Reparation af sokkel

Skal til at reparere soklen på mit hus fra 1937 med høj kælder (betonsokkel).
Jeg skal have lukket et hul 20 x 20 cm, hvor der tidl. har været noget ventilation.
Skal den helst fyldes op med beton og efterfølgende mørtelpuds, eller hvad er den korrekte fremgangsmåde.
Hvilken mørtel skal jeg bruge til pudslag og i hvilket blandingsforhold ?
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis du har muret sokkel med sten, så find de halve sten og erstat dem med nye.
MHT pudsning så se tidligere indlæg. http://www.lav-det-selv.dk/ubb/Forum2/HTML/000296.html
Altså Ellekildesand.
MHT blandingsforhold, blev det vist aldrig oplyst.

[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af PeterR (den 15-07-2003).]

Sendt fra min Commodore64
Hvorfor ikke købe en rigtig fed gammel motorcykel.
Se Min XSer her
Kik forbi www.yamahaxs650.dk
 
Hej Alf

Ingen grund til panik. Du skal fylde hullet om med beton lavet af: Murergrus (nogle steder kaldet betongrus) og cement i forholdet 3:1
På indersiden kan du pudse op med beton lavet af ellekildegrus/strandmørtel/cement i forholdet 3:3:1
På ydersiden pudser du op med beton blandet af ellekildegrus/cement i forholdet 3:1

Husk at beton blandet med mørtel indeholder kalk og er derfor vandsugende.
hej Alf

ja se jeg ville jo nok murer en lille stump leca blokind i hullet med beton og så derefter pudse på begge sider udvendig med beton og indvendig med bastardmørtel

hilsen mureren

mvh.milton
@Milton (din fagidiot wink ) Hvad i h....... er bastardmørtel. Æv, hader når folk bruger ydtryk, som man ikke ved hvad er.

[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af PeterR (den 21-07-2003).]

Sendt fra min Commodore64
Hvorfor ikke købe en rigtig fed gammel motorcykel.
Se Min XSer her
Kik forbi www.yamahaxs650.dk
 
Hej smile

@PeterR
Her har du svaret: http://www.silvan.dk/silvan/d947.nsf/pages/ordbog

Ja, jeg er ked af, at det lige er Silvan, der skal give svaret smile

"Normal mure- eller pudsemørtel er en blanding af en kalkmørtel med cement, mens en bastardmørtel er en blanding af cement og sand, normalt i forholdet 1 til 3 og med tilsætning af kalkmørtel i forholdet 1-1=BD for at gøre pudsemørtlen mere blød (altså én del cement, 3 dele sand og 4 dele kalkmørtel).
Bruges normalt til at pudse hvor der ønskes en stærkere puds, fx. på sokler eller skorstenspiber."

Mvh
ThomasB

[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af ThomasB (den 22-07-2003).]
Annonce
Det er da vist noget værre vrøvl.
Kan vi ikke få en bedre rådgivning end Silvans?

citat:
>"Normal mure- eller pudsemørtel er en >blanding af en kalkmørtel med cement,
citat slut

Det er jo netop definitionen på bastardmørtel, mens almindelig gammeldags pudsemørtel ikke indeholder cement, men kun er en blanding af kalk og grus/sand.

Kom nu med det rigtige svar, murer!

Brokhoved

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
hej.

se der findes forskellige mørteltyper:
bakkemørtel 6,6% som mormalt er beregnet til opmuring, da en kalkmørtel uanset type
strand eller bakkemørtel ikke må
være højer kalk % end 7,3 til op muring.
se hvis man har en 9% mørtel kan den grades ned enten med ellekildegrus som er noget finere end murergrus.
hvis der er tale om pudse opgaver ville jeg vælge ellekilde.
se nu er ved at være fremme ved det det drejer sig om.
en bastardmørtel består af eksempelvis
3dele kalkmørtel 3dele grus 1del cement
medens ren grus & cement kaldes beton
hvis det er grus,sten,cement er det til klaplag,altså somregel ikke færdigt arbejde
der efter laver man et pudslag bestående af grus & cement som regel 0,04 korn størrelse
altså murergrus.
jeg ved ikke om det er uddybet nok for så kan man komme ud i en endnu længere redegørelse og det er vel heller ikke et kursus i håndværk men nogle små fif og vink om løsninger og erfaringer.

håber det kan bruges
hilsen mureren

[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af milton olsen (den 29-07-2003).]

mvh.milton
Milton!

Desværre har jeg ikke et flag eller lignende, men herligt med en fyldig faglig forklaring.

Og "Brokhovedet" - er det ikke nok, så hedder det biblioteket, så du kan læse alt om hvad murerne har lært, og det er i øvrigt ganske belærende! Og meget mere end du kan forvente på LDS, for nu er du nede i det rigtigt faglige, hvor du både får forståelse for materialevalg, sammensætning osv.. En ganske forunderlig verden, some er spændende, når man har behov for at vide noget helt eksakt om et emne!

- JørgenE

Mvh. JørgenE
Ja det var rart med et godt svar!

Jeg syntes bare ikke Silvans ævl skulle stå uimodsagt og give anledning til misforståelser!

Brokhoved

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej smile

Her kommer lidt RIGTIG information:

Mørtel og puds

Mørtel og puds er to navne for det samme materiale, bestående af læsket kalk blandet med sand plus eventuelt andre såkaldte tilslagsmaterialer eller additiver.

Læsket kalk fremstilles ved at brænde naturligt forekommende kridtsten ved en temperatur af 900-1000 grader og overhælde den brændte kridtsten med vand - den såkaldte læskning. Den læskede kalk kan ydermere lagre frostfrit i jorden i årevis i en såkaldt kalkkule. Når den bløde, dejagtige læskede kalk påvirkes af luftens kuldioxid, hærder/carbonatiserer den til den hårde kridtsten igen. Da kalken udgør mørtelens bindemiddel, bliver hele mørtel-massen gradvist stenhård.

Udtrykket mørtel anvendes fortrinsvis om den opmurings-mørtel, murværket opbygges af, eller den puds-mørtel, der "pudses op" eller trækkes, i et mere eller mindre tykt lag, indvendigt eller udvendigt på murværket.

Udtrykket puds anvendes således om det færdige, ophærdede pudslag, som murværket i så fald er trukket over med.

Pudsmaterialer

I ældre dansk byggeskik forekommer der 3 forskellige pudsmaterialer:

Kalkpuds, bestående af læsket kalk og sand i forholdet 1:3 (rummål). Denne kaldes også for en ren kalkmørtel/puds, kulekalksmørtel/puds eller luftkalk-mørtel/puds.
Hydraulisk puds, bestående af læsket kalk, sand og et hydraulisk additiv i forholdet 1:6:1 (rummål). I nyere tid har denne fået navnet "juramørtel" efter en bestemt leverandør.
Cement-puds, bestående af læsket kalk, sand og portlandcement i forholdet 1:6:1 (rummål). Kaldes også for "bastardmørtel" eller KC-mørtel.
Navnet luftkalk bruges om den "rene" kalk, der udelukkende hærder som ovenfor beskrevet ved hjælp af luftens kuldioxid. Denne proces går normalt meget langsomt, og kræver ydermere tilstedeværelsen af vand under hele forløbet.

De hydrauliske additiver og portlandcementen får mørtelen/pudsen til at hærde ved hjælp af vand i stedet for kuldioxid, derfor navnet hydraulisk kalk (hydro = vand). Hærdningsprocessen går her betydeligt hurtigere og materialet får større egenstyrke.

Generelt er cementmørtelen hårdere og stærkere end den hydrauliske mørtel, der igen er hårdere og stærkere end den rene luftkalkmørtel. Den hårdeste cementmørtel er rent "grus og cement" - uden luftkalk.

Puds-konstruktioner

Facadepuds kan i dansk byggeskik rent konstruktivt almindeligvis opdeles i 3 typer:

Tyndpuds, bestående af sækkeskuring, vandskuring og filtsning - i stigende lagtykkelser, dog alle med "synlige" mursten i overfladen.
Grovpuds, opbygget af 2 lag puds: Underst et kraftigt lag grovpuds, efterfulgt af et tyndere lag finpuds, ofte filtset, glittet eller revet i overfladen. Her er murstenene m.v. ikke synlige. Der skal gå 2-5 døgn mellem de to lag.
Med specielle værktøjer eller materialer kan man udføre særlige overflade-variationer som stænkpuds, mineralpuds eller trukket struktur, vandret, lodret eller diagonalt. Endelig kan man indfarve pudsen med pigmenter, såkaldt farvet puds, der kan gøre pudsoverfladen rød, gul, grøn, blå eller sort.
Armeret puds, d.v.s. puds kastet på et opsat metalnetværk, oftest et hønsenet/kyllingenet. Armeret puds anvendes bl.a. på bindingsværk samt andre vanskelige steder. Den ældste type armering bestod af påsømmede, flækkede pilekæppe eller lignende.
Dekorative pudsteknikker

Endelig findes der forskellige former for specielle dekorative puds-teknikker, idet forskellige fabriksstøbte facadedekorationer i cement- og gips ikke henregnes under kategorien "facadepuds":

Plane pudsflader med geometriske mønstre eller trukne og profilerede gesimser eller bånd. De 3 almindeligste ikke-trukne, mønstrede pudsformer er: Kvaderpuds, refendpuds og spejl/blændings-puds.
Modelerede flad-relief dekorationer i puds: Ranker, rosetter, rocailler, kartoucher m.fl. Modelleret og formet å stedet.
Dekorative puds-teknikker som stucco lustro, sgrafitto, puds intarsia, al fresco m.fl.
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis