Ny første sal - findes der GDS-rådgivere?

Hejsa.

Jeg skal have lavet en ny førstesal på mit murstens hus.
Det er et 130 kvm vinkelhus med gitterspær fra 1961 og jeg har fundet en del inspiration til hvordan det skal se ud.
Min far er gammel arkitekt og kan lave de lovmæssige tegninger, men da han ikke har arbejdet som arkitekt i en del år, er det småt med inspirationen, som derfor skal komme fra mig.

Jeg har altid gerne ville bygge selv, men vil jo uvilkårlig støde ind i mange problemer og spm. Hvad har I andr gjort mht rådgivere. Allierer man sig med den lokale vvs, murer, tømrer, elektrikker etc. eller findes der en form for gør-det-selv konsulenter, som man kan gå til?

Et allerede aktuelt emne er spær til 1.salen. Dem bør jeg vel have nogen til at sætte op for mig, da det er dyrt at klumre her - samtidig er de nok lidt tunge at bakse rundt med?

Glæder mig til at høre nogle input?

Med venlig hilsen

Lasse
12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Citat fra essalj

Hejsa.
Jeg har altid gerne ville bygge selv, men vil jo uvilkårlig støde ind i mange problemer og spm. Hvad har I andr gjort mht rådgivere. Allierer man sig med den lokale vvs, murer, tømrer, elektrikker etc. eller findes der en form for gør-det-selv konsulenter, som man kan gå til?

Hvad er det du vil have råd omkring?
Er det det faglige i opgaverne?
Er det rækkefølgen i hvordan det laves?

Først og fremmest vil jeg anbefale dig at kigge ind adrolleyes
Hvad kan du klare, eller rettere hvad kan familien klare. Alt tager meget længere tid end man kan forestille sig. Så mangler man lige et par dele for at kunne komme videre.. Ungerne og fruen skal som oftest også passes.

I dit sted ville jeg aliere mig med en tømrer. Få en pris på at få etableret den nye overetage og få den lukket. Incl vinduer og isoleringen i tagfladen (den monteres meget nemt udefra). Så er der det indvendige. Afhængig af opbygningen er der her en del tømrer arbejde du sikkert selv vil kunne klare. lægge gulve, rejse skeletter til skillerum og beklæde med gipsplader. El arbejdet kan du lave delvist efter aftale. Altså trække tomrør til ledningerne, montere forfradåserne i vægene. VVS arbejdet kan også trækkes selv, men jeg fornemmer du ikke er så erfaren endnu. så vælg denne opgave fra og få en VVS er til at klare det. Skal der laves badeværelse? Ja så er det en lidt stor opgave og det tager en masse tid. Desuden afhænger det meget af håndelaget om det bliver godt eller ej.. Så her tror jeg også at jeg vil anbegfale proffer.
Male og spartle arbejdet kan du sikkert selv klare. Også dette tager meget mere tid end forventetwink

Så overvej hvor lang tid du (og familien) vil bruge på projektet og vælg så de opgaver ud i er bedst rustet til at klare.

Men snak med dine håndværkere om hvad du selv kan klare og hvad de skal klare. Sørg for at du forstår hvad det er du skal lave og hvad de skal lave.

Håber det giver lidt indput

MVH Njord
Du kunne jo også med fordel lægge en tegning ind af underetagen, så man bedre kan danne sig et indtryk af, hvor hvad kan være.
En ting, som er vigtigt at gøre sig klart er, at trappen til 1.sal bør være i vinklen, så man ikke skal igennem et rum for at komme til et andet.
Skal der være badeværelse på 1. sal?
Skal der være plads til mange børn osv.?

Med venlig hilsen
ktm

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Der FINDES faktisk byggesagkyndige du kan gå til og få "et godt råd". De fleste tager dog ligesom alle andre arbejde mennesker nogle hundrede i timen for at komme og besigtige dit projekt. 9 ud af 10 har dog en "anden" håndværksmæssig forretning. Så find en lokal håndværker der normalt udarbejder tilstandsrapporter, eller en der ofte agerer hovedentreprænør på eks. husbyggerier. Det er de folk der ved hvordan tingene er skruet sammen, og kan give et godt råd, og byggevejledning.

Normalt er det så mureren eller tømreren der står for disse ting, og det vil som tidligere foreslået være fornuftigt at finde en tømrer, da en 1.sal er voldsomt meget tømrer arbedje, og kun ganske lidt alt andet (ok, en del VVS og el afhængig af dit projekt).
Jeg har kigget indad, og vurderet at det der er mest "stress" på, er at få taget op og lukket af.
Jeg forestiller mig at et tømrer/spærfirma skal levere og opsætte spærrene, og jeg overvejer så om jeg selv vil isolere og lægge tag. Vi snakker her om ca 130 kvm tagflade i omk 45 graders hældning, som jeg vil have tegl på.
Hvad bør jeg som minimum forvente at bruge af tid på dette?

Førstesalen kommer til at være omk 100 kvm.
Der skal være 4 værelser og måske et badeværelse, da det nedenunder er meget lille. Jeg ved det er et noget fordyrende element og har også kigget på mulighederne for i stedet at bygge bryggerset om, hvor der jo allerede er vand og kloak, men synes ikke rigtig jeg kan få det til at spille sammen med en ordentlig boligindretning (gode ideer hertil modtages med kyshånd).

Jeg forestiller mig at trappen skal begynde i entreen og strække sig ind over det vestligste værelse.

Men lad mig høre hvad I synes.

Med venlig hilsen

Lasse
Citat fra essalj

Jeg har kigget indad, og vurderet at det der er mest "stress" på, er at få taget op og lukket af.
Jeg forestiller mig at et tømrer/spærfirma skal levere og opsætte spærrene, og jeg overvejer så om jeg selv vil isolere og lægge tag. Vi snakker her om ca 130 kvm tagflade i omk 45 graders hældning, som jeg vil have tegl på.
Hvad bør jeg som minimum forvente at bruge af tid på dette?

Førstesalen kommer til at være omk 100 kvm.
Der skal være 4 værelser og måske et badeværelse, da det nedenunder er meget lille. Jeg ved det er et noget fordyrende element og har også kigget på mulighederne for i stedet at bygge bryggerset om, hvor der jo allerede er vand og kloak, men synes ikke rigtig jeg kan få det til at spille sammen med en ordentlig boligindretning (gode ideer hertil modtages med kyshånd).

Tankerne omkring hvordan du vil gribe det an med nogen der lukker taget er helt fin og meget velovervejet. Dog vil jeg anbefale at du får dem til at montere vinduer i såvel tag som gavle og lægger taget og isolerer tagfladen. Så er der lukket og huset kan bruges i fuldt omfang igen. Husk på der også er noget med inddækning omkring skotrende og tagvinduer.

Når jeg kigger på tegningen af dit hus og ikke mindst bredden på de to gavlender tror jeg du må moderere dine ønsker kraftigt.Dit hus er relativt smalt. De 100 kvm du forestiller dig bliver ikke reelle brugskvadratmeter med mindre du laver meget brede tagudhæng. Regn med en skunkhøjde på 90cm (lavere kan nemt laves men kommer kun til at give lidt luft, ikke nogen reel brugsareal) Skråvægene kommer til at snuppe en hel del af bredden. Prøv at tegne et snit op i den ende hvor du har de to værelser i underetagen. Så få en vurdering af om disse rum er bredde nok. Jeg har en overetage, men kun et værelse i hver ende, ellers vil de blive for smalle og ikke give en ordentlig brugsværdi.
Besøg gerne nogle 1½ plans udstillingshuse og tag båndmålet med i lommen.. så kan du vurdere ret meget omkring minimums bredde.

MVH Njord
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Den ene længe på mit hus er også ca 6m bred, hvorpå jeg har 1. sal og alm 45 grader rejsning uden særligt stort udhæng, ca 30 cm, hvilket giver en meget smalt rum.
Der vil jeg ikke foreslå 2 værelser side om side også fordi loftshøjden bliver alt for lav
Du skal min. op på en husbredde på 8+ m, før du kan have 2 værelser side om side på første sal, efter min ringe mening. Det med, hvor meget skunkene stjæler, tager let fusen på en. Det er ikke alene de 90 cm, men også isoleringen, du skal trække fra husets bruttobredde. Du får ikke meget mere end 50% af grundarealet,

.
Det vil være fint med en trappe, evt. spindel i skabet i entreen.
Jeg ville gå efter et værelse over de 2 gavlværelser, et i gavlen over stuen, et over bryggers og en del af stuen, samt et badeværelse over køkken med faldstamme ført ned i bryggers.
Samtidig ville jeg stærkt overveje at brede taget over den smalle del af huset lidt ud over terassen, for at få de 2 ben i vinklen lige brede i tagkonstruktionen og dermed ens højde, så du får en flottere rygning.
Lad vide, hvad du finder ud af! :-)

Med venlig hilsen
ktm

Citat fra ktm

Jeg har på det senest kigget en del på et hus som jeg kunne tænke mig at bruge som inspiration, da det på rigtig mange områder rammer min smag lige i øjet.
For at give mere plads er der på NØ siden bygget lidt op før taget begynder. På SV siden er der så lavet et udhæng på et par meter.
Så noget i den stil ville jo give en del mere plads på førstesalen.
Er der nogle særlige ulemper ved en sådan konstrukion?

Med venlig hilsen Lasse
Hmmm---, det skal man nok lige have tid til at vænne sig til. Det er en noget alternativ løsning, som måske ikke lige først vil blive indstillet til en arkitektonisk ærespræmie! :-)
Der ville jeg nok lige tage hen på kommunen og høre, hvordan de ville stille sig til en sådan løsning.
Det bliver ganske højt og du ændrer betydeligt på det oprindelige begyggede areal. Pas på byggelinier!
Måske er det også en smule overkill med så mange og så store kviste,

Omvendt må man medgive, at det må give en betydelig rummelighed og de overdækkede arealer nedenunder er ikke at foragte. Det vil i hvert fald kunne blive funktionelt godt, og hvis man så valgte knap så dyster en farve, ville det nok lette det visuelle indtryk.

Jeg kan godt forstå din begejstring for løsningen.

Med venlig hilsen
ktm

Løsningen er ganske praktisk.
Men om man kan lide den arkitektonisk er jo så spørgsmålet...
jeg tænker på tyrolerbjerghytte når der ses på huset fra siden hvor der er den udrykkede trempel. På den anden side tænker jeg mere på præriehus.. pga det bredde tagudhæng og terassen under.

Husk også på et der vil komme en del mindre lys ind i underetagen med det noget bredere tagudhæng.

På kvist siden vil jeg overveje muligheden for en ret bred taskekvist da de ikke syner så store... Men giver en masse volumen indvendigt.

MVH Njord
Hej

Jeg faldt lige over dette... http://www.totalkredit.dk//TKdk/page?action=page&pageId=266&js=t#action=page&pageId=266&js=t

et mindre uddrag får i her: "
Når du bygger en tilbygning til dit hus, bør du have særlig fokus på især to nøgleområder: Harmoni og funktion.

Harmoni

Alt for mange tilbygninger ligner det, de også er: Noget der er ”klistret” på det gamle hus uden tanke for den arkitektoniske helhed.
Tænk over materialevalget og husets linjer lige fra udformningen af vinduesindfatninger til tagets hældning. Sørg for at disse linjer og husets symmetri kommer med over i den nye tilbygning.
Eller bryd med dem markant og bevidst i både form og materialer. Rent arkitektonisk kan man nemlig ofte ”skjule” ved i virkeligheden at fremhæve. Gå en tur i kvarteret, hvor du bor, og læg mærke til gode og dårlige løsninger. Og find en arkitekt, der blandt sine arbejder kan vise nogle gode eksempler på tilbygninger, der svarer til din.
Ny første sal?

Hvis du skal bygge i højden med en ny første sal, skal du på den ene side være lige så opmærksom på husets linjer. Men det er på den anden side også din chance for måske at flytte huset fra en tidsalder til en anden rent stilmæssigt. En ganske almindelig og måske lidt kønsløs bungalow kan blive til en flot patriciervilla, hvis den får en første sal med hældning på taget og sortglaserede tegl."

det er nu ikke helt løgn...

MVH Njord
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele

Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere

Tilmeld dig gratis

Se også