Gulvvarme under skillevæg?

Er ved at etablere en 1.sal (ca. 90 m2) og er pt ved at lægge spånplader med spor til gulvarme ud over hele gulvet inden skillevægge til rummene påbegyndes. Pladerne er tilpasset hvert enkelt rum på 1.sal.
Jeg er dog løbet ind i et problem:
Det ser ud til at gulvvarmeslangerne kommer til at løbe under nogle af skillevæggene mellem rummene. Dette skyldes at pladerne er 60 cm bredde og ikke kan skæres. Hvilke konsekvenser får det for min varmestyring og varmeforbrug i hvert rum?
15 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du kan vel bare ændre på sporet ?
Det er ikke helt så enkelt, idet de mindre vendeplader har en del spor i forvejen (ekstraspor til de efterfølgende rum). Desuden bliver der en masse ekstraarbejde som jeg helst vil undgå - med mindre det er nødvendigt.
Tja, det vil jo i hvertfald ikke længere være muligt for dig at holde to forskellige temparaturer i de to rum der "krydses imellem". Herudover, så skal du nok også kigge på din skillerumsvæg, om den i det hele taget kan lide at blive varmet op nedefra, og om den skal bære vægt, eller på anden vis bliver så tung at det kan ødelægge dit PEX rør.
Hvis det er på førstesalen så er det vel vægge der laves i let konstruktion oven på gulvplankerne. Så bliver PEX rørene vel ikke "flade".

MVH

Sendt fra min Commodore64
Hvorfor ikke købe en rigtig fed gammel motorcykel.
Se Min XSer her
Kik forbi www.yamahaxs650.dk
 
Væggene bygges op ad reglar med to lag gips på begge sider. I alt 15 cm tykke. Tvivler på at rørene bliver ødelagt, men er klart bekymret for styringen af varmen i de implicerede rum
Annonce
Du må da kunne tilpasse det på en måde.

Det bliver umuligt for dig at styre temperaturerne i de 2 rum, så jeg vil sige ekstra arbejde i den her situation er YDERST nødvendig.

Hvad er det for nogle spåndplader? Uponors?

www.VVS-Shoppen.dk VVS til bl.a. badeværelse og køkken. Ring til VVS-shoppen.dk på 87 37 40 30.

www.VVS-tips.dk VVS tips til dig der vil gøre det selv
Jeg lavede samme nummer for år siden.
Hvis slangerne går gennem flere run, ja så mister du styringen. Jeg gjorde følgende. Ventede til væggene var oppe med at lægge slangerne. Ude ved væggene skar jeg et spor i 2*45 grader ud, mellem sporene. Der ”vente” jeg slangerne og lod den komme op i ”sporet” igen. Herefter limede jeg klodsen i igen. (Derfor skåret i 45grader) Det spiller perfekt.

Brugte i øvrigt ikke ”færdigplader” lagde et gulv i spånplader og skar sporene selv så jeg kan ikke sige om ideen kan overføres direkte.
Pladerne består af traditionelle gulvspånplader lavet af Orkla. Firmaet Flexteam har så fået lavet spor i pladerne. Pladerne består af en række forskellige vendeplader (60x60 cm) - nogle med fødespor, samt længere plader med lige spor (60x240 cm). Pladerne ser fine ud og er pænt skåret. Sprorene ligger med 20 cm afstand til 16 mm pex rør.

Jeg tror godt at jeg kan løse problemet ved at skære lidt i pladerne og derved undgå at slangerne løber under væggene, nu da det er tydeligt at jeg mister styringen af varmen.
Citat fra cln

Ventede til væggene var oppe med at lægge slangerne. Ude ved væggene skar jeg et spor i 2*45 grader ud, mellem sporene. Der ”vente” jeg slangerne og lod den komme op i ”sporet” igen. Herefter limede jeg klodsen i igen. (Derfor skåret i 45grader)


Jeg forstår ikke helt det der med et spor i 2*45 grader og "Der ”vente” jeg slangerne og lod den komme op i ”sporet” igen. Herefter limede jeg klodsen i igen."
Jeg ville blive glad hvis du kunne give mig lidt flere detaljer.

Jonama
Jeg har for nyligt lagt flexteam overalt i huset, og det bliver i min erfaring meget bedre hvis man afviger lidt fra deres procedurer:

Ved flittig brug af overfræser og rundsav har jeg fået varme helt ud i de yderste hjørner af rummet fremfor at måtte bruge "sporløse" plader for at få det til at gå op i de 60 cm. Det er MEGET vigtigt kan jeg mærke nu hvor det hele er i drift, for blot de få steder hvor der ikke er slanger eller varmefordelingsplader (f.eks. i døråbninger) kan man tydeligt mærke at gulvet er uden varme; varmen fordeler sig ikke så godt som ved et tykt betonlag så det er ret vigtigt at få varmen helt ud i kanterne af rummet med mindre man vil leve med "kolde" dele af gulvet.

Desuden har jeg ført til/fra rørene under gulvet i de andre kredse, fremfor i gulvniveau, dels for at undgå et monumentalt trafikkaos (jeg har ni løb i trægulvet) og dels for at undgå at til/fra rørene indvirker på varmestyringen i de rum de løber igennem. Der hvor løbet starter/slutter har jeg bare stemmet bunden af sporet ud med et stemmejern og så ligger slangerne i rørskåle i isoleringen under strøerne. Super nemt.

Endelig så har jeg skruet ekstra strøstumper på tværs under de plader hvor sporene går parallelt med strøretningen og pladerne dermed er svækket på den "forkerte led" - det kan godt betale sig kan jeg mærke nu hvor det hele er færdigt

MVH Jacob

PS. Det kræver en særdeles kraftig overfræser at fræse 20 x 20 spor i gulvspånplader i ét gennemløb - giv dig god tid eller tag det i 2-3 gennemløb med tiltagende dybde, jeg havde nær ristet min overfræser på den konto
Der er yderligere 5 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis