Jeg har i foråret købt et hus, som jeg har brugt en del tid på at sætte i stand herunder maling af vægge (plasticmaling) og paneler (terpentinmaling).
Det undrer mig, at jeg næsten hver dag finder døde hvepse og fluer rundt omkring i huset, og vel at mærke ikke i vindues karmen. Det er næsten dagligt, at jeg finder en eller flere hvepse liggende på gulvet.
Kræene kan selvfølgelig dø af sig selv, men kan der være noget i huset, som afgiver dampe eller lign., som dræber dem? Og er det i så fald farligt for os, som bor der?
Det skal tilføjes, at der er tale om et murstenshus fra 1950 (en muremestervilla, som de så flot kalder det).