Hvordan laver man en sokkel på en køkkenø ?

Hej Alle,

min kone har besluttet sig for at vi skal have en køkkenø (med vask og opvaskemaskine). "Nå" tænker jeg, og glæder mig ved det indtil jeg får at vide at det er MIG der skal lave det.

Nu forholder det sig sådan at jeg ved hvordan jeg sætter en sokkel på skabe med fod på, og jeg ved hvordan jeg sætter sådanne skabe fast i væggen så det ser pænt og lige ud..... Men hvordan gør man med en ø ? Det eneste jeg har at sætte noget fast i er jo gulvet, ikke (ja, for jeg skal vel næppe sætte det hele fast i afløb og vand/el ledninger, vel) ?

Mit problem er lidt at skabene er noget på fødder (ca. 10 cm høje), og der skal "kun" være et vaskeskab, en integreret opvaskemaskine og to 15cm dybe vetrineskabe. Så der er jo ikke meget at pille fat i, og min sokkel skal være delvist "L" formet, da jeg jo ikke kan/må lave en sokkel under opvaskemaskinen.

Jeg havde tænk på om mine endestykker der skal være i et stykke måske kunne sættes fast i gulvet med nogle vinkelbeslag, det skulle selv opvakemaskinen kunne klare, men er det nok til at holde fast i resten, eller skal jeg også skære nogle "fødder" til der kan skrues fast i gulvet (det kan de medfølgende plastikfødder IKKE) ? Og hvordan får jeg det hele i vatter hvis jeg skal til selv at skære fødder ? Jeg vil jo helst undgå at skulle bruge kiler og andet der risikerer at flytte sig med tiden.
13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Citat fra Twist

Hej Alle,

Men hvordan gør man med en ø ? Det eneste jeg har at sætte noget fast i er jo gulvet, ikke (ja, for jeg skal vel næppe sætte det hele fast i afløb og vand/el ledninger, vel) ?

Mit problem er lidt at skabene er noget på fødder (ca. 10 cm høje), og der skal "kun" være et vaskeskab, en integreret opvaskemaskine og to 15cm dybe vetrineskabe. Så der er jo ikke meget at pille fat i, og min sokkel skal være delvist "L" formet, da jeg jo ikke kan/må lave en sokkel under opvaskemaskinen.

Jeg havde tænk på om mine endestykker der skal være i et stykke måske kunne sættes fast i gulvet med nogle vinkelbeslag, det skulle selv opvakemaskinen kunne klare, men er det nok til at holde fast i resten, eller skal jeg også skære nogle "fødder" til der kan skrues fast i gulvet (det kan de medfølgende plastikfødder IKKE) ? Og hvordan får jeg det hele i vatter hvis jeg skal til selv at skære fødder ? Jeg vil jo helst undgå at skulle bruge kiler og andet der risikerer at flytte sig med tiden.


Jeg tror nok, at jeg ville afstå fra at fæstne øen i afløb, elkabler, vand osvbiggrin

Hvorfor ikke lave sokkel under opvaskeren? De fleste opvaskemaskiner jeg ser, er forsynet med et blændstykke mellem bordplade og maskine.
Da jeg lavede køkken, valgte jeg at lave en forhøjning, som jeg stillede maskinen op på, så den lige kunne komme under bordpladen. Så skal man heller ikke bøje sig længere ned end nødvendigt.

I andre konstruktioner jeg har lavet, har jeg brugt justerbare ben, f.eks. vvs fittings som man kan skrue op og ned, som der er behov for. Der findes noget med gevind og skruehuller til befæstigelse, ellers må man lige svejse et beslag på, eller også kan man tage et stykke firkantrør og svejse en møtrik ind i bunden og så sætte en lang 10 mm bolt ind, som man kan justere op og ned efter behov.
Så er det behageligt nemt at ramme den præcise højde.
Efterfølgende kan man montere løse sokkelstykker til afdækning, især hvis man har lavet befæstigelsesmuligheder på føromtalte firkantrør.

Den med at fægte med soklen først og så placere elementerne bagefter, hvor man ikke kan komme til noget, er jeg færdig med.

God arbejdslyst. Husk tanken er nok værre end handlingen!:p

Med venlig hilsen
ktm

 

Teleskop-sokkelfødder! Jeg ved at f.eks. HTH og KVIK bruger dem. De moneteres på undersiden af dine moduler (4 stk. i hvert modul). Stil dine elementer op ca. i vater og skru dernæst elementer sammen så fronterne flugter perfekt. Dernæst er det ned på alle fire og finjustere din samlede kogeø til pefekt vater. Din sokkel kan derefter i ét langt stykke klipses på sokkelfødderne - også forbi opvaskemaskinen, da soklen jo er lige til at klipse af og på! Sådan!

Mvh Jax
Jo tak Jax, men kan jeg skrue teleskop fødderne fast i gulvet ? Ellers er jeg jo ikke ret meget vidre end de teleskopfødder jeg har NU.

Ideen med VVS fittings er jo fin nok, men jeg ejer ikke et svejseapparat, og hvis jeg gjorde, aner jeg ikke hvordan man bruger det.

Min løsning skal altså helst være noget jeg kan lave af trævarer som jeg nogenlunde ved hvordan man arbejder med.
Mener også at have set nogle gevind, man kan sætte op i træ, og så bruge bolte spm højdejustering som foreslået oven for. Jeg kan ikke huske hvor.

Træklodser som ben vil klart være lettere at arbejde videre med når først man har fundet ud af noget med højdejustering. Det er ikke let at justere højden ved at save! :-)

Med venlig hilsen
ktm

 

Citat fra ktm

Mener også at have set nogle gevind, man kan sætte op i træ, og så bruge bolte spm højdejustering som foreslået oven for. Jeg kan ikke huske hvor.

http://www.carl-ras.dk/e-handelskatalog/beslag/moebelbeslag/porsaroerogtilbehoer/porsatilbehoer/stilleskruem10x50/
+
http://www.carl-ras.dk/e-handelskatalog/beslag/moebelbeslag/moebelskruerogbolte/indslagsmoetrikker/indslagsmoetrikker/

Lav nogen klodser og sæt dem her under... soklen kan så skrues fast på klodserne... alternativt kan ø-kasserne sættes på en plade smile
Annonce
Jo tak jarvis,

men som tidligere, så er det ikke noget problem at sætte en fod under skabene. Problemet er at de fødder jeg har set og købt (og som du har linket til) IKKE kan skrues fast i GULVET, så min "ø" ikke flytter sig hver gang jeg åbner skabet til skraldespanden.

Løsningen skal derfor gerne være højdejusterbar, MEN også nedadtil fast monterbar, da mine skabe som sagt ikke har andet at holde fast i.
Hej igen

Jeg forstår godt problematikken -tror jeg. Du er nervøs for at øens størrelsen er for lille, så den rykker sig hvis man bumper ind i den. Jeg har selv en relativt stor halvø, som står frit, men skruet sammen, og hæftet i væg. Den rykker sig ingen steder. Når øen er så lille som du beskriver, så er det nok en god ide at hæfte den i gulvet. Kan du ikke bare give den et par skruer i teleskopfodens tå efter at du har nivileret den samlede ø....? Den variant KVIK kører med er der ihvertflad huller i tåen til det samme.

Mvh Jax
Ok.. jeg kan jo smutte ned i KVIK og tjekke deres fødder og evt købe et par sæt.
Ellers kan du vel bare skrue et vinkelbeslag på benene når du har det hele i lod og vage, evt. med en vinkelforsats på din skruemaskine.

Med venlig hilsen
ktm

 

Tråden er godt nok fra november, så måske har du lavet det. Nå, men alligevel, jeg baksede med noget tilsvarende i mit bryggers, selvom det var mod væg, kan du få beskrivelsen her.
Jeg købte en melaminplade og justerbare ben fra Ikea - produktet hedder Faktum og koster 40 kr. for 4 ben.
Jeg skar pladen til og montere benene på pladen, baksede den på plads og justerede til den var i vater.
Jeg skar pladen så den var 5 cm. mindre end dybden af skabene, så man ikke ser den.
I dit tilfælde skal den gøres fast i gulvet, skær et par klodser til, monter langs enderne og skru igennem pladen eller læg en stump tømmer langs enderne og skrue fast.
Det fikse ved Faktum er at der er beslag med, så du kan clipse en sokkel fast på fødderne. Du kan også købe sokkelskuffer i Ikea, der ligeledes clipses fast på fødderne - det er faktisk et godt og billigt produkt, der giver plads til mange småting.
Held og lykke
Frank
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis