Gipsloft

Hej,

Jeg behøver lidt hjælp vedrørende gipslofter. Jeg er ved at montere gipslofter i mit hus, hvor væggene er vandskueret med strandsandsmørtel. Indtil videre har jeg monteret et dobbelt lag gipsplader med forskudte samlinger i køkkenet. Dog tror jeg, at have lavet den fejl at montere gipspladerne 5-10 mm fra kanten af væggene i stedet for at støde pladerne helt op til væggen!?

Jeg har købt en masse ’medium’ sandspartel på tilbud med hensigten om at spartel korte og lange stød. Dvs. spartle lange stød med sandspartel og papirtape. Korte stød er affaset og skruer spartles kun med sandspartel. Alt mellem-slibes og dette gøres 3 gange ifølge producenten. Min plan med kanterne mod væggen er at fuge dem med akrylfugemasse og efterfølgende spartle det med sandspartel. Der skal ikke være nogen lister.

Giver dette problemer med revner og kan det fås pænt langs væggene? Andre forslag?

Hvad gør jeg for at afslutte loftet? Skal det hele havde en gang sandspartel + slib og efterfølgende maling eller skal kartonet og de spartlede samlinger blot havde grunder og efterfølgende maling?

På forhånd tak
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
du skal afslutte det med filt ellers bliver det ikke pænt - derefter så -grunder og så maling ......

hvorfor sætter du 2 lag op i et loft ??? det er da det eneste sted hvor du nemt kan nøjes med 1 lag......
Citat fra LcTo

Hej,

Dog tror jeg, at have lavet den fejl at montere gipspladerne 5-10 mm fra kanten af væggene i stedet for at støde pladerne helt op til væggen!?

....................................................... Alt mellem-slibes og dette gøres 3 gange ifølge producenten. Min plan med kanterne mod væggen er at fuge dem med akrylfugemasse og efterfølgende spartle det med sandspartel. Der skal ikke være nogen lister.

Giver dette problemer med revner og kan det fås pænt langs væggene? Andre forslag?

Hvad gør jeg for at afslutte loftet? Skal det hele havde en gang sandspartel + slib og efterfølgende maling eller skal kartonet og de spartlede samlinger blot havde grunder og efterfølgende maling?

På forhånd tak


Hej LcTO
Jeg er i gang med samme projekt i mit hus - har lavet 6 rum nu - dog kun 1 lag gips på de oprindelig profilbrædder.

Jeg kører også uden lister, og efter mit første rum, hvor jeg fik erfaring, fik jeg lavet det flot i nummer 2 rum - samlingen ved væggen er nemlig yderst vigtig, når du ikke bruger skyggelister. Jeg støder pladen så langt op af væggen som muligt, og helst med den korte side, eller en afskåret retvinklet side op ad væggen, således at unødig spartling undgåes. Forsøg at få dem tæt på... 2-3 mm - alternativt skal du bare spartle flere gange.
Være opmærksom på at de fleste acrylspartelmasser svinder efter nogle dage.... så masser af spartel i flere omgange. Jeg har ingen revner eller lign. ved vægge.
Desuden sætter jeg også væv op væggen inden jeg laver loftet . og maler væggen til sidst.

Du skal absolut sætte filt op til sidst - det bliver rigtig flot - MEN så skal du også spartle 4 gange hvis du vil være sikker på ikke at kunne se samlinger - sidste gang skal være håndspartel eller en fin polyfilla. Kig evt. på gipsplade producenternes hjemmesider....

Efter jeg har sat filt op, maler jeg det 3 gange med langhåret rulle - i lange stræk - med en god maling.

Jeg ville klart slutte af med filt og maling - det bliver rigtig flot til sidst, men det er hårt arbejde i et helt hus.... confused
Har vedhæftet et par eksemplarer billeder....

Mange hilsner
Polite
 
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
5-10 cm er meget stor afstand til væggen, især når du har lagt 2 lag gips på hvilket giver 26 mm i tykkelse som skal spartles.
Du skal bruge spartelmasse for at fylde sprækken da alt andet vil arbejde anderledes end gips og vil revne.

jeg tror det vil være langt færre timer arbejde at tage et lag gips ned og sætte det op igen end at spartle de lange baner og reslutatet taget i betragtning.
mellem sandspartel du skriver om , hvis jeg ikke tager fejl af , står der på pakken også at det kan højest være 12 mm tyk.

Hvis du har mulighed vil det være bedst at du tog det øverste lag gips ned og monterede det tættere på væggen (højest ca.1 cm fra væggen).

go fornøjelse

p /p
Citat fra bahaman

5-10 cm er meget stor afstand til væggen, især når du har lagt 2 lag gips på hvilket giver 26 mm i tykkelse som skal spartles.


Hej Bahaman

Han har ikke 5-10 cm men 5-10 mm...

Jeg vil mene at 5-10 mm er ok med acryl og spartel i flere omgange....?

Mange hilsner
Polite
 
Hej igen,

Tusinde tak for de mange gode svar!

Jeg har valgt at lave 2 lag gipsplader for, at få bedre lydisolering da det er et bjælkelag med beboelse på 1. sal samt at vi har tilstrækkeligt højde til loftet. Jeg mener også at kunne huske, at loftet skal være BD60 med beboelse på 1.sal.

Jeg vil være meget ked af at skulle tage det ene lag gipsplader ned igen! Afstanden varierer fra omkring et par millimeter til maksimalt 2 cm, hvor størstedelen er 1 cm. Afstanden inkluderer affasning af hjørnerne af den korte side som er stødt op mod væggen. Det er gammelt byggeri så væggene er ikke lige.

Jeg kan forstå at der er en lidt forskellig opfattelse hvad angår brugen af akrylfugemassen. Skal jeg bruge det eller lade være?

Afslutningen af loftet skal gøres med filt. Skal filten sættes op med sandspartel, tapetklister, eller andet? Og skal filten efterfølgende spartles (og i givet fald kan jeg så bruge sandspartel)?

Mvh. Lars
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Det er fint med 2 lag gips hvis du har 1.sal på (det skal være en BD60 konstruktion og det kan et lag ikke klare).

Hvis det nu var mit loft ville jeg fylde fugerne op med spartel, så ville jeg spartle lofterne en 3-4 gange med grove mellemslibninger til det er helt glat. Derefter ugrundet glasfilt og efterfølgende en tynd acryl fuge langs alle kanter (sørg for at bruge en god en der ikke reagerer med din maling). Så skal det grundes og males.
Du kan købe grundet glasfilt, men det er efter min mening, alt for stift og besværligt at arbejde med.
Sørg for at være meget omhyggeligt med spartlingen - du kan se alting under glasfilt!!

Tilføjelse: Når du sætter glasfilt op, så gør det med 2-4cm overlæg. Når banen så er sat op tager du en skarp hobbykniv og skærer igennem begge baner i overlægget - og derefter fjerner du det overskydne filt fra begge baner og slår samling på plads igen med en tapeser kost. Så får en helt fin samling som ikke kan ses når du har malet.
Vedr. filt:

Efter at dine gipsplader er spartlet og slebet efter alle kunstens regler giver du det hele en omgang microdispers, gerne fortyndet 20% med vand. Dette sikrer en ensartet sugende overflade.

Afmål og tilskær 1 bane filt - lang nok til at gå et par cm ned ad væggene (tilskæres senere)

Nu smører (ruller) du vævklæber på i et fyldigt lag. Smør ikke mere på, end du kan nå at filte inden det tørrer. Jeg smører på til 1 bane ad gangen - dvs, ca. 105 cm.

Nu monterer du filten i klæberen. Husk overlæg (ned ad væg eller ind over foregående bane). På lofter kan du bruge en langskaftet kost til at trykke banen fast - nemmest fra midten og ud til siderne (men fra den ene ende).

Nå din filtbane sidder korrekt, skærer du med en SKARP hobbykniv gennem begge lag filt i overlæggene. Herefter fjernes det afskårne fra begge lag og samlingen kostes fast på loftet igen.

Med denne metode er det blot at grunde (fylde) og male et par gange og dine lofter fremstår som en ensartet flade uden samlinger.

Brug lange ærmer, hue, maske og f.eks tynde latexhandsker under arbejdet. Det vil spare dig for glassplinter ude og inde (på kroppen)....

LuneLund: Once I thought I was wrong, but I was mistaken...

Hej,

Godt tip vedr. overlap af filt.

Proceduren bliver så følgende

3-4 gange spartel med mellemslib (papirtape i lange stød)
Microdispers
Filt + vævklæber
Grunder
Maling

Så er der kun én ting tilbage, nemlig fugerne mellem pladerne og de vandskueret vægge.

Staun, du skriver at du vil bruge akrylfugemasse og ikke sandspartel, men tror du at det vil blive pænt når fugebredden varierer meget langs væggene? Husk at jeg også har affaset de tilstødende hjørner.
Citat fra LcTo

Staun, du skriver at du vil bruge akrylfugemasse og ikke sandspartel, men tror du at det vil blive pænt når fugebredden varierer meget langs væggene? Husk at jeg også har affaset de tilstødende hjørner.

Det jeg mente var at jeg ville fylde dine fuger mod væggen med grov spartelmasse (ikke letspartel), derefter fuldspartle loftet.

Jeg ville vælge at skære glasfilten til i hjørnet (hvis du ikke også har glasfilt på vægge) og ligge en tynd acrylfuge i hjørnet inden grunding/maling.
Du kan også køre glasfilten 4-5 cm ned på væggen som LuneLund skriver.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også