Varmetabsberegning + førstesal på mit hus??

Vi står og skal have bygget 1.sal og tilbygning på vores hus. Da vi har forsøgt at spare lidt på omkostningerne, har jeg selv lavet tegningerne og skal nu også lave en varmetabsberegning.

Problemet er bare at jeg ikke rigtig ved hvad det er og hvordan man laver sådan en.. er der nogen der kan hjælpe mig??

I øvrigt er jeg lidt i tvivl om det tilbud jeg har fået. Det er en entreprenør der skal stå for byggeriet - faktisk er det min venindes mand og jeg har derfor ikke lyst til at stille for mange spørgsmålstegn til prisen, men alle "ikke fagfolk" jeg taler med synes at tilbuddet lyder dyrt.

Han skal have omkring 1.200.000 for at:

bygge tilbygning på 650 cm x 550 cm (muret med gasbeton og mursten, med høje vinduespartier, udgrave til fundament og etablere samme, støbning af gulv samt etablering af gulvvarme)
derudover skal han etablere førstesal på vores eksisterende hus (tag med 45 graders hældning) og førstesal på tilbygningen.
Vores hus er 105 i grundplan.

Det er garanteret svært at overskue når man ikke ser tegningerne, men hvis der er nogen der kan se om det lyder rimeligt/urimeligt, hører jeg meget gerne fra jer...

Sarcassie
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Først og fremmest: Jeg tvivler STÆRKT på at du selv må lave varmetabsberegningen. En varme tabsberegning skal normalt laves af en energikonsulent (de samme som farer rundt og laver energimærkninger). Beregningen går ud på at vurdere hvor meget mere varme dit hus vil slippe ud EFTER ombygningen, og samtidigt gøre dig opmærksom på hvor du vil kunne forbedre dit varmeforbrug.
Eksempelvis så er glas et meget hot enme, da større vinduespartier jo traditionelt lader mere varme passere end eks. en godt isoleret dobbeltmur gør.

Og især hvis du vil bygge med gasbeton, så er det svært at sige andet end at det ER ikke specielt energivenligt, men jo, det er billigere end at dobbeltmure.

mht. prisen så afhænger det jo utroligt meget af bla. skal der være badeværelse på første ? skal der laves speciel understøttelse rundt omkring (kan huset bære vægten) ? Hvilke materialer er der valgt, skal der også lægges nyt tag ved lejligehden (det lyder sådan hvis der også skal bygges ud samtidigt) ?
Disse ting kan SAGTENS fordyre processen. Det ABSOLUT billigste jeg nogenside (ok, inden for de sidste to år så) har set en første sal til med varme og badeværelse på et gammelt hus, inklusive nyt tag er ca. 750.000,- hvidt, med regning, og 100% opført af håndværkere... Det syntes jeg faktisk var MEGET billigt, og det var kun ca. halv størrelse af dit projekt. Der skal jo bla. laves indgreb i din varmefremføring, afløb og faldstammer (kan betyde nyt/ændret badeværelse i stueetagen), muligvis kloak hvis du vil have vand i tilbygningen, trappe, nye faser på din eltavle, udskiftning af isolering mellem etager, nyt tag, nye vinduer, kviste, karnapper samt altaner, og så herefter ALT indmaden.... Fliser til badeværelset, vådrumsisolering, sanitet, badrumsmøbler, gulve, vægge og lofter til det hele, plus el, antenne, og evt. genvex eller centralstøvsuger hvis du har dette. Hertil kommer bortskaffelse af det gamle tag og andet byggeaffald, samt rengøring og efterfølgende maling og evt. slibning og lakering af gulvene. Det ER altså bare dyrt. Hvis du har 105 m2 hus. Lægger 30m2 tilbygning til, og så skal du også have 135 m2 første sal og tag... Så er 1.2 mil altså ikke SÅÅÅÅ dyrt igen hvis det er "alt inklusive".

Meeeeeeen "in the spirit" nu hvor du er på en gør det selv side.... Så er en 1. sal nok et lidt voldsomt projekt at gå igang med selv, og alene.... Men der er RIGTIGT meget du kan lave selv.... Også en udbygning til huset.. det er selvfølgelig lidt krævende, men det kan sagtens lade sig gøre... Byggetilladelsen skal bare på plads, og det kan den hurtigt komme hvis du har energi konsulentens beregning. Brug evt. et par kroner på at få noget bygge-rådgivning, eller hvis du kan lide det, så find informationen selv, og arbejd dig igennem den. Bemærk dog at der ER altså ingen erstatning for erfaring. Så du vil HURTIGT have sparet bygge rådgiverens pris på bommerter. De gode af slagsen kan også hjælpe dig med at finde gode alternativer, fornuftige materialer og evt. nogle pålidelige håndvlrkere, hvis du skulle gå HELT i stå.

Jeg vil ikke lige give detaljer for hvordan du bygger et hus, for det kan du SAGTENS finde, også på denne side, og byggerådgiveren skal nok hjælpe dig på vej... Men du skal "bare" starte med at lave tilbygningen... Den vil nok tage dig et par måneder hvis du arbejder næsten hver weekend på projektet, hvis du ikke lige holder fri eller får en masse hjælp af familie og venner.
Husk lige at el skal tilsluttes af en elektrikker, og kloak skal laves/godkendes af en autoriseret kloakmester. Herudover må du vist bygge stort set resten selv (med mindre der er foruening på din grund, eller lign.) Læg evt. "midlertidigt" tagpap tag på din tilbygning. Det skal jo erstattes af det "rigtige" tag når du får lavet 1. salen.
Næste forår så kan du starte med at pille dit gamle tag af, og få lavet hele skelettet til den nye konstruktion. Når undertag er lagt, så skal du lige huske at føre ventilationer osv. igennem til bla. badeværelset. Læg herefter taget, og nu har du så resten af året til at hygge med at lave alt det sjove indvendige arbejde. Du sparer ca. 60% af prisen.. men ok.. det koster dig også lige et år eller to's arbejde. Og du slipper alligevel ikke helt for elektrikeren, VVS'eren og energi konsulenten.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også