Gulvvarme under skillevæg?

Er ved at etablere en 1.sal (ca. 90 m2) og er pt ved at lægge spånplader med spor til gulvarme ud over hele gulvet inden skillevægge til rummene påbegyndes. Pladerne er tilpasset hvert enkelt rum på 1.sal.
Jeg er dog løbet ind i et problem:
Det ser ud til at gulvvarmeslangerne kommer til at løbe under nogle af skillevæggene mellem rummene. Dette skyldes at pladerne er 60 cm bredde og ikke kan skæres. Hvilke konsekvenser får det for min varmestyring og varmeforbrug i hvert rum?
Er ved at etablere en 1.sal (ca. 90 m2) og er pt... Vis hele indlægget
15 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Mange tak for svar.

1. Har jeg forstået det rigtigt at du har fræset spor der hvor det ikke gik op i 60 cm? Har selv en stribe på 20 cm som løber gennem alle rum.

2. Jeg kan se fordelen ved at føre rørene nede i isoleringer (og bruge rørskåle). Så er man vel ikke så afhængig af at starte og slutte samme sted

3. Lagde du hele gulvet ud med det samme eller var/havde du etableret skillerum inden da? Det nemmeste er jo nok at lave skillerum først..
Ad 1. så lod jeg for det meste sporene køre med standard afstand, ellers bliver venderadien på slangerne lige lovlig lille; men så rykkede jeg bare "hele" gulvet lidt så jeg enten fik fx. bare 5 cm i hver side af rummet uden varmefordelingsplader (så tæt går man sjældent på væggen) eller de yderste spor lå tættere op ad væggen og så klippede jeg fordelingspladerne til i bredden så de kunne være der (det er ret let, lige som med et lagen - et lille klip og så bare rive til, men HUSK handsker!)

Ad 2. så er man netop ikke afhængig af at det skal gå op i 40 cm i bredden (20 cm frem og 20 cm tilbage) - i dit tilfælde med 20 cm "til overs" kan du f.eks. overveje at lade slangen gå en ekstra gang op langs rummet

ad 3. jeg renoverede et eksisterende hus så jeg var låst fast til at lægge strøer, isolering, varmelag og overgulv imellem de eksisterende skillevægge - men denne løsning giver også bedst lydisolering og gulvene kan bedre arbejde da hvert enkelt gulv får 10-15 mm rundt langs kanten

ad ekstraspørgsmål. jeg savede de overflødige spor af, og brugte derfor en del mere plade med spor end leveret så jeg måtte selv "spore" nogle plader, det tog ret hårdt på overfræseren men jeg ville ikke vente på at få nye sporplader leveret.

Nogle steder, f.eks. rundt om køkkenø og i visse passager der var svære at få til at "gå op", fræsede jeg det hele efter behov, dvs. både lige spor og vendespor

MVH Jacob
Tak for svar.

Overvejer ligenu kraftigt at lave mine (eller ihvertfald nogle) skillevægge først for at opnå størst mulig fleksibilitet hvis der senere skulle opstå vanskelligheder med min rumstruktur (har planlagt 6 rum dog med en del skæve hjørner.

Angående slangeføring under gulvet: Hvordan trak du slangerne under gulvet. Jeg går ud fra at du startede i de rum som lå længst væk fra fordeleren, sådan at du ikke fik problemer med at trække slangerne under allerede lagte gulve?
Ganske rigtigt, jeg startede fra hjørnerne. Man er meget frit stillet mht. hvor slangerne skal starte/slutte så man kan tage hensyn til den mest praktiske føring; f.eks. har jeg ført mange af slangerne ud gennem en væg direkte til gangen, hvis de var ført i gulvplan havde de været nødt til at køre rundt om hjørner og gennem døre

Jeg har én skillevæg hvor hele gulvkonstruktionen er ført under, for at jeg evt. kan fjerne den en dag når børnene flytter hjemmefra. Der har jeg lagt slangerne så to sløjfer mødes præcis der hvor væggen står; hvis jeg fjerner den en dag piller jeg bare rumthermostaten ned i det nedlagte rum og kobler telestaten til den pågældende sløjfe på styringen for resten af rummet, så skulle det spille. Selve væggen er kun fastgjort i det øverste gulvlag med korte skruer for ikke at risikere at beskadige slangerne.

MVH Jacob
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis