LG skrev:
>Nu bor jeg i Portugal og mange vil gerne >have en åben pejs
Hej LG
Er Lav-Det-Selv bare blevet international (uden at vi vidste det)?? Det er nu ganske sjovt og rart at høre, at man også kigger på siden fra Portugal. - Vi kan se, at der er en del fra Nederlandene og US der følger siden via netudbyderens oprindelse.
Men det var 1. sidespring.
Held og lykke med dit salg og dermed gamle Danmarks eksportindtægter
Og til dig Leon.
Hermed 2. sidespring.
Fordi jeg svarer, og der står "administrator" er ikke ensbetydende med, at jeg har mere forstand på et svar end andre. Det kan virke misvisende, og vi ville gerne finde på en anden titel, for det fortæller kun, at jeg har mulighed for, at stoppe indlæg, der er uønsket på siden, og slette hvis en kommer samme indlæg ind flere gange - evt. flytte indlægget til den rigtige gruppe osv..
Men det fortæller intet om faglig viden!
Med den rare og hyggelige tone der er foregået siden vi startede for 14 mdr. siden, har jeg intet haft at lave, og burde gå på understøttelse! men vi var faktisk bange for, at nogle ville komme med ødelæggende indlæg, reklamer, sjofle spørgsmål osv., som vi har set andre steder har døjet med, men "stemningen" har heldigvis ikke lagt op til det, og vores læsere/skrivere har mere travlt med det, det drejer sig om, så endnu har vi ikke haft et eneste problem, bortset fra et enkelt indlæg med en advarsel mod et firma, hvor firmaet blev meget vred og kontaktede mig. Men da de fik at vide, at de jo bare kunne svare ligeså seriøst som advarslen var skrevet, hørte vi ikke mere.
Jeg synes det er flot gået, for der har immervæk været 1/2 mill. sidevisninger uden problemer på godt et år. Og man kan skrive uden at lade sig registrere noget som helst sted. Pudsigt nok, har vi konstateret, at flere gode svarere og spørgere starter som anonyme, og så efter nogle få svar, registrerer de sig. Fornuftigt nok, for vi har vel alle prøvet, at registrere os for derefter at bliver overdynget med spam-reklamer osv. som vi hader.
Og det var så en (lang) indskudt sætning, Leon.
Man skal lave det man har lyst til. Og er lysten til en åben pejs i bordhøjde giver jeg dig helt ret i, at de pejse vi ser i huse fra 70'erne må kunne forfines meget. Dengang var man fløjtende ligeglad med energiforbrug. Om det er en lodret låge til en brændeovn, eller om den ligger vertikalt oppe i skorstenen må vel være ligegyldigt. Det må kunne laves på samme måde mht. tætning - eventuelt hvor spjældet rammer den samme snor (tidl. asbestsnor) på en metalramme indstøbt i skorstenen, og hvor et kontralod - holder spjældet fastklemt mod snoren, når der er lukket. Det må bare være et spørgsmål om at være kreativ, hvis ikke det allerede findes.
Mht. energiforbrug - med fare for, at blive "slagtet" af fanatikere - mener jeg også, man skal acceptere et højere forbrug, hvis det er noget man vil ofre for at få det rart. Og hvis man beslutter sig for at ofre det, skal man gøre det uden at sidde med dårlig samvittighed men bare nyde, at man har fået det man gerne ville have. Det har noget med livsglæde at gøre!
Mhv. Jørgen