Hej
Her kommer lidt RIGTIG information:
Mørtel og puds
Mørtel og puds er to navne for det samme materiale, bestående af læsket kalk blandet med sand plus eventuelt andre såkaldte tilslagsmaterialer eller additiver.
Læsket kalk fremstilles ved at brænde naturligt forekommende kridtsten ved en temperatur af 900-1000 grader og overhælde den brændte kridtsten med vand - den såkaldte læskning. Den læskede kalk kan ydermere lagre frostfrit i jorden i årevis i en såkaldt kalkkule. Når den bløde, dejagtige læskede kalk påvirkes af luftens kuldioxid, hærder/carbonatiserer den til den hårde kridtsten igen. Da kalken udgør mørtelens bindemiddel, bliver hele mørtel-massen gradvist stenhård.
Udtrykket mørtel anvendes fortrinsvis om den opmurings-mørtel, murværket opbygges af, eller den puds-mørtel, der "pudses op" eller trækkes, i et mere eller mindre tykt lag, indvendigt eller udvendigt på murværket.
Udtrykket puds anvendes således om det færdige, ophærdede pudslag, som murværket i så fald er trukket over med.
Pudsmaterialer
I ældre dansk byggeskik forekommer der 3 forskellige pudsmaterialer:
Kalkpuds, bestående af læsket kalk og sand i forholdet 1:3 (rummål). Denne kaldes også for en ren kalkmørtel/puds, kulekalksmørtel/puds eller luftkalk-mørtel/puds.
Hydraulisk puds, bestående af læsket kalk, sand og et hydraulisk additiv i forholdet 1:6:1 (rummål). I nyere tid har denne fået navnet "juramørtel" efter en bestemt leverandør.
Cement-puds, bestående af læsket kalk, sand og portlandcement i forholdet 1:6:1 (rummål). Kaldes også for "bastardmørtel" eller KC-mørtel.
Navnet luftkalk bruges om den "rene" kalk, der udelukkende hærder som ovenfor beskrevet ved hjælp af luftens kuldioxid. Denne proces går normalt meget langsomt, og kræver ydermere tilstedeværelsen af vand under hele forløbet.
De hydrauliske additiver og portlandcementen får mørtelen/pudsen til at hærde ved hjælp af vand i stedet for kuldioxid, derfor navnet hydraulisk kalk (hydro = vand). Hærdningsprocessen går her betydeligt hurtigere og materialet får større egenstyrke.
Generelt er cementmørtelen hårdere og stærkere end den hydrauliske mørtel, der igen er hårdere og stærkere end den rene luftkalkmørtel. Den hårdeste cementmørtel er rent "grus og cement" - uden luftkalk.
Puds-konstruktioner
Facadepuds kan i dansk byggeskik rent konstruktivt almindeligvis opdeles i 3 typer:
Tyndpuds, bestående af sækkeskuring, vandskuring og filtsning - i stigende lagtykkelser, dog alle med "synlige" mursten i overfladen.
Grovpuds, opbygget af 2 lag puds: Underst et kraftigt lag grovpuds, efterfulgt af et tyndere lag finpuds, ofte filtset, glittet eller revet i overfladen. Her er murstenene m.v. ikke synlige. Der skal gå 2-5 døgn mellem de to lag.
Med specielle værktøjer eller materialer kan man udføre særlige overflade-variationer som stænkpuds, mineralpuds eller trukket struktur, vandret, lodret eller diagonalt. Endelig kan man indfarve pudsen med pigmenter, såkaldt farvet puds, der kan gøre pudsoverfladen rød, gul, grøn, blå eller sort.
Armeret puds, d.v.s. puds kastet på et opsat metalnetværk, oftest et hønsenet/kyllingenet. Armeret puds anvendes bl.a. på bindingsværk samt andre vanskelige steder. Den ældste type armering bestod af påsømmede, flækkede pilekæppe eller lignende.
Dekorative pudsteknikker
Endelig findes der forskellige former for specielle dekorative puds-teknikker, idet forskellige fabriksstøbte facadedekorationer i cement- og gips ikke henregnes under kategorien "facadepuds":
Plane pudsflader med geometriske mønstre eller trukne og profilerede gesimser eller bånd. De 3 almindeligste ikke-trukne, mønstrede pudsformer er: Kvaderpuds, refendpuds og spejl/blændings-puds.
Modelerede flad-relief dekorationer i puds: Ranker, rosetter, rocailler, kartoucher m.fl. Modelleret og formet å stedet.
Dekorative puds-teknikker som stucco lustro, sgrafitto, puds intarsia, al fresco m.fl.