Støttemur i plantesten.

Ja, så er et af de større have-projekter ved at blive aktuelt!

Jeg vil gerne lave en støttemur i hjørnet af min grund op mod mine 2 flinke og hjælpsomme naboer, da der er en del niveau-forskel. Tidligere har der stået en hæk på det ene skel og nogle store træer i det andet. Vi har en god leret Midtjysk muldjord. Niveau-forskellen er 80-90 cm hvor det er højest.

Jeg synes at plantesten er pæne og nemme at have med at gøre, så dem vil jeg gerne købe og bruge til det...
Det vil sige 6 plantesten, da de jo er 15 cm høje. Længden i den højde bliver ca. 8 meter hen til hjørnet og derfra bliver det lavere og lavere over 10-15 meter. Jeg regner med at gå ned i 2 synlige plantesten til sidst...

Jeg går ud fra at det vil være en god ide at starte med at grave ud og lægge 1 eller 2 rækker funda-blokke under mit færdige niveau til at give plantestenene en ordentlig sokkel. De vil jo så ikke være synlige når det er færdigt...

Jeg har tænkt mig at fylde funda-blokke og plantestenene op med beton, efterhånden som de bliver stablet ovenpå hinanden. Også for at undgå ukrudt og træ-rødder, der stritter ud. Så bliver de vel støbt sammen til en stærk mur(?).

I den forbindelse opstår der jo en del spørgsmål:
1) Hvor dybt skal jeg ned for at være sikker på at muren ikke vælter med tiden? Det ser SÅ træls ud... Frostfri dybde på 90 cm? Så er det halvdelen under og halvdelen over jorden?
2) Hvad skal jeg lægge i bunden under funda-blokkene? Stabilgrus? Sand? Beton? Andet?
3) Skal jeg have noget bag muren? Plastic-membran? Sand?
4) Skal jeg lægge en drænslange nederst bag muren hen til mit eksisterende tag-nedløb ?
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du graver ud så du kan få 15 cm stabiltgrus i bunden. Lægger beton ud i ca. 5 cm, herefter sætter du bundskiftet så du har min 5 cm under niveau. Så er det bare at stable. Fyld op med beton i stenene samt en bagstøbning på 10 cm. Bagstøbningen skal have fat i øverste sten med min 1/3. Derudover skal du huske et smig på 12 cm/m.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis