MDF og bæreevne

Jeg står foran at skulle lave en kombineret skrivebords/reolvæg hvor undertegnede og fruen kan sidde ved siden af hinanden og arbejde på hver vores computer.
Jeg har tænkt mig en bordplade der er 80cm dyb og 267cm bred (den underlige bredde fordi det skal gå op i noget)
Desuden vil jeg over bordet have væghængte hylder der går i væggens fulde bredde på 390 cm – altså alt i alt en hulens masse meter.

Nu er det så at jeg vil høre hvor meget man skal understøtte en bordplade i MDF - er det nok at en plade på 80x267 er understøttet i begge ender og langs bagvæggen, eller skal man have enten et ben på forsiden midtpå, en lægte på tværs under pladen? Det jeg er nervøs for, er selvfølgelig at pladen vil bue, eller falde nedad på midten.
Jeg tænkte at lave den i 44mm MDF for at give den lidt tyngde.

Med hensyn til reolen - igen, hvor meget skal der til for at holde sådan en fætter, med bøger, ringbind og hvad man ellers smider i den. Den skal hænges på en fuldmuret væg fra 1897 så der burde være nok at forankre den i – men hvor store skruer og plugs skal man smide i, og hvor tæt skal hyldeknægtene sidde for at man er sikker på det ikke brager ned i hovedet på en?

På forhånd tak!
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg kender ikke lige styrkeforholdet i MDF plade kontra Spånplade. Men jeg ville nok sætte et par høvlede lægter under bordpladen, dine hylder laver du jo nok ikke i 44 mm. MDF, så her vil jeg nok kantlime dem med en fyrretræslist på højkant á 15 x 25 mm. Og så sætte hyldeknægtene op med ca. en meters afstand. Hvis du bruger nogle 8 mm. ravplugs skal det nok holde.

V.h. Håndværkeren
Citat fra Hr. Larsen

Tak for svar ... jeg er ikke helt sikker på hvad "kantlime" betyder - kan du forklare det?

At kantlime: dine plader har to flader og to kanter. For at forstærke pladen limes fyrretræs lister på kanterne. Det giver også en pænere afslutning !
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis