Larm i vandrør hos naboejndommen

Efter to år uden larm fra naboejendommen, har der de seneste ca. to måneder pludselig kommet larm fra en (måske flere?) naboers badeværelser. I starten troede jeg, at larmen var larm fra en udluftningsventilator på et badeværelse, der havde "sat" sig og stod og pev. Nu har jeg imidlertid fundet ud af, at det må være et eller andet med vandrørene, da larmen ofte kun er kortere varighed, og derfor passer godt med den tid et brusebad tager. Det er ganske irriterende, da jeg ofte vågner af denne larm.

Da larmen er opstået ret pludseligt, går jeg ud fra, at den skyldes, at naboen har foretaget et eller andet VVS-mæssigt, som har medført larmen.

Jeg bor i lejlighed i en særskilt bygning, og nabolejligheden tilhører en anden særskilt bygning (dvs. det er to forskellige bygninger, som ligger klods op ad hinanden). Ejendommen har badeværelse klods op ad vores soveværelse. Så soveværelset og deres badeværelse må være adskilt af to mure, formoder jeg - men altså på trods af det: larm inden fra naboens badeværelse.

Af tidligere debatter her på sitet, kan jeg se, at det kan skyldes flere forskellige ting, fx at der er blevet udskiftet blandingsbatteri. Jeg snakkede også med en beboer i ejendommen, som sagde, at det kunne skyldes, at trykket ikke var højt nok? - noget med, at ejendommen har skruet kraftigt ned for deres fælles fyr/temperaturen på det varme vand i her om sommeren og samtidig ikke har sikret sig, at det rette tryk var sat til deres varmtvandsanlæg?

Før jeg henvender mig til naboen (eller hvem det nu kan være i ejendommen, som larmen kommer fra), vil jeg lige høre ad her, om hvad årsagerne kan være, og selvfølgelig forslag til løsninger på problemet?
Er der nogen lovgivning på området, mht. hvad larmens "ejermand" er forpligtet til at gøre for at begrænse larmen?

Vh
Rune
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej
Er der tale om "bankelyde" eller nogen i den stil? Det oplevede jeg da jeg boede i lejlighed, og det viste sig, at årsagen var, at en overbo havde fået skiftet et blandingsbatteri, uden at der var monteret kontraventiler. Så hver gang der var nogen der brugte det varme vand bankede det kraftigt i rørene.
Hej Rasmus.

Tak for dit svar.

Jeg vil ikke kalde det bankelyde, men mere pibelyde. Lidt som en udluftningsventilator, der piber eller knirker/ikke drejer ordentlig rundt.

Vh
Rune
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis