Køb af båd

Hejsa kære erfarne brugere!

Vi er et ungt par som seriøst overvejer at investere lidt penge i en båd.

Vores forventninger til båden er følgende: Plads til 2 voksne og 1 barn, som min. Mulighed for at sejle rundt i det danske farvand på ferie/weekendture.

Hvor mange fod er min. i jeres øjne? Hvad skal vi være opmærksomme på?

Da vi er helt nye skal båden gerne være forholdsvis nem at styre. Er mest hooked på en motorsejler. Er det ikke det "nemmeste" fremfor sejlbåd? Hvad er de væsentligeste forskelle på de to, fordele og ulemper?

Planen er primært at sejle for sejl, men med mulighed for at sejle med motor hvis dette skulle ønskes, er det så ikke motorsejler vi skal kigge efter?

Priside: ca. 100.000 - 200.000 som begynderbåd.

Håber på lidt input, gerne med anbefaling af nogle både, evt. hvorfor!

På forhånd tak og fortsat god sommer

Lee30
44 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
det er altid svært at rådgive om den slags, men man kan sige at en LM 24 opfylder en del af dine krav, en 27 sejler ikke godt for sejl. Generelt kan man sige at man sejler mere beskyttet i en motorsejler, godt hvis man har børn, og mange sejlbåde har så lille hjælpemotor at den ingen steder kommer i modvind. Jeg vil anbefale dig at finde et par både på nettet og så spørge specifikt. Der er jo mange modeller, men ikke alle er lige lette at komme rundt på. Så er der jo spørgsmålet Træ/glasfiber. Såfremt træ har int. har jeg fået en meget flot båd ind på min side under køb/salg. nb. Jeg har ingen økonomisk int. i båden, annoncer er gratis for forumbrugere jeg gør det kun for sjov.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Hvis du er helt blank - vil jeg anbefale "erfaring" til jer begge. (Meld jer til undervisning - lej en båd - kom med som gast - gå rundt i havnene og snak - spørg - spørg dumt, og spørg en gang mere) Lyt også til "konerne" (det er dem som springer rundt med fortøjninger og fendere - mens "manden" er ham som styrer, og betjener motor - - og hvis båden er stor nok - dirigerer "konen" rundt med en råber). Vores erfaring er, at hvis ikke begge synes det er sjovt, så ligger den bare - mens man forhandler om en charterrejse. Nåe ja- den rigtige mand er ham som har fået "konen" med ud i vindstyrke "mange" - mens "konen" lå og brækkede sig i forkøjen - og året efter nyder de græske badestrande.
Når så i har fundet ud af, at det er sagen - så find noget som er stort nok, og stadig går på lav takst i havnene - som er "stift" nok til at "hun" ikke er helt sikker på at den vælter, samtidig med, at du har lidt fornøjelse med at sejle den, og at den er til at få til en pris, som gør, at der også er råd til det fornødne udstyr i den. Om i så slutter med at overnatte under et bomtelt på en 18", eller ryger på en fiskekutter er jo en smagssag, som kun i selv kan afgøre. (Og nej - jeg gjorde ingen af delene - men købte bare en 15" Lynæs, som blev til en 21" kragejolle, som blev til en 30", som vi er glade for)

There are 10 types of people.

Those that understand binary, and those who don't

Takker for de hurtige svar. Det er også nogle af de ting vi har overvejet. Undervisning er ihvertfald med 110% sikkerhed det sted vi starter. Faldt over denne båd. Er det er skidt køb ud fra vores forudsætninger som nybegyndere: http://www.baadinfo.dk/baade-til-salg/vis/?nr=1000004840
De ting jeg ser som positivt: prisen - søgelænderet - rullegenuaen - glasfiber - volvo motor - sprayhood - rimelig indretning.
Negativt - tror jeg, at den bliver for lille for jer i løbet af et par år - den er fra 82 - tag en som har forstand på at kigge på gamle både med ud og se den på land (eller tag en masse billeder (motor - fundament - samling ved køl - ror - mastefundamentering - rig og så det jeg ikke aner en skid om) - så skal folk som lynæs - håndværkeren - grand old man - og tilsvarende gamle "rotter" nok komme med kommentarer mht. faldgrupper)

There are 10 types of people.

Those that understand binary, and those who don't

fin LILLE båd, som ikke har egenskaber for sejl, som første prioritet. Pladsen er trang, og vil måske gøre at interresen mindskes, når nogen skal rejse sig hver gang man skal bruge et eller andet. Hvis dette er prisklassen, så ville jeg finde en Bianca 27 med en nyere motor på mindst 12-20 hk der får du fine sejlegenskaber, en stabil langkølet og tryg båd, men du må styre under guds fri himmel.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Annonce
Prisklassen er op til ca. 200.000 +/-. Det var egentlig fordi jeg syntes den så temmelig velholdt ud. Har selv overvejet om den er for lille trods alt.

Jeg kigger lidt videre!

Takker for svarene
Nu har jeg kigget lidt rundt på diverse sider og umiddelbart får man noget "mere" båd for pengene hvis man vælger en sejlbåd. Da vi primært skal bruge vores båd om sommeren, og primært vil sejle med sejl, er det så det vi skal kigge efter frem for motorsejler? Ulemperne er vel at der SKAL styres udefra ved sejllads samt en større afhængighed af vind og vejr?
Er det derudover "dyre" i den forstand med sejl + diverse?

(beklager de mange, og sikkert dumme spørgsmål)
Model (mærke) er vist meget forskelligt fra person til person.. så hvilke båd vil jeg ikke anbefale.
Men køber i en mindre båd indtil i har lært at sejle skal i ikke under 27 til 29 fod.. Ikke fordi de er dårlige både men de kan være lidt svære at sælge.
Første båd må også gerne være en der sejler mange af, den er lettere at sælge igen og der er mange der kan komme med gode råd. Jeg sejler selv i en som der nok er nogle få stykker af i Danmark og det er ikke altid så let at få gode råd.
Men jeg tror ikke efter hvad du skriver du skal kigge efter en motorsejler... groft sagt er det en motorbåd med mast og køl.
Det bedste råd jeg lige umiddelbart kan give er at komme ud og sejle på kryds i en sejlbåd - uanset størrelse - og så finde ud af hvordan du selv og konen har det med at den lægger sig lidt på siden.
Første gang sådan en sejlbåd lægger sig lidt på siden er der mange damer der føler at fast landjord er det bedste.
Som Lynæs siger skal i nok kigge efter en sejlbåd men med en ordenlig motor. Dvs. i skal ikke spare på hestekræfter...
Og så skal i gøre op med jeg selv om i leder efter en sejlbåd eller et sommerhus.
Min lille 22 fods er stor nok til 4 voksne på ferie og ja.. der bliver kravlet lidt rundt.

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Er det derudover "dyre" i den forstand med sejl + diverse?
Jeg læste engang en artikel om sejl contra motor, på den økonomiske side.
og hvis man skifter hele sin sejlgadarobe hver gang de er lidt slidte så kommer det ud på et prismæssigt.
Personligt vil jeg sige at hvis ikke man sejler kapsejlads på "top-plan" så kan man sejle rimeligt længe med sine sejl og ja man kan mærke de manger lidt i svag vind, men til tursejlads betyder det ikke noget.
Jeg mener ikke det er at sejle når man sidder inde i et styrhus.. Det bliver kedeligt i det lange løb.
Når man sidder ude er det jo bare et sprøgsmål om tøjet og regntøj og hvis man kigger ud over sundet en regnvejrsdag så er der ikke mange både.. og de få der er ikke kun motorbåde. Sol og sommer er jo det vi helst vil sejle i. wink

Hvor i landet bor du.. der står ikke noget i din profil..

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Vi bor omkring Viborg, Midtjylland

Jeg tror også mere og mere at det er en sejlbåd vi er ude efter. Men det med at båden ligger sig på siden skal vist lige fordøjes en gang eller to....
Der er yderligere 34 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også