Mystiske frø

Under en større oprydning har jeg fundet en lille papirspose efter et
bortgået familiemedlem.
På posen står der Caryota (Palme) med håndskrift, og nederst på posen er der
trykt
Hortus botanicus Hauniensis.
I posen er der 3 rynkede mørkebrune kugler, på størrelse med kikærter.
Er det frø fra en palmeart?
Kan jeg plante dem (skal de ligge i blød først)?
Det skal lige pointeres at frøene ihvertfald er 6-7 år gamle.
Er der nogen der har gode råd, eller kan bidrage til opklaringen?

Mvh Mona

1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg fandt en Caryota mitis i Chiltern Seeds frøkatalog. Fishtail Palm
kaldes den på engelsk. Ham som havde skrevet kataloget sagde det var
hans yndlingspalme. Man skulle kunne finde nogle meget store
eksemplarer i Kew Gardens i england, men den skulle også sagtens kunne
gro i en udestue eller endda stue. Det er altså en stueplante.

>Kan jeg plante dem (skal de ligge i blød først)?

Du kan da i hvert fald forsøge. Hvis frøene lader til at have en tyk
skal, så er det en god ide at ligge dem i blød i et døgns tid først.

>Det skal lige pointeres at frøene ihvertfald er 6-7 år gamle.

Du skal nok ikke forvente alt for meget. Men er frøene opbevaret
ordentligt så er der da chancer. Men nogle frø er jo også meget længe
om at spire, så tålmodighed er nok en god ting.
Jeg kunne desværre ikke læse i mit katalog noget om hvordan den er at
få til at spire eller noget nærmere om hvordan sådan en skal passes.

>Er der nogen der har gode råd, eller kan bidrage til opklaringen?

Ja :-)
Hvis du er heldig, så har Kew Gardens en hjemmeside hvor du måske kan
finde billeder af den. Men det er ikke noget jeg kender nærmere til,
men finder du ud af noget der, så vil jeg gerne vide det.

--
Mads Lie Jensen
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis