsningsbrædderne.

Men er dette forsvarlig ? Jeg tænker på, at når jeg efterfølgende vil bore et hul til f.eks. en lampe, og jeg IKKE rammer en af forskaldsninsbrædderne, så bliver min dampspærre vel ødelagt ? Rammer jeg en forskaldsningsbrædde, sker der vel ikke noget, der der er pres fra begge sider af ?

Er det noget jeg skal være nervøs for, eller har byggefirmaet helt styr på det ? *S*

Mvh,
Kent Fonager, Hvidovre
14 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej

Det lyder som den helt almindelige måde at gøre det på. Altså det der er gang i. Dog er der oftest kun 1 lag gips i lofterne.

Men hvis du skal have 2 lag gips i loftet kan den med fordel lægges ind mellem de to lag gips. Så vil den ikke komme til at tage skade. Men ja den perforeres ved hulboring. Hvis den skal være tæt også for skruer osv. Så skal du have en konstruktion hvor den ligger min 45mm bagved gipsen. Det er der en del der gør i vægene, her laves den slags konstruktioner ofte med en 45X45 der udgør underlaget til gipspladerne. Så kan der trækkes el osv i de første 45mm bag gipsen. Og der uden at skade dampspærren.

Men kig i dine tegninger, og din materialespecifikation.

Her vil der være beskrevet i hvilken orden og med hvilke materialer netop dit hus skal bgges. Det er jo det der er aftalt mellem dig og bygmesteren. Og det er det der er regnet en pris ud efter, og hvad du har krav på at få og bygmesteren har forpligtet sig til at levere.

MVH Njord
Hej njord

Tak for super hurtigt svar ... jeg har selvfølgelig kigget på mine tegninger, men der står ikke noget omkring forskaldningsbrædderne, kun at rækkefølgen er isolering, dampspærre og gipsplader. Og det havde jeg jo allerede læst herinde, at det ikke var helt forkert ;-)

Men hvad gør man så ? Hvor katastrofalt er det når man hvis man kommer til at bore direkte op igennem dampspærren, f.eks. til en krog til en lampe ?

Mvh,
Kent
Hej

Hvis din dampspærre ligger lige bag gipspladen ,vil elinstallationerne jo ligge bag dampspærren, og denne vil blive brudt utallige gange.

Dit byggeri vil dermed ikke kunne opfylde tæthedskravene i det nye bygningsreglement.

Det lyder som om der ikke er styr på noget ret væsentligt.

Du vil også "punktere" dampspærren hvis du hænger lamper op udenfor den bagvedliggende forskalling.
Hej Orla

Tak for svar :-)

Elinstallationerne er jo allerede udført ? Eller misforstår jeg dig ? Alt el er jo blevet trukket og placeret "ovenpå" forskaldningsbrædderne, så hvad mener du med at de vil brydde dampspærren ?

Men hvad er den korrekte placering af en dampspærre så ?

Mvh,
Kent
Hej

I dagens Danmark placerer man altid elinstallationerne under dampspærren og bruger gerne en 45 mm forskalling så der er god plads til installationerne.

Efterfølgende er det en god ide at isolere imellem forskallingen med Rockwool super loftsbatts.

Det lyder som om der er noget helt galt med dine håndværkeres kvalifikationer.

Jeg vil kraftig anbefale at byggeriet afsluttes med en tæthedsprøvning som vil afsløre din dampspærres m.m. tæthed
Annonce
Halløj

I dag er det en kunst at lave el i loftet. Jeg har hjulpet med at lave et par træhuse hvor der blev trykprøvet hver gang. Når vi laver hul til loftdåsen er det så lille som muligt. Så bliver dåsen trykket igennem plastiken, og der bliver fuget efter med silicone. Det samme sker ved hver enesete kabelgennemføring. Alle dåser i ydre skillevægge bliver fuget fast til den væg de skal monteres i.
Og de består tryktesten...

Næstformanden

Er ikke så aktiv i forummet for tiden...
Min sparsomme fritid går med ungerne, hunden og konen. I nævnte rækkefølge....
Hej Næstformanden

Dit indlæg viser bare hvor sløjt det står til med den almene viden i branchen.

Silicone klæber eksempelvis meget dårligt på pvc materialer.

Det er ikke nok med at konstruktionen er tæt her og nu, den skal også vedblive med at være det.
Ok...

Dette her skal ikke være en lang diskussion. Jeg ved bare at de folk der laver trykprøvningen selv har været med til at udforme den praksis der bliver brugt. (Man kan så selv vurdere om det er elektrikerne eller trykprøvningsfolkene den er gal med..)

Uanset hvordan folk laver genvex o.lign. mener jeg stadig det sundeste vil være at huset er en smule utæt! Jeg har hørt om folk der slukker for ventilation og genvex "fordi det også bruger strøm"!! og så bliver det rigtigt noget L***

Det var lidt udenfor emnet, men vi kan da oprette en tråd til den hvis der skulle komme flere kommentarer:-)

Næstformanden

Er ikke så aktiv i forummet for tiden...
Min sparsomme fritid går med ungerne, hunden og konen. I nævnte rækkefølge....
Hej

Hvis det du skriver er rigtigt, er det da godt vi er i fuld gang med at højne/certificere standarden af personer der udfører tæthedsprøvninger.

Det er nok som på alle andre fronter, at der altid er nogle der prøver at score kassen uden at have tilstrækkelig faglig ekspertise som baggrund.
I grunden er det interessant med al den indpakken i plastic i et sådan omfang, at det skal kunne stå for en trykprøve.
Jeg tænker på vores lille torp oppe i Sverige. Det har stået i lidt over hundrede år, er bygget af træ, og af indlysende årsager indgår plastic ikke i byggematerialerne. Indtil midt i 199o'erne har huset være brugt som helårsbeboelse. Det eneste sted jeg har konstateret råd er under et dørtrin og under et gavlvindue. I begge tilfælde er det fugt udefra, der er synderen. Jeg vil være noget utryg ved at skulle lave en lufttæt plasticpose inden i huset. Og jeg har svært ved at tro, at huset får det bedre af det. Men det er måske bare en luksus jeg kan tillade mig fordi jeg kan leve med at skulle bruge et par børfulde træ mere til opvarmning end jeg eller kunne have sluppet med?
Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis