Ukrudt langs med ligusterhæk

Hej

Jeg har haft en lang liguster hæk ud mod åben mark, den er nu savet af ved
jorden, da stormen var hård ved den. Jeg satser så på at den skyder op på
ny. Mit problem er/var at der altid kom en masse græs, korn, ukrudt op i
hækken. hvad kan jeg bekæmpe al den ukrudt med, uden at hækken tager skade.
Jeg kan sige på forhånd, at det med hakkejern/bare næver næsten er håbløst
p.g.a længden. Findes der ikke et eller at godt middel.

På forhånd Tak

Calle

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Calle.

Ja så er der kun de mere probate midler tilbage, det er "round-up" og med
lidt forsigtighed kan du undgå at hækken tager skade.

God arbejdslyst

Henrik Grønberg

Jeg tror, at jeg i stedet ville lægge et lag flis imellem hækplanterne -
Roundup er i denne sammenhæng som at p**** i bukserne for at få varmen.
Vil du gerne have gang i hækken, kan du med fordel smide lidt gødning _før_
du lægger flis ud. Gøder du ovenpå flis, medfører det, at flisen bliver
hurtigere nedbrudt, og at denne guffer det meste af næringen i sig i stedet
for at lade det komme planterne til gode.

mvh
Jan

Hej Jan.

Ja du har givet ret i at flis vil gavne, men desværre kun kort, græs er
frøukrudt og de frø vil spire i flisen og så er man lige vidt, jeg er da
glad for dit løsningsforslag på miljøets vegne, men jeg tror desværre ikke
det er eftktivt i dette tilfælde, men ellers er flis meget anvendeligt.

Udvanding af round-up et par gange i løbet af groperioden løser mere
eftektivt problemet, men er i mange henseender ikke en miljørigtig løsning

god havesæson

Henrik Grønberg
De første par år er det meget begrænset hvad der vil spire af ukrudt i
flisen. Og hvis bare man er flink til, når man ser en tot ukrudt (som
der givetvis vil komme), lige at hive den op, ikke hakke, men hive.
Disse totter af ukrudt i flisen har ikke ret godt fast og man får nemt
hele roden med op. Så pga. frøukrudt vil jeg ikke være bange for at
bruge flis.
Det er straks værre hvis det er senegræs (kvikgræs), enten det så er i
hækken nu, eller bare kommer ude fra marken. Det vil nemlig begynde at
gro ind i flisen, og så er det først at det bliver træls...

>glad for dit løsningsforslag på miljøets vegne, men jeg tror desværre ikke
>det er eftktivt i dette tilfælde, men ellers er flis meget anvendeligt.

Det er netop sådanne steder flis er anvendeligt, bare man husker det
med at flerårigt ukrudt skal være helt fjernet.

>Udvanding af round-up et par gange i løbet af groperioden løser mere
>eftektivt problemet, men er i mange henseender ikke en miljørigtig løsning

Round-up kunne bruges til - en gang for alle - at få fjernet flerårigt
rodukrudt, inden man ligger flis på.

--
Mads Lie Jensen
Nu er det jo sådan at der sandsynligvis ER tale om
rodukrudt, når hækken som beskrevet ligger op til en mark.
Det er nemlig højst sandsynlig brænnenædler. Vi ligger selv
med marker på tre sider og en vejgrøft på den sidste. Jeg
har anskaffet mig en busrydder og holder ukrudtet nede uden
for hækken uden dog at udrydde det.
>
> Round-up kunne bruges til - en gang for alle - at få fjernet flerårigt
> rodukrudt, inden man ligger flis på.
>
Det er også det jeg mener man skal bruge Round Up til, for
at få bund i en ellers håbløs situation. Jeg bruger det nu
ikke min nabo er økologisk landmand ;-)

hilsen Søren
Annonce
Ja og Uanet om mads lie jensen mener noget andet, så er min, efterhånden,
mangeårige erfaring med bekæmpelse af uønskede rod og frøvækster, for det er
egentlig den korrekte betegnelse, den enkle, at det eneste, ikke
nødvendigvis det for alle tilfælde optimale, men det eneste eftektive
middel, round-up.

God havehilsen

Henrik Grønberg.

> Ja du har givet ret i at flis vil gavne, men desværre kun kort, græs er
> frøukrudt og de frø vil spire i flisen og så er man lige vidt, jeg er da

Det er jeg lodret uenig i. Først når flisen er så gammel, at den begynder at
formulde, sker der spiring i den. Det forudsætter selvfølgeligt at der er et
lag på mindst en 5-10 cm. Men jeg har aldrig haft problemer med spiring af
frø i flis!

> glad for dit løsningsforslag på miljøets vegne, men jeg tror desværre ikke
> det er eftktivt i dette tilfælde, men ellers er flis meget anvendeligt.
>
> Udvanding af round-up et par gange i løbet af groperioden løser mere
> eftektivt problemet, men er i mange henseender ikke en miljørigtig løsning

Om det er miljørigtigt, afhænger, så vidt jeg kan se, temmeligt meget af
hvem, der udtaler sig. Og brugt selektivt og præcist, finder jeg personligt
at det er et glimrende middel. Især til at udrydde kvikgræs og skvalderkål
m.v. Og skulle der være kvikgræs, som alligevel skulle finde på at titte
frem i flisen, får den bare et skud RoundUp og voila - den er borte.

mvh
Jan

Når din hæk engang er kommet til sig selv og kan klippes,så lad være med at
at rydde op efter hækklipningen.

Vi har løst problemet ved at stoppe hækaffaldet ned langs kanten af hækken
på begge sider. Næsten ingen arbejde og ukrudtet er pist borte.

Laget formulder og der er samtidig gratis gødning.

Men indtil den kan klippes er løsningen med godt lag flis genial.

Hilsen

Anette

Måske kan du få pågældende landmand til at lægge en plovfure tæt ved hækken,
så du let kan nedgrave nogle plader til afskærmning mod krybende ukrudt. Mod
en mark er det vel især kvikgræs eller brændenælder, der er problemet, og
rækker pladerne bare 30 cm ned, tror jeg du er godt hjulpet. Frøukrudtet må
du så fjerne manuelt, men det lader sig vel også gøre.

Venlig hilsen
Astrid Vest

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis