Klatretræ i en fart

Halløj,

Jeg er så ny ejer af en have, der i udpræget grad mangler et klatretræ.
Så sådan et skal vi ha' plantet.

Personligt vil jeg foretrække et bær eller frugttræ, men hovedkriteriet er, at det skal vokse i en fart wink

Nogen, der har et bud på, hvad vi skal satse på?

Mvh.
Havfruen.
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Den eneste træsort der virkelig skyder fra jorden er Pil, men den er ret uegnet som klatre træ de førtse 5 år.
Men du kan købe et stor træ fra starten, de kan fås i op til ca. 5 m. højde så vidt jeg er orienteret. Du skal henvende dig på en planteskole, de kan hjemtage et sådant træ til dig, men vær lige forberedt på at det er den store pengepung du skal have op af lommen.
Ellers har træer det næsten lige som med børn, de vokser med alderen. Jeg har et lækkert Kastanie træ i 15 m. højde, det blev plantet for 85 år siden. Mit hus blev bygget i 1904. Længe før mine forældre blev født.

V.h. Håndværkeren
Tak for svar, Håndværkeren =)

Fem år kan vi godt vente og vi har talt om pil... Det ender det nok med så =)

Mvh.
HavFruen.
hejsa

en anden mulighed er et af de mere specielle træer..

Paulownia tomentosa var. dragonea

beskrivelse af træet fra andet website:

Safir Dragetræet har den unikke egenskab at den er stemplet som det hurtigst voksende træ I verden, og derudover er den samtidig utrolig smuk. Den kan vokse helt op til 2.5 – 3 meter om året i 3-5 år. I foråret blomstrer det med helt fantastiske lilla til blå trompet blomster, som dufter helt fantastisk. Træet stammer fra det østlige asien, og er vant til endog meget hårde vintre. Man kan hvis man ønsker det fælde træet efter nogle få år, ved at lade stubben stå, danner den en storbladet busk året efter :o) Kan blomstre allerede dens 2. år

det er sgu ligefør du kan sætte børnene op ovenpå stiklingen, og så heppe.

Hej Martins,

Tak for dit indlæg, det lyder jo helt fantastisk. Jeg vil straks undersøge det nærmere =)

Mvh.
HavFruen
Taler vi om en almindelig villahave? For hvad gør I så om de ikke så mange år, hvor træet bliver for stort og rodnettet er udvokset således at I trods konstant beskæring alligevel får flere meter lange skud hvert år?

Det var måske en ide først at overveje hvor stort et træ man gerne vil have i "slutmålet" og derefter begynde at se på sorten. Træer kan jo købes i så godt som fuldvoksen størrelse hos eksempelvis www.sitas.dk , der ikke ligger så langt fra dit postnummer.
Annonce
Hej,
Paulownia tomentosa, som retteligt hedder "Kejsertræ" på dansk er jeg ikke sikker på er en løsning. Selvom nogen måske mener det vokser med lynets hast, så er det et træ som kræver en varm dybmuldet vokseplads for at udvikle sig - og det ER frostfølsomt, og blomster udvikler sig i reglen ikke altid godt i DK. Jeg ville bestemt ikke bruge et sådant tvivlsomt træ til at opfylde mine drømme om et stort fremtidigt klatretræ i haven!
Der er ingen tvivl om at æble er nr 1 !! Der findes hurtigt voksende æbletræer, som man måske skulle gå efter (spørg i planteskolen).

Alternativt ville jeg måske gå efter "askbladet løn", som er både smukt, findes i diverse sorter, og vokser næsten lige så hurtigt som pil. Man kan jo starte med at hakke det nyplantede træ over i 60 cm højde, og styre de nye skud (og fremtidige stammer) ud til siderne, så man får et godt fundament for et klatretræ. Har selv sådan et træ. Blev købt som 1m og er nu 6m højt og har en stamme på 15 cm. Er 5 år gammelt.
En anden mulighed....hvis de klatrende unger er klar til at klatre, inden træet - er jo simpelthen at købe toppen af et bøgetræ og lægge det ind i haven..................det holder klatretiden ud :-)
Kan anbefale "Frugttræs Planteskolen De Gamle Sorter" (det hedder den altsåsmile),Der har utallige gamle sorter af frugttræer, podet på enten vildstamme eller flere forskellige mindre og langsomtvoksende grundstammer. Var på et podekursus med gartneren derfra, og lavede en podning af et Pederstrup æble på vildstamme. Den vokser helt afsindigt, og bliver flot kroget med bred 4 stammet krone (alt efter beskæring selvfølgelig).
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis