Glidecreme til trælåger i vådhum

I mit badeværelse har jeg et indhug i muren på via l:150cm/h:30/d:15 - foran dette indhug er opsat to skyde-låger som kører i en metal-skinne. Indhugget er lige ved siden af bruseren så lågerne og skinnen bliver dagligt udsat for vandstænk. Nederst er indsat to billeder som vil give jer en idé.

Lågerne er opsat af den tidligere ejer har hidtil, når de blev våde, kørt stramt i skinnen - men for en måneds tid siden tog jeg lågerne af for at give dem olie. Siden da har de været næsten umulige at få til at skyde frem eller tilbage når de er blevet bare det mindste våde.

Er der nogen her som har en ide til hvad jeg kan gøre for at få dem til at køre bedre i skinnen? - Jeg har selv tænkt på at hælde olie ned i skinnen eller påføre sillicone på træet, men vil lige poste her først hvis der er en af jer kloge hoveder der har en anden idé.

laage1.jpg

laage2.jpg
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Problemet er jo nok, at træet udvider sig ved fugtpåvirkningen. Det vil det også gøre ved opfugtning med olie.
Jeg ville nok høvle lidt af, så skydelågerne kan være der også som fugtige.
Endvidere ville jeg sørge for drænhuller i skinnerne, så ikke der ligefrem kan stå vand i bunden af disse. Det ser ikke umiddelbart ud til at der er nogle huller i bunden.
Du skal bore igennem så begge skinner kan drænes.
Det virker som en noget usund konstruktion, når den kan få vand fra bruseren.
mvh
ktm

Med venlig hilsen
ktm

 

Jeg har naturligvis også overvejet at høvle lågerne til... Sagen er bare at lågerne har kunne glide i skinnerne før. Dvs - med den tykkelse de har nu.

Da jeg tog dem ned for at give dem olie var de helt sorte på kanten hvor de havde gledet i skinnen... er der nogen der har en idé til hvad det kan have været? eller som har en anden idé end at høvle dem ned?
Det sorte,som sikkert går lidt op i træet, er måske skimmelsvamp af en eller anden art.
Tag lågerne ud og lad dem gennemtørre. Slib dem og giv dem et par gange lak. Bruger du en god (mat) lak ses det næsten ikke.

Har du overvejet, at få glaslåger i???

Sniffer  
Det sorte du spørger til er såmænd blot aluminiummen der sværter træet, ligesom du får sorte fingre hvis du holder om et aluminiums skaft der ikke er eloxceret / larkeret.
Du kunne som Sniffer skriver larkere dem, men det bliver slidt af efterhånden. Jeg ville anbefale dig at skære 5 mm. af og sætte en rustfri skinne på med afrundede kanter ned mod alum. så vil du have løst problemet en gang for alle.

V.h. Håndværkeren
Tak håndværkeren - det lyder som et overkommeligt projekt at sætte en skinne på. Det vil også hæve træet fra evt. vand der ligger i skinnen.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis