Skvalderkål

Findes der en god og effektiv måde at udrydde skvalderkål på? Håber nogen
kan hjælpe.

Hilsen
Steen

10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Dette er ikke en joke!

Brug det i salaten til aftensmaden - gratis forsyning for life ;-)

Jeg kan ikke lige give dig en opskrift, men jeg hørte for mange år siden
om en familie, som brugte denne ukrudt i deres salat - og det skulle
efter sigende være fortrinnelig spise ;-)

/Mark
Du bør dog nok nøjes med de unge og friske skud. Når de bliver for gamle
bliver de kedelige og lidt bitre.
I det hele taget er mange former for ukrudt velegnede som salat, når der
tages friske skud.

mvh
Jan

Skvalderkål smager ok...men det skal være de små nye, fine skud. Og så er den
køn når den blomstrer. jeg har ryddet min skvalderkål på flg. måde. Først
fjernet alle synlige plantedele og gravet så mange rødder som muligt op.
Renset de planter der var overgroet (gravet dem op og renset rødderne). Og
det næste halve år har jeg ca. en gang om ugen "udsultet" kålen, ved
konsekvent at hakke alle småskud væk med hakkejernet.
God arbejdslyst!
Pernille

Som alt her i livet handler det om valg:

Den politisk korrekte griber spaden og endevender jorden og går den -
håndfuld for håndfuld - efter for stængler. Dette gøres med mellemrum indtil
der ikke kommer flere spirer. Det er hårdt og kedeligt, men skulle efter
sigende give en gevaldig fin samvittighed (samt ofte rygsmerter).

Praktikeren smutter hen og køper en flaske RoundUp - noget Vorherre har
ladet opfinde netop med henblik på bekæmpelse af kvik og skvalderkål.

mvh
Jan

Ja, ja, det er meget godt med alt det gift. Den helt sikkert letteste måde
at slippe af med skvalderkålen er at klippe den ned, gerne med
plæneklipperen hvis man kan komme til. Den bryder sig ikke om den kraftge
beskæring og går ud. Husk at slå ned på den hvergang der kommer et lille nyt
skud.

Pia

Annonce
Sort plastik helt tæt over i laaang tid - det kan selv skvalderkål ikke
lide.

Venlig hilsen
bn

Som altid har Astrid nogle fornuftige svar. Lad mig lige supplere med et
hint eller to.
Brug aldrig din spade, du skærer alt formange rødder i småstykker, hvilket
= en ny plante, brug istedet en greb.
Hvis jord stykket ikke er for stort, så lav dig en sigte der passe til
trillebøren, med hønsenet. Så kan du hurtigt finde rødderne, uden at
skulle lige på knæ flere dage i træk.

Jeg har selv praktiseret samme metode på senegræs/kvikgræs det virker bare.

god arbejdslyst, weekenden tegner til havearbejde :-)

Kammeratligst

Per Nissen

Det er muligt at skvalderkål smager som salat, men selv en stor appetit
løser jo ikke problemet :-)

Hvis din jord ikke er altfor leret, er det faktisk muligt at fjerne det ved
opgravning. Du behøver såmænd ikke engang ødelægge din ryg. Blot skal du
være MEGET omhyggelig med at fjerne selv den mindste rod ( du lærer hurtigt
at genkende dem ) - og det gøres altså lettest hvis jorden er lidt sandet,
så falder den nemmest fra rødderne uden de knækker. Husk også at enhver
angrebet plante skal fjerne. Du kan ikke trække skvalderkålsrødderne ud af
stauderødderne. Hvis planten er speciel værdifuld, kan du evt gemme en
mindre aflægger, og så vaske dens rødder, så du er sikker på at alt uønsket
er væk. Lyder det umuligt? Det er det såmænd ikke. Du behøver jo heller ikke
rydde hele haven på en gang. Du skal blot fjerne ALT i det område du
behandler.

Alternativet er round-up. Heller ikke her kan man springe over en enkelt
staude.

Du kan faktisk lige så godt tage grundigt ved med det samme. Ellers kan du
kæmpe med skvalderkålen hver gang du er i haven :-(
Venlig hilsen
Astrid Vest
Det er fulstændig rigtigt at hvis man slår eller river skvalderkålen af ved jordoverfladen ustandselig, stresser man planten, hvorved den til sidst dør, som så meget andet vil gøre ved den behandling.
Unge, lysegrønne topskud af skvalderkål smager ganske glimrende i salat med hjulkroneblomster og andet godt fra haven.
M.v.h. TK
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Skvaderkål udryddes nemt og miljøvenligt ved
at tildække med afslået græs fra plænen.

hilsen papas
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis