Vandskade: kan spånplade tørres ud?

Vi har haft vandskade i køkkenet, og diskuterer nu med forsikringen hvorvidt sokkel og bunden af køkkenskabene, som er af ikke vandfast spånplade, kan tørres ud eller skal skiftes.

Forsikringen mener det sagtens kan lade sig gøre, eftersom de ikke har været så våde at malingen er krakeleret.

Vi mener spånplade bliver porøst når det har været vådt, og at vi derfor risikerer at køkkenet "falder sammen" indenfor overskuelig fremtid hvis vi bare tørrer soklen ud og lader køkkenet stå...

Desuden er vi lidt nervøse for risikoen for skimmelsvamp, eftersom de "bare" blæser varm luft ind under gulvet og ikke har lavet ekstra udluftning i sokkel og ind til under skabene. Det vil sige at luften skal op igennem trægulvet, fortrænge fugten fra gulvet (som jo kun kan komme væk igennem bunden af skabene).

Taksator kommer igen onsdag, er der nogen som (gerne inden han kommer) kan fortælle mig om vi er for overbekymrede eller om forsikringen smyger sig udenom???
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvor meget vand er der løbet ud?
Hvordan er vandet løbet ud? Er det en hane elle rlignende der er lækket og vandet kommet ovenfra? Eller er det undergulvet der er kommet vand?

Hvis spånpladerne har fået så meget vand at de er blevet "tykke" så har de taget varig skade. Hvis ikke de er vokset i tykkelsen, tyder det på de kun er blevet udsat for ganske lidt vand og måske i virkeligheden slet ikke har taget skade.

Hvad med at aftale at forsikringen betaler en, af dig valgt, bygningsteknikker kommer og gennemgår udtøringen efterfølgende og foretager de fornødne målinger af fugt osv. At forsikringen betaler denne teknikker, evet i form af en maks beløb, hvis der ikke er nogen mangler og fuldt betaling hvis der er mangler efter deres udbedring.

Jeg vil tro du kan få fat i en relativ uvildig ekspert gennem fx. www.bolius.dk og evt få et råd inden udbedringen sker.

MVH Njord
Det var slangen til opvaskemaskinen som var utæt... Søndag morgen bulede vinylen meget og det svuppede nedenunder. Søndag middag lukkede smeden for slangen og søndag aften var vandet sevet igennem gulvet og svuppede ikke længere. så vandet er kommet fra bag skabet, ud under skabet men ovenpå gulvet.

Spånpladerne er ikke umiddelbart blevet tykkere, men vi har målt fugtigheden til over 50% både den dag skaden skete, og da affugteren havde kørt i ca 2 døgn.

Jeg tror ikke forsikringen vil betale en vurdering, taksatoren er absolut ikke forhandlingsvillig, og taler nærmest til mig som om jeg er 5 år.
Så bed ham om at lade være med at tale ned til dig.
Forlang en ordentlig tone. At man ikke er fagmand gør jo ikke at man er dummere....

Så må du jo bede ham om at foreskrive en udbedring der ikke senere kommer til at få nogle bnegative konsekvenser. At du tager forbehold for udbedringen af skadens udbedring, med en bemærkning om hvad du har oplevet og målt inden udbedringen begyndte.
At det er forsikringen der beskriver hvordan udbedringen skal ske må nødvendigvis betyde at de forpligter sig på at lave det forskriftsmæssigt.

MVH Njord
Vi har selv for ganske nylig selv haft en tilsvarende skade. Her blev køkkenelementerne klodset op og sokkelen fjernet og erstattet af nyt træ. Da vi har grå elementer, som ikke lige umiddelbart kunne skaffes, blev sokkelen i hele køkkkenet beklædt med "stål-look". Jeg skiftede selv 4 beskadigede gulvbrædder i det trægulv, som var lagt 2 måneder forinden (dog betalt af forsikringen). Forsikringen kan jo heller ikke være interesseret i senere at få en skimmelsvampsag på halsen grundet mangelfuld udbedring. Et godt råd, tag en masse billeder af skaden.

Mvh Jess
Vi har taget masser af billeder, og målt fugtighed jævnligt som vi har ført ind i et skema...

og så har vi forhørt os hos 3 forskellige gulvfirmaer for at have en idé om hvad det kan koste at lægge nyt vinyl på. Det tror jeg jo stadig på at forsikringen dækker eftersom det er deres mand som har taget det af...

Vi er blevet enige om, at vi behandler taksator virkelig pænt når han kommer, og håber på lidt goodwill så vi kan mødes et sted. Og så må vi lave resten for egen regning så vi får et resultat vi kan være tilfredse med...

Tak for rådene, jeg har dem i baghovedet smile
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også