Hæk - går ud

Hej

Jeg har ca. 50 m Spirea-hæk der nok er 25 år gammel. For 2-3 år siden gik
nogle få planter ud. Planterne stod ved siden af hinanden (det var altså
ikke spredt på alle 50 m). Hverken min nabo eller jeg har smidt kemikalier
el.lign på dette sted, så vi forstår ikke helt hvorfor. Resten af hækken
gror fint. Jeg plantede 5 nye planter som gror fint. Hvert år er der gået et
par planter mere ud på hver side af "hullet". Hækken bliver klippet hvert år
og holdes på en størelse på 2 meters højde og 1 meters bredde.

Hvorfor går min hæk ud og er der noget jeg kan gøre for at forhindre det.

Mvh

Jens

PS: Svar venligst CC til [email protected]

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Jens.

Du skriver:

Jeg har ca. 50 m Spirea-hæk der nok er 25 år gammel. For 2-3 år siden gik
> nogle få planter ud.

Spiraea hører til Rosaceae-familien (rosenfamilien) og indefor den,
underfamilien Spiraeoideae, der tæller ca. 80 arter. Der findes ikke noget
dansk navn for planten derfor kalder vi den i daglig tale for Spirea.

De er alle hårdføre, kræver ikke specielle jordbundsforhold, er alle
frostsikre, så det er nok ikke der vi skal lede. Det der først rendte mig i
hu var, underminering af området omkring planterne der går ud. Har du cheket
for evt. myrertuer? Dernæst kan spirea til tider blive smittet med ildsot,
og nu skal jeg nok gøre det bedre. Ildsot (erwinia amylovora) er en
bakterie, der smitter gennem blomster, skud eller åbne sår, så mulighederne
er jo rige i din hæk. Jeg tror ike på den tese selv, da ildsot er meget
smittefarlig og det indikerer at hele dit hækareal skulle være smittet. Men
det er mit bedste gæt, men måske kan du beskrive hvordan planterne der gik
ud, så ud.

Jeg har ledt i al den literatur der er til at drive op, men ingen beskriver
typiske sygdomme i spirea, tvært imod, alle er samstemmende enige om et
sundt materiale.

Det var ikke meget, håber du kan bruge det lidt det var.

--
God havesæson
MvH

Henrik Grønberg

[email protected]
Hej
SPIREA VANHOUTII
Vi har samme problem, nogle planter går ud i rækken og de nye planter som er
sat i gror fint.
Vi har hørt i radioprogrammet med Helge (ham med de skønne haver) at det er
et problem mange steder,det er vist nok en svamp og der er ikke noget at
stille op.
MVH
Jens
Det er min erfaring at spiraeahække begynder at blive dårlige når de når en
vis alder, de bliver sjældent så gamle som mange andre hæktyper.
Måske kan det også skyldes de sidste to års megen regn, spiraea er ikke vild
med konstant fugtig jordbund, iøvrigt egner spiraea sig også bedst til
fritvoksende hæk, det kan måske også være lidt af årsagen.

Peder K. Lausten
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis