Hej folkens
Jeg er ikke særlig gør-det-selv-agtig af natur og har derfor brug for nogle råd! Håber I kan hjælpe.
Jeg er pt. i gang med at fjerne gulv ude i køkkenet. Øverst er der et lag af træfiberplader (er jeg ret sikker på, at det hedder - det er noget, der ligner ægte klinker - bare i træfiber vistnok). Nedenunder er der linoleum, og derunder sådan nogle plader til at gøre gulvet jævnt. Nedenunder det, er der alm. trægulv.
Mit mål er at fjerne det hele, så jeg kommer ned til det originale trægulv. Imidlertid er der bygget køkken ovenpå alle gulvlagene. Når jeg siger køkken, mener jeg, at et skab og et parti skuffer (og tilhørende sokkel) er placeret ovenpå gulvet. Jeg vil helst undgå at skulle fjerne sokkelen, men vil jo gerne have gulvet nedenunder fjernet. Eller i hvert fald fjerne det, der stikker ud under sokkelen - er ligeglad med, om de andre lag bliver ved med at ligge nedenunder.
Har I nogen anelse om, om man kan skære gulvlagene væk langs sokkelen? Altså, om man kan skære i de der træfiberplader? Og i så fald - hvad bruger man til det?
På forhånd tusind tak!!
Henry