Dimensionering af spær m.v. til skur

Jeg overvejer at "tune" mit usiolerede skur til et isoleret et af slagsen (og dermed bl.a. lave ny tagkonstruktion), og har på nettet forsøgt at finde ud af, hvilke dimensioner spærrene bør have og med hvilken afstand de bør ligge - men indtil videre uden det store held.

Skuret er med næsten fladt tag (ca 5 graders hældning), og dvs. at der er én lang spærbjælke (eller hvad man nu kalder det...) på tværs af skuret i hele dets bredde (som hviler på skurets vægge, hvor skellettet er konstrueret af 100 x 100 mm stolper), hvorpå taget ligger. Bredden er ca. 4,8 meter og plus lidt udhæng og hver enkelt spærbjælke vil altså være ca. 5 meter.

Jeg overvejer et tag med undertag (krydsfiner + undertag af en slags) og oven på det Lindab stålprofilplader. Den samlede vægt af krydsfinér, undertag og Lindab-stålpladerne er ca. 15,5-16 kg pr. m2. Hertil kommer så taglægterne (38 x 72 mm) oven på undertaget på både den ene og den anden led + tynd loftsbeklæding og isolering inde i skuret.

Er der nogen der udfra de oplysninger har forslag til spærdimensioner og spærafstand?
17 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Rasmus,
Jeg har selv søgt disse oplysninger som en vild på nettet, og jeg endte med at konkludere at bygningsingeniører nok skal sørge for at holde tæt med deres formler!
Jeg fik derfor mit beregnet.
Men du skriver ikke om det fortsat er et fladt tag, vi taler om?
I så fald ved jeg at der findes bøger på biblioteket, som beskriver den slags!
Jeg kan huske en lille bog der hedder noget i retning af "konstruktion af tage" eller sådan noget. Er nem at læse. Må kunne findes.

Men umiddelbart vil jeg da tro at du skal langt op op dimension for at række henover 5m uden understøtning.

Men under alle omstændigheder har du da ikke nødigt at lægge krydsfiner på? Hvorfor vil du det?
Hej Thomas og Skovmand

Tak for linket til bogen - den vil jeg straks prøve at få fat i.

Mht. min undertagskonstruktion tænkte jeg, at krydfinér med undertagsbeklædning (fx Phønix PF 2300 SBS http://www.trelleborg.com/dk/Phoenix/Produktguide/22-Undertage/PF-2300-SBS-Undertagsmembran-med-selvklabende-overlag/) er det mest sikre for at det holder helt tæt - men hvis der er alternative metoder, hører jeg gerne om dem (fx. om der findes nogle gode undertagsprodukter, som kan hæftes direkte på bjælkerne/spærrene, så man undgår krydsfinér).

Taghældningen vil være nogenlunde den samme som i dag, da jeg bevarer de oprindelige vægge i skuret, som har det fint, og er godt understøttede af 100 x 100 mm stolper.

Mvh
Rasmus
Hej Rasmus,
Måske er det bare mig, men jeg forstår slet ikke, at du vil have et fast undertag i et skur.
Hej Rasmus...

Jeg har lige kigget i min Træ28, den antyder at du kan "nøjes" med at benytte en 50x175 mm - hvis du kan leve med lidt nedbøjning..

Ellers skal du op i noget der ligner 75x200 mm..

Men ja, hvorfor ikke bare tage en banevare til undertag og så godt med overlæg på tagpladerne. Det er væsentligt billigere end at skulle igang med at det der krydsfiner osv..

God fornøjelse med projektet smile
Annonce
Hej Kim.

Er det en revideret udgave du har af TRÆ 28, for i min står der, at 50x175 går til let tag, hvis de lægges med 60 cm afstand, til en spændvidde på 3,75 aht stivhed, og 4,55 aht. styrke.

Det kunne jo godt være jeg trænger til at få min opdateret smile
Citat fra Carsten Weye

Hej Kim.

Er det en revideret udgave du har af TRÆ 28, for i min står der, at 50x175 går til let tag, hvis de lægges med 60 cm afstand, til en spændvidde på 3,75 aht stivhed, og 4,55 aht. styrke.

Det kunne jo godt være jeg trænger til at få min opdateret smile


Ja, det kan du have ret i, det er min egen udgave wink

Jeg burde nok lige have tilføjet det....

Men jeg mener at det må være tilstrækkeligt at benytte 50x175, da det "kun" er til et skur, og tagets vægt er noget mindre end hvad der er dimensioneret efter i Træ28..

Hilsen Kim
Nej det er fint nok Kim, det eneste jeg synes skulle tilføjes var egentlig spærafstanden.

Det andet var mest fordi, der jo kan komme rettelser til bøger, og min er helt tilbage fra jeg læste (95-98). Jeg kan jo se at du studerende nu, ergo må din TRÆ 28 være nyere end min.
Hej Carsten og Kim

Tak for rådene. Grunden til at jeg hældte til et fast undertag på krydsfinér var taghældningen på kun ca. 5 grader, og at jeg meget gerne vil have skuret tæt. Som jeg har set det, er banevarerne ikke egnede til så lave hældninger, uden at de er vedhæftet på fast underlag.

Omvendt er det min plan at få fat i stålpladerne i en længde som svarer til den fulde bredde af skuret på ca 5 meter (det skulle Lindab kunne levere på specialmål), så der kun er parallelle overlæg mellem pladerne.
Det stiller (måske??) så heller ikke så store krav til undertaget - det skal blot være den sidste sikkerhed - og så gør det måske heller ikke så meget, at undertaget bare hæftes på spærrene selvom det strengt taget burde ligge på fast underlag?

For hvis jeg kan få et tæt skur uden at skulle igang med krydfinér-konstruktionen, ja så vil det jo være helt optimalt både for tidsforbruget og min tegnebog... smile

Hilsen
Rasmus
Mig bekendt plejer det ikke være nødvendigt med undertag til stålplader.
Så jeg synes du skulle spare det væk.
Der er yderligere 7 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis