Hej alle.
Ja, jeg fik godt nok en ny pc 1. februar - helt lavet efter specielle ønsker med Windows Vista og Office 2007-pakken. Det fungerer helt fint.
MEN, en dag fik jeg en Mac-demo af en ung fyr, som bare kunne sin Mac! Jeg må indrømme, der er noget særligt over dette Mac-miljø. Brugerfladen er meget elegant, og mit indtryk er, at der er en enkelthed i brugen af det. Og så får Mac jo skyld for at være meget sikker og stabil. Problemet er bare, at der ikke findes nær så meget software som til Windows.
Jeg har kigget på en hel del steder for at finde ud af mere om Mac - også danske sites. Har da også fundet ud af en hel del, men kunne meget godt tænke mig at finde ud af mere.
Det, jeg bruger min computer til, er især det grafiske. Jeg bruger digital spejlrefleks i RAW-format, billedbehandler, laver lidt dtp, teksbehandling, regneark, skriver i nyhedsgrupper, mails o.s.v. Men ikke spil.
Jeg er godt klar over, Adobe laver diverse programmer, og Microsofts Office-pakke også kan fås til Mac. Men hvor gode er programmerne der følger med en Mac, og dem man ellers køber til den?
Der er jo for nylig kommet en ny serie i iMac, og det ser hulme godt ud. Jeg har flere gange leget lidt med en "gammel" iMac i en forretning, og synes det er noget lækkert kram! Hvis ellers der er findes nok af gode programmer, kunne jeg godt finde på at købe den nye iMac 24" 2,4 GHz. Men søger alle steder, for at vide så meget som muligt, inden der brændes en masse penge af. Har du nogen gode oplysninger om Mac, vil jeg blive glad :-)
Svend Erik
Bygningssnedker