Reparer ødelagt dampspær?

Hejsa.

Mit hus har gipspladelofter. Over det ligger der en dampspær (noget metalfolie-papir) og derefter bare rockwool op til luftrummet.

Den foregående ejer har selv installeret halogenspots som lys i badeværelset, og har derfor revet dampspærren op fem steder over badeværelset for at føre ledninger. Jep, jeg mener "revet", ikke noget med pæne snit.

Er det muligt (gerne simpelt) at lappe sådan en dampspær? Kunne man nøjes med gaffa-tape, eller skal der en rigtig lap til?

Hvor stort et problem er det at have sådan nogle grimme flænger (der hvor det er forsøgt foldet tilbage) eller huller (hvor det bare er krøllet sammen) i sin dampspær, specielt over et badeværelse? Der er ventilationshuller i gavlene i luftrummet.

Hyg!
/L
16 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis det er en revne som du kan få til at hænge sammen med pakke- eller gaffatape så kan du klare den med det.

Er hullerne større kan du evt give det en lap som tapes på alle sider.

Normalt er man jo alligevel nåd til at samle dampspærrer alligevel, og det er jo ikke altid man kan klemme den sammen under et forskallingsbrædt - så tape må der til.

Mvh.

René

der skal bruges en tape beregnet til samlinger af dampspærre. Og jo den er da dyrre end en rulle brun tape - men så er det hellere ikke værre. Koster måske 70-80 kr. pr. rulle.
Hej
Det er fusk, som den tidligere ejer skal betale, hvis du har den mulighed.
Alm tape går løs, når det bliver fugtig.
Special tape koster en 30-40 kr., men du klæber det jo på oversiden af
alufolien, og på denne side er der jo en slag pap lignende papir.
Om det så holder, eller om tapet løsner sig på pappet det er spørgsmålet.
Men problemet kan jo gå hen og blive ret alvorlig, da det jo er et badeværelse.
Jeg ville nok checke om der måske allerede er råd i det.
Sagen er jo heller ikke ligegyldig, hvis du har en svampeforsikring, hvordan
det skal håndteres

Med venlig hilsen

Søren
Citat fra Anjins-Honey

Hej
Jeg går udfra at du ikke har taget loftbrædderne ned.-? og at du ser oppe fra,
er det rigtig-?


Det er rigtigt. Jeg ville lægge et lag ekstra isolering ovenpå, og ville lige se hvordan ledningerne var ført først.

Jeg har nu kigget grundigere på det (og købt noget "rigtigt" samletape, til 13.75 for en (lille) rulle). Det ser ud til at revnerne var længere end jeg først havde troet. Faktisk er dampspærren skåret over hele vejen fra spær til spær, i hvert fald fem ud af seks steder. Det er ikke til at samle enderne godt nok til at man kan tape, slet ikke hvis man vil have tapen på undersiden (og den klæber ikke godt på oversiden).

Der skal altså en rigtig lap til, eller sådan noget. Kunne man lægge et nyt lag dampspær oven på den gamle, så det dækker et stykke på hver side af revnen, og så sætte den fast der?

Der er ingen tegn på råd eller svamp på træet. Det vil nok alligevel være en god idé at se om det er noget der er relevant for husforsikringen (forsikringsselskabet vil sikkert kræve rettidig omhu, ellers bliver de så stikne), eller om ejerskifteforsikringen måske dækker.

Tak for rådende.

Venlig hilsen
/Lasse
Hej
Ja Jeg ville lægge et stykke overpå, så det dækker det hele, men du får ikke det tape til at holde i længden på den pap overflade.
Jeg ville lave et stykke der dække det hele, og så bruge noget sanitets silikone og lave en pølse hele vejen rundt og så trykke det godt til, så kan du evt som afslutning bruge tapen.
Silikonen kan du jo evt også bruge hvor ledningerne går ud eller op, hvis de gør det.

Med venlig hilsen

Søren
Husk nu lige på at man må ikke have 2 damspærrelag liggende på loftet.

Sydjysk Tagentreprise

7100 Vejle

60767424

Alt i tagpap arbejde

se mere på www.sj-tagentreprise.dk

Hej

Silicone og dampspærre går ikke sammen, men køb en folieklæber der er beregnet til dampspærrer.

Jeg ville også prøve at fjerne isoleringen og lægge en dampspærre ovenpå den eksisterende, og så klæbe/tætne efter behov, måske også langs bjælker.
Inden du går i gang med at pille ved dampspærren ville jeg først undersøge om dine halogenspots overhovedet er tætte? Der er jo ikke den store fidus i at have en tæt dampspærre når selve lampen er piv-utæt...
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis