Grubning eller fræsning?

 Følg tråden
alsig
alsig
Indlæg: 4
Postnr: 8882
alsig alsig
Hej

Jeg står over for en større opgave nemlig anlægning af have. Da huset er nybygget er jorden kompakt og skal nok have en kærlig hånd.

Jeg har læst flere steder på nettet at en "grubbetang" går 60-80 cm ned i jorden. Da vores kloakledning går under vores kommende græsplæne er jeg lidt nervøs for grubbe i vores have.

Kan jeg "nøjes" med at fræse jorden med en kraftig havefræser?

/alsig
njord
njord
Indlæg: 5901
Postnr: 7120
njord njord
Du bestemmer jo selv hvilken jordbehandling du ønsker.....

Men ingen tvivl om at jorden er sammenkørt efter et nybyggeri. Du vil uden tvivl få langt de bedste resultat med at få grubet undergrunden.

Få fat i ham der har lavet kloaken og få en exakt bybde af ham og få at vide hvor rørene ligger. de ligger sikkert dybere end hvad gruberen kan klare.. Men spørg for at være sikker.

Så får du siden overfladen fræset. kan anbefale at få en med en traktor fræser til at klare opgaven. Den er stor og går ret dybt 20-35 cm.
De små går knapt så dyb...

Overvej om der skal tilsættes sand hvis jorden er for fed. Og evt komposteret champignonmuld hvis du kan finde det.. Det skal så jævnes ud over den fræsede jord og det hele fræses igen. Her er en mindre også OK, lej en ordentlig størrelse med en stærk motor hos et udlejningsfirma. Så jævner du jorden med en omvendt palle der læggesnogle sten på og du trækker den rundt rundt og rundt...

Du kan også leje en stenrive til fræseren, afhængig af din jord kan det være en rigtiig god ide.

Slutteligt kan du så græsset.....

Men grube... JAwink
MVH Njord
Skovmanden
Skovmanden
Indlæg: 66
Postnr: 4130
Skovmanden Skovmanden
Dyb fræsning (eller pløjning) er OK, hvis du bare vil have småbuske, stauder og græs. Men træer ville få det svært.
Grubning er nummer 1, og dine kloakrør ligger forhåbentligt i frostfast dybde!!

Din kloakmester har garanteret et grubejern til sin rendegraver.

Glem det med komposteret champignonmuld. Skal det have en effekt skal du have MINDST 10 cm muld fræst i. Hvilket på en grund på 1000 kvm er 100 kubikmeter championsmuld.
Så perfektionistiske er vist kun de færreste, og det ville iøvrigt koste mange tusinde kroner, som er bedre brugt i planteskolen :-)

Du kan senere, når du har fået styr på hvad der skal plantes hvor, blande sand eller grus i småbede o.s.v.
ktm
ktm
Indlæg: 8664
Postnr: 4540
ktm ktm
Hvis haven består af gult ler. som en ligeglad entreprenør har ladet ligge øverst, bør du mindst få blandet en masse grus i og meget gerne noget spaghnumagtigt.
Gult ler er bare slet ikke til at arbejde med bagefter, og burde egentlig fjernes helt. Det er råjord, der slet ikke er egnet til planter.
Det er meget lettere at få gjort tingene rigtigt nu, inden noget er plantet og anlagt.
Jeg må meget stærkt anbefale grubning og en enkelt gang traktorfræsning, men derefter har traktorer ikke mere at gøre i en have. De giver traktose igen!! :-)

Med venlig hilsen
ktm

 

Skovmanden
Skovmanden
Indlæg: 66
Postnr: 4130
Skovmanden Skovmanden
En enkelt rendegraver der har en aktionsradius på 6-8 m gør næppe den store skade, ligesom en alm. mindre traktor heller ikke gør.
Det er den gentagne trafik af tungt materiel der skaber traktose.
Bare min mening.
Rent gult ler er vist en sjældenhed som topmateriale. Det normale i Danmark er vist en skønsom blanding - altså det der kaldes råjord (som IKKE er rent ler).
Hvis muld er nødvendig så kan det fås stort set gratis. Det med champignon-muld er da noget pjat.
Iøvrigt gik spørgsmålet på grubning og ikke jordsammensætning.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.