Dræbersnegle

Hvad kan NG anbefale mod denne pestilens? Sidste år samlede vi ind og hældte
kogende vand på dem, senere blev vi anbefalet at hælde en klorinopoløsning
på - det var knap så ulækkert, til gengæld døde de ikke helt så hurtigt.

I dag samlede jeg ca 150-200 små snegle ind og fandt ud af at hønsene gerne
ville æde dem, så gør de da lidt gavn, hm hm.....

Jeg hørte sidste år om nogle små organismer, var det Nematoider eller
lignende de hed? Er der mon nogle der har erfaringer med dem - hvor køber
man dem evt. etc...

Jeg frygter at det bliver et rigtigt snegleår i år, mild fugtig
vinter....måske kan hønsene holde dem lidt nede hvis de bliver sluppet løs,
men de kan jo ikke gå rundt på grusvejen, markerne i nærheden, naboernes
haver osv.

Gode råd efterlyses.

Mvh IB

12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det lyder interesant. Jeg havde ellers hørt rygter om at de
skulle være giftige, men det passer måske ikke? Hvis de ikke er,
så kunne jeg jo fodre min steppevaran med dem... :-)

--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: [email protected]
Deres slim er meget colibakterie-holdig. Det må være det giftige
du har hørt om. Måske tænker vi ikke så meget på, at legetøj mv.
som ligger i haven kan blive inficeret af snegle. Her hos os
vaskes alt - som har ligget på plænen. Ikke mindst pga.
ræveekskrementer og dermed fare for at få indvoldsorm ad den vej.

Råd om at bekæmpe dræbersnegle (hørt i radioen): Vand et stykke
af plænen, hvor sneglene plejer at holde til. Bred et stort
stykke plastik ud og hold det nede med et par sten i hvert
hjørne. Stil en beholder med øl under plastikken - øllet lokker
sneglene hid. Sneglene kryber nu i ly under plastikken.
Når det er mørkt fjernes plastikken og de snegle, der har søgt ly
under plastikken overvandes med EN BLANDING AF VAND OG
SNEGLE-NEMATODER (parasitter). Læg plastikken over stedet påny.
Nematoderne dræber sneglene i løbet af 10 dage - og de døde
snegle SKAL blive liggende - for at andre snegle kan kommer og
spise dem. Når en snegl har spist en nematode-død snegl - og så
dør også denne, når der er gået 10 dage.
Den ibiriske skovsnegl kaldes *dræbersnegl* fordi den æder sine
døde artsfæller.

Snegle-nematoder kan købes i plantecentre og byggemarkeder. Måske
er det endnu ikke fremme i butikkerne - men det vil være en god
ide at bestille en portion allerede nu.

--
Venlig hilsen
M a r i a n n e H a n s e n
e-mail via URL: http://www.image.dk/~mari om epilepsi og
dværgschnauzer

Tak for svaret. Jeg mener at have hørt noget om at de kunne være
salmonella befængte. Det med giftigheden er formodentlig løse
rygter, så. Og hvis moskusænder kan tåle dem, som Henning skriver
(og høns, som Ib skriver), så kan min varan sikkert også. Jeg
kender en der har givet dem til sine sumpskildpadder også (sådan
en har jeg iøvrigt også), uden problemer. Så nu kan de bare komme
myldrene de snegle, så har jeg lidt foder til dyrene! :-)

--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: [email protected]
Tak for rådet Marianne. Skal det være klart eller mørkt plastik?

mvh IB

Annonce
I. flg det seneste nummer af "HAVEN" er sneglenematoder glimrende til
agersnegle, men virker IKKE på dræbersnegle (HAVEN nr 5-2000 side 23).

På side 31 i samme nr. af HAVEN er en hjemmelavet "sneglefælde". Bladet kan
ses på mange biblioteker (ogmåske hos naboen?).
Hilsen
Aase Worm

Tak til alle som foreløbig har skrevet gode råd. Det ser ud til at hønsene
tåler dem, de har oven i købet spist et par af det større snegle 6-8 cm
lang. Jeg håber da ikke det viser sig at de senere bliver syge.

I går blev hønsene sluppet løse på områderne hvor sneglene er set, og de er
bedre til at se de små end vi er, så jeg håber det holder dem nede.

På længere sigt er det måske desværre nødvendigt at bruge gift på de mere
utilgængelige steder, men vi er parate til alt efterhånden, vi har set hvor
hurtigt plagen breder sig. I går fortalte min frisør at man i Schweiz var
nødt til at bruge gift for at holde sneglene bare nogenlunde nede.

Har nogen kendskab til hvor vidt det kompost man køber/får foræret på
forbrændingen (genbrugsstationerne) er varmebehandlet? er der regler
angående dette? ellers kan det jo være der man får spredt problemet. Min søn
som hentede flere læs for et par år siden, fik at vide af en mand han mødte
der, at denne mand aldrig havde haft så mange snegle som efter han
"forbedrede" sin have med kompost. Selv kendte vi ikke problemet overhovedet
før efter vi hentede kompost!

Mvh IB

På vores genbrugsplads, står der ved kompostbunken en advarsel mod snegle.
Man er bekendt med at de findes i Reno-7´s område om trods varmebehandlingen
kan de ikke garantere mod smitte.

Er du helt sikker på, at det er dræbersnegle, du har. Agersnegl kan jo også
forekomme i ret store mængder.

Venlig hilsen
Astrid Vest

Hej Astrid. Du kan tro jeg er sikker ...nu!

Der gik over et år med at blive sikker, (jeg kan ikke lide at gribe ind i
naturens orden og dyrker selv helst økologisk), og den tid er givet dårligt
ud, sneglene er nu håbløst mange. Alene antallet garanterer at det er den
rigtige. I dag samlede jeg nok 2-300 foruden dem hønsene tog. Farverne
strækker sig fra hvid over orange og lysbrun til mørkbrun.

Jeg er omhggelig med ikke at tage de sorte, samt dem med huse på, de hører
jo hjemme her og er i balance med naturen, men de andre...! æv - jeg gik bl.
a. i skellet og samlede og jeg opdagede at bondemandens korn som står grønt
og frisk også er befængt, gad vide hvad det ender med. Jeg kan ikke forstå
at ikke regeringen tager det mere seriøst, det må ende galt dette her - det
ligner en af Ægyptens plager. Jeg cykler en del og ser mange på cykelstien
visse steder, og mange folk jeg taler med om det har samme problem, fælder
er ikke effektive nok, det er for sent.

mvh IB

Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis